Kære Tyv

26. september 2008

Jeg troede jeg aldrig skulle møde dig eller dit arbejde. I går fik jeg set dit arbejde og er imponeret. Det er utroligt hvor stor umage du har gjort med at smide alt indhold fra skuffer og skabe ud på gulvet.

Du må også have været en glad mand da du cyklede væk fra vores hus, på Sørens cykel, med tasken fuld af ure og smykker. Med dig havde du også en del at værdi, bl.a. mit nye kamera med alt tilbehør og et par pc’er. Men du havde også ting med som ikke har andet end affektionsværdi. Dem kunne du godt have lade blive. Det var ting som Søren havde arvet fra sin far og som ikke kan erstattes.

Det var et kort, men temmelig rodet besøg og jeg håber ikke jeg skal have besøg af dig igen. Men hvis jeg skal, vil jeg gerne være hjemme så jeg kan byde dig indenfor til en stor røvfuld.

Hilsen
Catarina

PS. Det er da godt, at jeg har en pc på arbejdet, ellers havde du ikke kunne få dette brev.

I samme genre

34 kommentarer

  • Svar Pia 26. september 2008 at 12:05

    Røvhul, kraftederme ik iorden gerning, jeg lærer aldrig at forstå det. Det er jo ikke “bare” de værdigenstande der bliver snuppet som smerter, det er allermest det som ikke kan erstattes OG det faktum at det er meget ubehageligt at et fremmed menneske har rodet i ens ting. For ikke at nævne ubehaget ved at nogen måske ved mere om mig end jeg ønsker, fordi de har taget sig nogle utilgivelige friheder.

    Øv altså, selv om det er sjældent det sker, så håber jeg nogen får fingre i den tosse.

    God weekend trods alt Cat.

  • Svar Anita 26. september 2008 at 12:15

    Sikke en modbydelig ting at opleve. Lad os håbe strisserne får fat i idioten og at vedkommende får sig en røvfuld af de store!

  • Svar Helle 26. september 2008 at 12:26

    Den slags er til at tude over!! Øv, hvor træls.

  • Svar Hege 26. september 2008 at 12:58

    Nei, så ille. Det er virkelig en ubehagelig opplevelser det der.

    Kanskje det var like godt at du ikke var hjemme?

  • Svar Deborah 26. september 2008 at 13:09

    Øv, øv og tre gange øv! Hvor er det bare ubehageligt! Og ikke nok med det, som du skriver, de ting der bare ikke kan erstattes, det er næsten det værste. PC og kamera etc. kan jo, men det andet….Ønsker en god weekend trods alt!

  • Svar Joan 26. september 2008 at 13:33

    Åh nej da.. PISOSS…

    Hvem kom først hjem og opdagede det? Det må have været en grim oplevelse.. Ja det har det været for jer alle..

    Håber dælme personen bliver fundet, så “den” kan få en ordenlig røvfuld.

  • Svar Helle K. 26. september 2008 at 13:50

    Øv og åh nej. Hvor er det irriterende og surt. Det værste er alle de ting, som man ikke bare lige kan købe igen… giv ham er par fra mig også, hvis du møder ham.

  • Svar Valdemarsro.dk 26. september 2008 at 14:52

    Åhhh NEJ, hvad sker der lige der!!! Hvor væmmeligt og grim en oplevelse, -og frygteligt at miste alle sine ting, især dem af affektionsværdi.
    Håber politiet snart får fat i tyven, så I kan få jeres ting tilbage.

    Jeg er ked af at I skulle have sådan en grim oplevelse!

  • Svar Karolina 26. september 2008 at 15:56

    Catarina,
    Jeg er virkelig ked af det. Det må være en grim oplevelse.
    Det kan være, at tyven læser din blog og derfor ved hvornår I er hjemme, hvad I har osv.

    Det er bare så grimt!!!

    Du må have det godt.

  • Svar Pernille 26. september 2008 at 16:46

    Øv en forfærdelig oplevelse.
    En oplevelse der ikke bare her og nu er modbydelig, men også sætter sig længe efter.

