Catarina.dk header image 2

Lidt stolt må jeg vel godt være

tirsdag d. 11. marts 2008 kl. 15:13 · Gemt i Christian · 19 kommentarer

Onsdag sidste uge, ringede sønnike til mig, mens jeg var på job og proklamerede, at han ville tage op til nogle af virksomhederne i nærheden og søge job. Jeg spurgte om han havde styr på det der med at søge job, hvortil han svarede, at man da bare skulle fortælle, hvorfor man kom og så tale pænt, og det var jo rigtigt nok.

Efter en halvanden times tid, ringede han igen og fortalte, at han var skrevet op 4 steder og han skulle ringe til et firma den efterfølgende dag, altså fredag. Som lovet ringede han efter endt skoledag og de ville gerne vise han rundt på virksomheden og fortælle hvad han evt. skulle lave. Så aftale blev at han efter skole i dag, skulle komme derned.

christian.jpg

Han har lige ringet, og glædesstrålende fortalt, at han selv måtte vælge om han ville have jobbet efter at have set det hele, og det ville han. Han skal komme fast om tirsdagen og så bestemmer han så selv, om han vil komme torsdag eller fredag, han skal dog give besked om dette om tirsdagen. Arbejdstiden er begge dage fra 14-17.

Så lidt stolt er jeg sku da over, at have en søn, som på eget initiativ finder et fritidsjob.

19 kommentarer ↓