Kunsten at kunne se

4. november 2007

Synoptik fik i går besøg af mig. Det fik de for øvrigt også for små 14 dage siden. Dengang havde jeg medbragt en seddel fra arbejde, da jeg mente at jeg var nød til ar have en skærmbrille. Jeg var nemlig begyndt at få hovedpine og trætte øjne, sådan sidst på dagen.

Resultatet var, at jeg ser normalt med mit venstre øje, men det højre… det er faktisk så dårligt, at mit venstre øje har prøvet at kompensere for det manglende syn og det har været med til at give mig hovedpine. Jeg skulle have briller med overgang for at rette op på det.

Jeg fortalte dem, at jeg ikke havde den store lydt til at gå med briller, selvom jeg godt ved, at der findes mange smarte briller i dag. Men jeg havde briller fra jeg var 9 til jeg var 18, men jeg havde haft linser fra jeg var 18 til jeg var 25 år og det havde jeg været rigtig glad for. Da jeg blev 25 blev mit sy normalt igen og har været det indtil nu. De foreslog, at jeg kunne prøve noget de kaldte monolinse, altså at mit gode øje, skulle se langt, som det gør fint nu og det dårlige så skulle have en linse på som jeg kunne læse med.

Det var den linse jeg var inde og hente i går. Det var ingen sag at få linsen i øjet, noget helt andet er, at få hjernen til at se langt når jeg vil det og læse når jeg ønsker det. Sidst på aftenen i går gik det egentlig meget godt, men i dag har der været lidt forvirring i hjernen, men allerede mens jeg skriver her, er det ved at blive bedre.

Jeg skal til kontrol om 14 dage og det er så også der jeg skal beslutte om jeg vil og kan bruge linsen, hvis ikke bliver jeg nød til at have briller.

I samme genre

5 kommentarer

  • Svar Soltoften 4. november 2007 at 10:56

    Kan godt følge dig lidt mht. til at skulle vænne sig til briller/kontaktlinser. Har selv for ganske nyligt fået briller for første gang i mit liv. Desværre havde jeg ikke muligheden for at få kontaktlinser, så jeg skal “bøvle” med briller m/overgang. Svært, når man ser perfekt, sålænge man bare skal se længere end 40 cm væk 😉

    Jeg kæmper, men må indrømme, at brillerne stadig ryger af. Så ligger de på bordet og glor dumt på mig 🙂 Det er stadig hamrende underligt at se sig selv i spejlet og se “dimserne” på næsen af én…

  • Svar Pia 4. november 2007 at 21:43

    Jeg har også fået skærmbriller, og ved at give lidt ekstra selv har jeg fået nogle helt gode briller, også med overgang. Var spændt på om jeg fik dem brugt nok, men det gør jeg, heldigvis, for verden på skærmen ser nu anderledes ud nu:)

    Held og lykke med linseriet;)

  • Svar Tina - omme i London 4. november 2007 at 22:55

    Held og lykke med linsen. Jeg havde ogsaa briller i mange aar, for saa pludselig ikke at behoeve dem laengere. Jeg gaar og gruer for det skal blive aktuelt igen med alderen, for jeg var ogsaa meget lidt glad for at gaa med briller. Poej poej!

  • Svar Deborah 5. november 2007 at 07:43

    Jeg har haft linser i mange, mange år nu. Det startede selvfølgelig også med briller, som jeg også var rigtig ked af. Heldigvis, giver det at bruge linser ingen problemer overhovedet!!

  • Svar Catarina 5. november 2007 at 10:37

    Soltoften, Den kamp du har med dine briller, er lige pricis det jeg frygter ville ske, hvis jeg får briller. Nu får vi at se hvordan det kommer til at gå. 😉

    Pia, Takker, jeg kan dog ikke nøjes med nogen til skærm, da det høåjre er så dåtligt

    Tina, Ja det er nu der jeg er nået til – fik at vide at det var alderen 😆

    Deborah, startede med hårde linser for 20 år siden – den bløde jeg har fået nu, er meget mere behagelig, så det kan jeg saktens vende mig til, det er mere hjernen, der har svært ved at det ene øje skal se langt og det andet kun kan bruges til at læse med. 😉

  • Skriv gerne en kommentar