At miste jordforbindelsen

1. november 2007

Elektrikeren der kommer i morgen, for at montere kogepladen på bordet, med efterfølgende tilslutning, får lige lidt ekstra arbejde oven i hatten. Han skal også lave jordforbindelse på emhætten og ovnen. De ting blev sat op i går og da jeg kom hjem fra arbejde, skulle jeg selvfølgelig afprøve dem. Jeg må sige jeg blev en kende forskrækket, for da jeg tændte for emhætten, fik jeg sådan et rap over fingerne og det samme skete da jeg ville tage én af pladerne ud af ovnen.

Vi kontaktede så elektrikeren i dag og han skal nok sørge for, at vi igen får jordforbindelse, med et såkaldt jordspyd. Så fra i morgen, kan vi ikke længere prale af, at være “i stødet” her på matriklen :mrgreen:

PS. Her mente Søren så der skulle være en lille film af mig, han synes nemlig det ser så sjovt ud, når jeg rører ved emhætten. Jeg skal give ham stød skal jeg 😉

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar judith 1. november 2007 at 21:19

    Phuuha, det er så ganske forfærdelig at få et rap over fingrene. Det er godt at i får sat et jordspyd så det ikke gentager sig.
    Ha en god aften.

  • Svar Catarina 2. november 2007 at 06:21

    Judith tak og i lige måde – ja det bliver godt at kunne tænde uden at sige av 🙂

  • Svar Marianne/Amager 2. november 2007 at 06:37

    De der mænd elsker at være sjove på vores beskostning – altså.

    Jeg håber vitterlig at du får køkkenet færdig inden udgangen af idag så i kan leve et “normalt” liv……

  • Svar Helle 2. november 2007 at 08:03

    Jeg hader bare at få stød – så hellere komme i stødet på mere naturlig måde 😉

  • Skriv gerne en kommentar