Den der ansigtsbog
Catarina | onsdag d. 8. oktober 2008 kl. 17:08
Nu var jeg jo til klassefest i lørdags, og så var der en af kammeraterne der havde et kamera med, og hun gik rundt og fotograferede. Nu er det så at jeg er lidt nysgerrig, og da jeg fik at vide at billederne blev lagt ind på den der ansigtsbog, blev jeg jo nød til at gære noget. Nu har jeg slået krøller på mig selv og oprette en profil.

Jeg har ellers ikke ville oprette mig, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge det til. Det ved jeg egentlig stadig ikke, ud over selvfølgelig, at kikke på billederne fra i lørdags. De er ikke særlig flatterende, men skidt pyt.

Kan heller ikke se det store i facebook, så jeg har deaktiveret min profil. Sig til hvis du finder noget særligt ved det
)
Perle
Det skal jeg nok.
Jeg er også på Facebook. Jeg er ikke så aktiv som de andre, men jeg er glad for at jeg er der.
Karolina
Hvad bruger du den til – til chat eller noget andet, jeg kan ikke se fidusem.
Jeg har ikke fundet fidusen. Jeg oprettede kun en profil fordi min veninde blev ved at sige jeg skulle…
Det er da meget sjovt at kunne grave gamle venner frem – men jeg ved ikke rigtigt om jeg egentlig gider dem
Pernille
Nååå så er det da ikke kun mig der er sådan lidt la la med det.
Jeg ved at mange af mine kollegaer har hinanden som “venner” og tænker lid på om det er det det går ud på, at have mange “venner”.
Jeg bruger Facebook til at finde gamle og nye venner.
For mig er det også vigtigt at jeg kan høre om forskellige arrangementer, koncerter etc.
Karolina
Arrangementer, koncerter og nye venner, kan jeg forstå.
Men jeg har det nok lidt sådan, at gamle venner nok er gamle venner, fordi vi ikke havde noget til fælles. Måske det ændre sig. Nu er jeg oprettet og så får vi at se.
Jeg er på facebook – det giver god kontakt til fx. fætre og kusiner, der bor over hele landet – når vi alle er samlet sker det højest kun 2-3 om året
min profil er også deaktiv…var nysgerrig, men det var ikke et forum jeg følte mig til rette i, men er spændt på at høre din mening
Louise
Umm ja det kan jeg godt se det smarte i. Men jeg har kun 2 fætre og én kusine og i det heletaget er min familie ret lille. For store familier som ser hinanden sjællent, kan jeg godt se fordelene.
Anne
Jeg kan godt forestille mig at min profil, på et tidspunkt, kommer til at lide samme sakæbne som din.
Jeg har meldt mig under fanerne for 2 uger siden. Jeg fik så mange indbydelser, at jeg tænkte, at jeg lige skulle se, hvad det var.
Jeg bruger det slet ikke til noget fornuftigt… jeg har det som du med de gamle venner – selvom det var sjovt at få en fødselsdagshilsen fra min barndomsveninde
Jeg har med vilje ikke valgt at være ven med min datter, da jeg synes, at hun skal have lov til at skrive, have venner og gøre ved, uden jeg kan snage…
For mig er det kun sjov og ballade – men ikke noget som plager mig, jeg lader bare være med at åbne, hvis jeg ikke gider…
Så jeg føler det ikke som en belastning, men heller ikke som en fordel…
Jeg er også på den, bruger ikke særligt meget, men, den er rigtig fjong til at holde sig lidt orienteret om hvordan det står til hos nogle af de jeg ikke ser eller taler med så ofte. Og det er så også dér jeg får en sludder med dem ind imellem:)
Jeg er i kontakt med nogen der bruger det medie istedet for mails og blogs – så det er egentlig okay uskyldig
Jeg havde ikke troet, at Facebook ville sige mig en dyt – men jeg har helt overgivet mig. Jeg har fundet gamle venner og er også selv blevet fundet. Mnage bruger også Faceboook i stedet for mails
Helle K.