    Håber I får både hjemmet og jer selv på højkant, og forhåbentligt de uerstattelige ting tilbage

  • Svar anette 26. september 2008 at 16:49

    Hvor er det bare en ubehagelig ting at skulle opleve.

    Håber, at I er ok.

  • Svar Louise 26. september 2008 at 16:58

    sikke dog en umådelig træls og ubehagelig oplevelse. Visse ting kan man erstatte og visse ting ikke, det giver sig selv – forhåbentlig har han ikke ødelagt jeres minder om tingene. De tæller meget lige nu – Fik selv prøvet dette for nogle år siden, det var dog “kun” hærvæk i kolonihavehuset – men de havde selv låst sig ind og siddet og “hygget” sig med diverse ting – så kender godt til din fornemmelse… Sikken dog en irritation – mange tanker med ønsket om en god weekend til jer 🙂

  • Svar Perle 26. september 2008 at 17:15

    Ting med affektionsværdi er bare det væreste som kan blive stjålet. De andre ting skal nok blive erstatet – omend det er p…. irriterende, at andre ikke kan lade ens ting være.

    Hvordan har du det med at være i huset efterfølgende?

    Kram

  • Svar Stine 26. september 2008 at 19:00

    Hvor træls og totalt unødvendigt. Øv!

  • Svar Mette 26. september 2008 at 21:36

    ØV – sikke da en møg-oplevelse!

  • Svar Leif 26. september 2008 at 21:51

    Sikke da noget øv!

    Jeg hjælper gerne med at give tyven klaps, hvis du fanger ham!

  • Svar Catarina 27. september 2008 at 08:40

    Kære alle
    Ja det var rigtig træls. Det var Christian der opdagede det da han kom hjem fra skole og heldigvis var tyven/tyvene gået. Christian ringede så omgående til mig og jeg susede hjem.

    Men sikke et bøvl først ringe til politiet og så forsikringen, som så havde lukket. Efter at politiet så var gået var der oprydning. Vi var heldigvis så heldige at tyven/tyvene ikke havde lavet hærværk og der var ikke smadret noget.

    De havde også taget min reservenøgle til bilen, så jeg måtte en tur forbi værkstedet og få kodet næglerne om. Nu kan de da ikke komme og snuppe den.

    Nu venter vi så på hvad forsikringen siger, men vi regner ikke med at der bliver problemer. 🙂

  • Svar Madame 27. september 2008 at 09:19

    Kære Catarina! Jeg er helt rystet – det er jo forfærdeligt! Tænk at du har overskud til alligevel at skrive et humoristisk indlæg. Jeg håber inderligt, at I får de ting igen, der har affektionsværdi for jer. Varme klem …

  • Svar Marianne 27. september 2008 at 09:38

    Det må være så grænseoverskridende at komme hjem til – pu ha og fanger du ham tyven så giver jeg gerne en hånd med…..

  • Svar Catarina 27. september 2008 at 10:07

    Madame
    Det var forfærdeligt, men vi skal jo videre selvom det en overgang så lidt uoverskueligt ud. Vi håber også politiet har held til at finde de ting som har betydning for os.


    Marianne
    Det skal jeg nok gøre. 😀

  • Svar Dorthe 28. september 2008 at 18:18

    Føj for en oplevelse. Jeg har selv prøvet et samme for et par år siden – det er absolut ikke sjovt.

  • Svar Catarina 29. september 2008 at 06:02

    Dorthe
    det er ikke noget man ønsker ndre skal opleve.

  • Svar Hanne 29. september 2008 at 12:25

    ØV! Mange af tingene er bare ting, men arvestykker og ting med affektionsværdi er tarveligt! Laver straks en back-up af billederne på pc’en. Håber de fanger tyven og giver ham hvad han fortjener!

  • Svar Catarina 29. september 2008 at 18:04

    Hanne
    Ja det er virkelig øv – ikke noget jeg ønsker for min værste fjende.

    Desværre tror jeg ikke de fanger ham/hende, kunne ellers godt ønske mig det.

