Vi blev hentet af vore guide, som viste sig at være en meget lille men yderst adræt mand præcis kl. 8 om morgenen. Duren gig sydover, hvor vi gjorde stop ved en jack- og ananas plantage. Jack frugter menes at være verdens største frugt. Den kan blive næsten en meter lang og en halv meter tyk. Frugten ser underlig ud med pigge og vorter på den hårde skal.

~Det er vildt at forestille sig, at træet kan bæger frugter på op til 40 kg.

Da vi drejede af hovedvejen som kører fra nord helt ned til det sydlige Thailand, kom vi ind i et andet landskab end det som udfolder sig langs landevejen. Her var der mange rejeframe og vi fik fortalt, at nogle af bassinerne var forbeholdt almindelige rejer andre de store tiigerrejer. Selv da vi kørte ind i Khao Sam Roi Yot nationalpark, var der rejefarme, men de er kun tilladte så længe de ikke udvidede selve dambrugene.

~ Fiskerlandsbyen Bang Pu som vi kørte igennem for at komme til havet, hvor vi skulle med båd.

63 km syd for Hua Hin, en 10 minutters tid med båd og en 1/2 times gang fra stranden, ligger Phraya Nakhon grotten. Turen til grotten fra stranden kræver godt og solidt fodtøj, da stien til grotten føre op ad en stejl bakke. Selve stien kan kun lige anes og består mest af store nedslidte flintesten, som visse steder var yderst glat, i regnvejr ville det nok ikke have været muligt, at komme op til grotten. Så det var med tungen lige i munden at vi, sammen med vores adrætte guide, begav os op af den stejle stig til grotten.

Det område af Khao Sam Roi Yot hvor Phraya Nakhon grotten med Kuha Karuhas Pavillon ligger, er formentlig det sted, hvor kongen Mongkut den 18. august 1868, sammen med hans følge, iagttog en total solformørkelse. Konge Monkut var meget interesseret i astronomi og havde selv beregnet både dato og sted for formørkelsen. Men han pådrog dig sig malaria i løbet af denne begivenhed, og døde kort tid senere, så han nåede ikke, at nyde sin succes ret længe.

Inden kong Chulalongkorn i 1890 besøgte Kuha Karuhas, blev Pavillon inde i grotten bygget. Senere har både kong Vajiravudh samt den nuværende konge Bhumibol Adulyadej besøgte grotten.

Khao Sam Roi Yot National Park blev oprettet den 28. juni 1966 og blev den 1. april 1982 udvidet, så den nu dækker over et areal på 98.08 km2.

Det var en fantastisk tur og vores guide, som ikke talte ret godt eneglsk, var, når vi havde fanget hans lidt specielle udtale, rigtig god og forstod, at formidle stedets historie. En tur vi godt kan anbefale andre, bare man sørger for ordentligt fodtøj og en flaske vand med til turen op.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra Phraya Nakhon Cave, kan du klikke på det lille billede her under.

I dag, er der en del løse ender jeg skal have rede på og jeg kommer nok til, at fidle og fare lidt rundt. Måske jeg derved kan holde varmen, for det må jeg sige, indimellem kniber lidt, efter vi er kommet hjem fra Thailand. Hvis jeg bare kunne puste mig op som havens fugle, så kunne det være det hjalp – det ville i hvert fald se sjovt ud.

Ha’ en dejlig mandag.

Da vi bestilte vores bryllupsrejse, kikkede vi på mange forskellige hoteller. Vi vidste sådan nogelunde hvad vi ville have og endte til sidst med to. De var begge ret lækre og begge tilbød de, alle de faciliteter som vi havde på vores ønskeliste. Efter at have studeret dem nøje, besluttede vi at det skulle være Asara Hotel, da de havde Pool Villas, noget ingen af før har prøvet. Tænk, at have sin egen lille pool.

Asara hotel levede fuldstændig op til vores forventninger og endda mere til. Da vi ankom til hotellet efter 10 timer flyvning og 2½ times bilkørsel, var vi nok ikke helt så velplejede, som da vi tog hjemmefra. Vi blev budt velkommen af en drager som selvfølgelig sørgede for vores bagage.

Oppe i receptionen blev vi budt velkomme med et, “værsgod at tage plads”, ikke noget med at stå op foran en skrank, nej, vi sad ned. Ikke så snart var vi blevet sat, før vi fik serveret en vådserviet (våd og lun vaskeklud) samt en dejlig frisk frugtcocktail. Da alle formaliteter var blevet klaret, blev i vist til vores værelse.

Hele hotelområdet oser af ro og afslappethed og servicen er helt i top. Jeg (vi) vil til en hver tid anbefale dette skønne hotel.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra Asara Hotel i Hua Hin, Thailand, så kan du klikke på det lille billede her under.

Da vi vågnede var verdenen stadig mørk, for klokken var kun omkring 6. Kaffe og ild i brændeovnen ændrede den mørke morgen til en dejlig lun hyggemorgen. Kaffe smagte udsevalenigt godt og der var mere hvor den kom fra. Sådan en start på lørdagen er altså bare noget af det bedste jeg ved. Dagen ligger langstrakt foran mig, klar til at blive brugt til lige hvad jeg har lyst til.