Jeg vil som du heller ikke være ”venner” med min søn eller de to andre, da de skal kunne færds frit derinde.
Jeg føler det ikke som en belastning, men kan nok bare ikke se fidusen.
Pia
Der er jeg nok bare lidt gammeldags og bruger mailen eller telefonen i stedet for.
Marianne
Der bruger jeg mails og telefonen i stedet for et tredje medie.
Madame
Det synes eg er dejligt, jeg kan bare ikke selv helt placere mig der.
Alle
Tak for alle jeres kommentarer. Jeg har stadig ikke nok plusser i Facebooks favør, til at jeg jubler, men rart med alle jeres input.
Som jeg nævnte længere oppe, så betyder det ikke så meget for mig, at finde gamle bekendte, for de hører en anden tid til, en tid hvor de var venner (med tryk på venner) og var hvis de havde været rigtig nære venner, havde vi sikkert bevarede kontakten og ikke ladet det glide ud.
De venner jeg har nu, er jo til stede i mit liv hele tiden og ikke kun elektronisk. Jeg har det sådan lidt, at hvis man ikke har kontakt til en ven, selvom man bor i samme by, så er det ski nok fordi vedkommende ikke er en ven, men kun et ”var en gang” og så gå hen og blive ”venner” Facebook med sådan en ”var engang” er altså ikke lige min kop the.
Men ok, jeg giver det en chance og så må tiden vise hvad der sker.
- og nu er jeg lige blevet “fundet” af min kæreste fra 8. klasse, det er for vildt, han var SÅ vild med mig
Helle K.
Hi hi er han stadig vild med dig.
Jeg har ikke spurgt – han skriv under sin kones profil
Han var kostelev på den skole jeg gik på. Jeg boede 7 km. fra skolen, når jeg tog bussen hjem, steg han på cyklen og var nogle dage hjemme før jeg var… det blev jeg nu ret hurtigt træt af…
Kelle K.
Skriver under konens profil – det ved jeg ikke lige hvad jeg skal synes om.
Du skulle ski have spurgt.
Kommentar RSS
Skriv en kommentar
Jeg kan kontaktes på:
mail(a)catarina.dk
Indtast dit søgeord og tryk på knappen "Søg".
Spisekammeret
BagerietBrasseriet
Sødt, surt & salt
Småretter & salater
Øjebliksbilleder Arbejdslivet Bageriet Bil Bloggen Blomster Brasseriet Campingferier Christian Daniel Egypten Film For sjov Foto Fotomalia.dk Frankrig Gadget Hækleri Haveliv Haveomlægning Her hos os Hverdagsglæder Illustrationer Jul Koncerter Kreativ Løb Lydfil Mærkedage Mig Musik På tur Panasonic DMC TZ7 Panasonic DMC TZ10 Picasa QE2 Rejser Rolleiflex Sødt, surt & salt Sebastian Set derude Shopping Småretter & salater Spinning Spisekammeret Surt opstød Thailand Tyskland Ude i naturen Vejret Videoer www
Jeg holder
At fotografere, og bruger flittigt mine kameraer. Med tiden håber jeg at blive rigtig god.meget af
Christians vinter film
Dobbeltklik for fuld skærm.Mine mænd
De kan, til tider give mig grå hår, men jeg vil for intet i verdenen undvære dem. De giver mig så meget.Det er et privilegium at få lov til at være en del af deres liv.
Her har jeg været
Her nedenfor på kortet kan du se hvor i verdenen jeg har været. Det er jo blevet til en del i løbet af årene, og der kommer helt sikkert flere lande til.You can also have your visited countries map on your site.
If you see this message, you need to upgrade your flash player.
Denne side er sammensat med WordPress, Design: Catarina.
Alle tekster og billeder på dette site, er beskyttet i henhold til ophavsloven.
© Catarina.dk 2010 All Rights Reserved.