Catarina.dk header image 2

Garnløs

tirsdag d. 25. november 2008 kl. 06:42 · Gemt i Hækleri, Mig · 7 kommentarer

I går var jeg fast besluttede på, at få noget mere garn hjem, så jeg kunne komme i gang med endnu et par pulsvarmere. Jeg havde set i krak, at der i Aarup var en garnforretning. Og da Aarup er lettere at kører til og finde p-plads i, klokken 16:30 om eftermiddagen, smuttede jeg derned efter arbejde.

Jeg burde have været så klog og havde ringet i forvejen, for den garnforretning eksisterede ikke mere. Skiltet hang der godt nok, men der var ingen butik. Det var lige der, da jeg stod foran den tomme, ikke eksisterende forretning, at jeg ønskede jeg havde sådan en fyldt garnreol, som Liselotte, eller i hvert fald bare en brøkdel af den. ;-)

Så i dag står den på Tante Grøn i Odense efter arbejde. Jeg ved de har åben og at de har masser af garn at vælge imellem.

7 kommentarer ↓