Alene hjemme

7. april 2007

I aften er det kun Søren og jeg der er hjemme, da Christian er hos en kammerat og skal også sove der.

Det er meget hyggeligt nogle gange kun at være os selv. Jeg ved godt, at det med tiden bliver meget mere og jeg til den tid, kommer til at savne at have ham noget mere herhjemme, men sådan er det vel altid, når ungerne begynder at gå deres egne veje.

I samme genre

2 kommentarer

  • Svar Hege 7. april 2007 at 23:53

    Hver ting sin tid. Jeg kan fortelle deg at du neppe kommer til å savne ham når han en gang blir voksen og reiser ut i livet. Det er faktisk sannsynlig at du tvert i mot kommer til å synes det er deilig. Da mine var små, trodde jeg at jeg ville komme til å savne dem, – men sånn ble det ikke. Det er tvert om helt ok når de ikke er hjemme, og når de bor andre steder, så er jeg bare opptatt av om de har det bra der de faktisk er. Har de det, så savner jeg ikke. Er de triste, – så savner jeg.

  • Svar Catarina 8. april 2007 at 07:21

    Det er dejligt at høre, så bliver det ikke så slemt som jeg har frygtet.

    Du har nok ret, hver ting sin tid. Så mån man jo bare håbe, at han har fået dem pakket “livets rygsæk” godt nok til dem 🙂

  • Skriv gerne en kommentar