Catarina.dk header image 2

Hækleri

søndag d. 23. november 2008 kl. 15:20 · Gemt i Hækleri · 12 kommentarer

Jeg har bevæget mig ud hvor jeg havde forsvoret jeg ikke ville komme, af den simple grund, at jeg bare har ti tommelfingre, når det deger sig om håndarbejde. Jeg er begyndt at hækle. Det er ski store sager og Søren var da også flad af grin, da han så mig med garn og nål den første gang.

Jeg har pillet op rigtig mange gange, af den simple grund at jeg hæklede så stramt at jeg havde store stikmærker i min pegefinder. Jeg havde så heller ikke lige styr på hvor mange masker jeg skulle bruge og det resulterede i at jeg ikke kunne få pulsvarmeren ud over hånden. Noget af garnet er også gået til på den konto, for uldgarn som bliver hæklet så djævle stramt, som jeg gjorde det, er åbenbart ikke sådan lige at trævle op igen. Men pyt, jeg havde nok alligevel, ellers havde jeg bare været nød til at købe noget mere.

Min mor har fortalt mig, at når jeg hækler i fastmasker, så bliver det meget tæt, og det har hun ret i. Hun fortalte, at hvis jeg ville have det løsere skulle jeg bruge stangmasker, og forklarede så samtidig hvordan man lavede sådan nogle. Jeg er ski ved at blive ret god, til alle de der hækle udtryk. ;-)

Dette er hvad der er kommet ud af anstrengelserne, efter jeg i går aftes gik i gang med et noget mere afslappet og løst greb om nålen. Så når jeg først har fattet det og bare slapper af i hønderne, så går det faktisk ret stærkt. Altså efter min målestok.

Jeg er sådan halvvejs med én til den anden hånd og regner med at jeg bliver færdig inden jeg skal i gang men aftensmad.

Jeg må hellere komme ud og købe noget mere garn, her i næste uge og så lave et par mere, men denne gang med stangmasker.

12 kommentarer ↓