Fredagsstemning

7. marts 2008

Fredag er altså sådan en dejlig dag. Udover morgenbrød på jobbet er der også sådan en lettere løssluppen stemning, de fleste opgaver er løst, eller er på et sted hvor det ikke gør noget at det går lidt langsommere, for det kan forsvares. Der er heller ingen af os, som påbegynder nye store projekter på en fredag.

Når familien så er samlede til aftensmad, er der også sådan en dejligt hyggeligt afslappet stemning rundt om bordet.

skyer_og_blaa_himmel.jpg

Som aftenen skrider frem, har jeg ikke lyst til at krybe til køjs, selvom jeg er ved at være godt træt og brugt efter en lang og travl uge. Jeg vil helst være så længe oppe som muligt og rigtig nyde, at jeg har fri og ikke behøver at stå tidligt op næste dag. Nu må jeg se hvor længe jeg kan klare at holde mig vågen i dag.

I samme genre

Ingen kommentar

Skriv gerne en kommentar