Der gik dog ikke længe inden vi blev enige om, at en tur til CITTI i Flensborg skulle have et besøg af os i dag. Vi smuttede under bruseren og blev færdige og satte så Alfaen på autopilot til Tyskland.

Jeg elsker CITTI’s frugt og grønt afdeling som bare bugner med masser af friske og eksotiske frugter og grøntsager. Hvilket supermarkede herhjemme er det muligt at få sukkerrør i? jeg kender faktisk ikke noget sted der sælger dem her i Odense.

Da vi havde fået handlet de småting som vi havde skrevet på sedlen hjemme fra, satte vi kursen mod Fleggaard i Kruså, hvor der blev indkøbt sodavand og Sommersby til bl.a sønnike.

Vel hjemme er lørdagen blevet brugt på hygge og snakken om Thailand, lidt kikke billeder og lidt drømmeri om måske endnu en rejse til varmen næste vinter. Umm drømme er dejlige og helt gratise.

..blev skudt i gang med et dejligt café besøg sammen med en tidligere kollega. Dejligt. Nu er det hygge tid med min husbond. Go’ fredag til jer alle.

Da vi skulle afsted til Thailand, var vi selvfølgelig gennem det toldfri område og der er jo som bekendt også et par butikker der sælger blade og magasiner og jeg tænkte, at jeg lige kunne se om der var et blad jeg gad læse, hvis tiden i flyet blev for lang. Jeg er slet ikke tyben der læser sladderblade eller interiører/bolig magasiner, hvis jeg læser bade/magasiner, så er det altid “nørdeblade”. Jeg faldt over Practical Photographys februar udgave og bladrede lidt i det inden jeg besluttede mig at købe det.

Tiden i flyet blev dog på intet tidspunkt lang, så jeg fik slet ikke kikket mere i bladet, før nogle dage efter nede ved hotellets pool. Jeg må dog sige, at jeg blev en smule overrasket over hvor indholdsrigt bladet var og hvor mange artikler der var i forhold til reklamer. De fleste af artiklerne, viste sig at være velskrevet og meget interessante og det er sjældent jeg har stødt på et magasin som har fanget mig så meget. Nu har jeg så fået læst det il ende og har nettop bestilt et ét års abonnement som jeg forventter at få med posten sidst måneden.

I aftes var jeg til spinning igen efter mere end 14 dages fravær. Jeg lagde ud med en dobbelt time, det var jo torsdag og som I nok ved, er mandag og torsdag jo mine spinningsdage og jeg køre altid to timer, for som én af mine spinningskollegaer, som også spinner 2 timer ad gangen, siger;

når man nu er igang, kan man lige så godt snuppe to timer, så er det ligesom overstået.

Jeg kunne nu godt mærke i lårene, at det var noget tid siden jeg sidst havde siddet på en spinningcykkel. Ikke dermed sagt at jeg ikke lavede motion mens vi var på bryllusrejse, for det gjorde jeg, der findes jo motionsrum på de fleste hoteller og således også på det vi var på i Hua Hin og der fik løbebåndet mine løbesko at mærke, der tidligt om morgenen. Der ud over blev det jo, også ganske naturligt, til en del svømning i både havet men også den ualmindelige dejlige pool.

Jeg har lige nettop bestilt tid til service af min (vores) lille Peugeot, og mens jeg har serviceafdeligen i røret, siger han

ja, det er jo så et treårs eftersyn

jeg skulle lige til at protestere, for sååå gammel er den da ikke, men heldigvis, nåede jeg at tænke mig om og kom i tanke om, at manden har jo ret, den er skisme ved at være tre år. Jeg kan ellers lige så tydeligt huske den dag jeg fik den. Wauw sikke en fornemmelse.

Nå, men servicet er bestilt til den 25. februar og jeg får en lånebil imens. Dejligt.

De fleste af jer der læser med her, har også stødt på Karolina, når hun har langt en kommentar til mine indlæg. Jeg er ikke klar over hvor mange der egentlig er klar over, at Karolina er en fantastisk fotograf og at, hun udlover en Børne- og familiefotografering igennem Maminka.

Inden vi tog til Thailand, nåede jeg at bestille og modtage en Aquapac til mit lille kamera. Jeg havde hørt fra en tidligere kollega, at sådanne “poser” fungerede ganske glimrende. Jeg var dog lidt spændt på om den pose nu også holdt vand og kunne klare en snorkling tur.

Først prøvede jeg at skyde et par billeder med kamerat i posen men uden at det var i vand, bare for at se om jeg nu også kunne håndtere knapperne igennem posen. Det er ikke helt let, så det med at skifte indstillinger undervejs, det gjorde jeg ikke.

Da vi kom til Thailand, tog jeg kameraet med i poolen, for hvis det ikke holdt vand, kunne jeg hurtigt få det på land igen. Jeg havde egentlig indstillet kameraet på det motivindstilling “under vand”, men der virkede farverne ikke særligt godt, det var som om der kom sådan et rødligt skær over billederne, så jeg fik hurtige ændret til auto og så begyndte det alt ligne noget jeg kunne bruge.