  • Svar Mogens 1. oktober 2008 at 23:44

    Hej
    Det er bare ØV.
    Vi prøvede det også for nogle år siden.
    Og her sikrer man sig huset, når man er på ferie og så kommer de ind en søndag eftermiddag, hvor man er væk i 3 timer……
    Der forsvandt ikke noget, der ikke kunne erstattes, men de havde også taget Maries sparegris, med et par hundrede kroner. Hvor lavt kan man synke….
    Det passede lige til selvrisikoen på forsikringen….øv… idet min arbejdsPC gik på firmaets forsikring, hvor der var en selvrisiko på kr. 25.000,- 🙁

    Nå. Jeg håber I ser noget af det igen. Man har før hørt, at tingene dukker op.

    Træls, at det var Christian, der kom hjem til det. Håber han hurtigt kommer over det.

    m.v.h.
    Mogens

  • Svar Catarina 2. oktober 2008 at 06:40

    Hej Mogens
    Det var lidt synd at det var Christian der var den første der kom hjem. Han er dog helt ok med det og er ikke nervøs for at komme hjem eller være alene hjemme.

    Tyven har haft rigtig god tid, for han tog alt af værdi. Jeg har f.eks. kun de smykker og det ur jeg havde på, tilbage og det samme gælder for Søren. 4 kameraer røg også med. Så vores slut beløb er temmelig højt, heldigvis har vi kvitteringer på det hele.

  • Svar Bambi72 4. oktober 2008 at 10:50

    Fuck hvor er det dog træls… Har tænkt på dig mange gange siden dette indlæg kom, men først nu er der energi til at kommenterer…
    Det er SÅ træls at man ikke kan have sine ting i fred

  • Svar Catarina 4. oktober 2008 at 12:48

    Bambi
    Tak for dine tanker – ja det er rigtig træls at komme hjem til sådan en omgang. Det er ikke noget jeg ønsker for min værste fjende.

  • Svar Karin - Abildjyden 26. oktober 2008 at 14:38

    Denne kunne jeg ikke undlade at give et ord med på vejen.

    Det er så modbydeligt at vide er er været ubudne gæster, jeg har selv prøvet det, først et forsøg, de løb deres vej, yngste pigen skreg som besat, troede de var faldet død om, man ak nej, de var væk inden vi nåede til vinduet.
    Anden gang var jeg ikke hjemme, og da var hjemmet endevendt, skuffer, skabe, selv sengen… sengetøjet var rykket af.
    Så jeg føler med dig…. Husker hvordan det påvirkede mig.

  • Svar Catarina 26. oktober 2008 at 15:20

    Karin
    Ja det var en træls oplevelse. Håber ikke vi skal opleve sådan en omgang igen.

  • Svar Sister Bonde 9. marts 2010 at 16:53

    Det er et HELVEDE – den 26. i denne måned – er det et år siden, vi havde uventet besøg. Kommer aldrig over det – ALDRIG.
    Det er så grænseoverskridende hårdt og de er pi…ligeglade.

    • Svar Catarina 9. marts 2010 at 17:00

      @Sister Bonde: Det er et helvede og jeg bliver SÅ EDDERSPENDT RASENDE over at man ikke kan have sine ting for sig selv. Selv i dag tænker jeg over det, hver gang jeg lader huset stå “alene hjemme”.

  • Svar Sister Bonde 9. marts 2010 at 17:56

    Det er jo det, man tør simpelthen hen ikke forlade sit hus – rædselsfuldt. Vi får sønnen til at passe huset, hver gang vi rejser, det er guld værd og meget trygt.
    Det er bl.a. en af grundene til, at jeg vil arbejde hjemmefra, den mulighed er der jo som lægesekretær.

    • Svar Catarina 9. marts 2010 at 18:07

      @Sister Bonde: Det er samme grund at vi har vores søn eller mine forældre til at bo her. Gider simpelthen ikke komme hjem til sådan et hus igen. Eller nu var det Christian der kom hjem og opdagede det. Nu er vores nabo begge hjemme, da de er over 60 og de kikker nu også efter huset og det er også betryggende. 🙂

    Skriv gerne en kommentar