Jeg var vildt spændt på hvordan det ville fungere ude i havet, så jeg glædede mig til vi skulle på den bestilte snorklingtur. Dagen kom og vi blev hentet ved hotellet. I bussen sad allerede et engelsk par og en fransk par. Vi kørte et partimer sydover inden vi havnede ved havet, hvor vi skulle med en speed båd ud til en lille ø som hedder Talu Island, på thai, Kho Talu. Der kom endnu nogle minibusser og alt i alt, var vi vel omkring 20 personer som skulle med båden.

Da vi ankom til øen, blev ankeret smidt ud og vi fik alle udleveret minibanaer som nogle af fiskene kunne lide, idéen var så at vi skulle pille bananen under vand og så ville fiskene komme og spise. Søren og jeg hoppede i og svømmede lidt væk. Jeg tog et par billeder af et par enkelte fisk, ikke vildt mange, men der var trods alt nogle. Vi svømmede lidt rundt og nød det dejlige lune vand og da vi var et stykke væk fra de andre, blev vi enige om at vi ville prøve det mad minibananerne og om de kunne tiltrække fisk.

Og er du da vimmer som sådan en lille banan kunne tiltrække fisk, prøv bare at se filmen her under, de her helt vilde. Jeg har godt nok dykkercertifikat, men jeg har aldrig hørt om at fisk kan lide bananer, måske jeg skal bruge det kneb en anden gang, det er da i hvert fald værd at huske på.

~Filmen blev lavet med min Panasonic DZ7 inde i en Aquapac.

Da vi havde snorklet en tid, var det blevet tid til frokost og det var et velvalgt tidspunkt, for lige som vi skulle hoppe i land, åbnede himlen sine sluser og det stod ned i stride strømme.

Vi sad dog dejlig i tørvejr og nød en skøn frokost, men dem som skulle tømme en anden båd for proviant, måtte arbejde ude i regnen. Ikke at jeg tror de synes det var særligt træls, for det var jo stadig varmt så de synes nok bare det var dejligt med lidt svalende regn.

Efter lidt badning og mere snorkling, var det blevet tid til at sætte næsen mod fastlandet og vende næsen hjemad mod vores respektive hoteller. Men sikke en herlig tur og pengene til den Aquapac er givet vildt godt ud, specielt når vi begge er så vilde med at snorkle. Jeg kan næsten ikke vente til jeg atter får lejlighed til at prøve det hele igen.

Da vi i sin tid bestildte vores bryllupsrejse, fik vi at vide at det var en Boeing 747 vi skulle flyve med og for en mindre beløb kunne vi komme til at sidde på Premium Class, det vil sige at det er på “øverste” etage af sådan en Boering og jeg må sige at de ekstra penge er givet godt ud, for når man skal flyve 10-11 timer, er det altså rigtigt dejligt, at have ordentlig med benplads.

Der ud over, er serveringen og måltiderne altså også bare helt i top og vi manglede på intet tidspunkt noget. Menuen ud, var en skøn 5 retters menu med diverse vine til. På hjemturen, måtte vi “nøjes” med 3 retter, men da var det også mere natmad end aftensmad, da vi lettede klokke 01:00 lokal tid. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi rejser sådan.

Mens stormen og sneen raser udenfor, sidder jeg tæt på brændeovnen og hygger mig. Ikke ret lang væk sidder Søren og arbejder, han valgte, klogt nok, at arbejde hjemme fra i dag.

~Sneen fryser til is på vores vinduer.

Jeg har været tidlig i gang og har sendt en ansøgning afsted og tilmeldt mig et vikarbureau, så mine to “kontakter” for denne uger, er egentlig overstået, men jeg regner nu med at tjekke op på ledige stillinger de næste dage også.

I går fik jeg en mail fra min hotelejer med et godt tilbud, et tilbud om en større lejlighed til en billigere penge og med en hurtigere elevator. Tænk en 3 værelses (3 GB) istedet for en 1 værelses (1 GB) og med flere funktioner og så billigere end den jeg har nu. Jeg kunne ikke sige ned og i dag mellem 8:00 og 15:00 flyttes hele skidtet uden at jeg skal røre en finger selv. Jammen er det da ikke en fantastisk service.

Tak til i123 for deres altid gode service og hurtige response når jeg henvender mig.

PS så hvis bloggen går i sort eller noget i dag, så ved I hvorfor.

Så blev Photobloggen også opdateret. Den 30. og 31. manglede, er nu lagt ind. Når jeg får kikket billederne igennem fra Thailand, så bliver dagens billede også lagt ind, for det bliver med sikkerhed ét fra smilets land.

Update kl. 13:02: så er dagens billede lagt ind.

Så er vi hjemme igen efter en fantastisk dejlig og skøn bryllupsrejse, hvor vi bare har nydt, varmen og hinandens selskab. Den kunne, for mit vedkommende, godt have varet meget længere, men alt godt plejer jo, at få en ende og således også denne ferie. Men sikke dejlige minder jeg har i hjertet.

~Panasonic TZ7, 10 sec. self time.