I går da vi lave julekonfekt, flækkede jeg også dej sammen til vores yndlings småkager. Chokolade chip cookies. Det er simpelt hen de bedste cookies jeg nogensinde har smagt, så de hører også med til julen her hos os.

Denne portion giver ca. 80 småkager med en diameter på ca. 8 cm.
300 g. blødt smør
400 g. sukker
200 g. brun farin
4 æg
2 tsk. vaniliesukker
2 tsk. natron
2 tsk. salt
200 g. hakkede hasselnødder
400 g. mørk chokolade
600 g. hvedemel
Alle ingredienserne røres med en stor ske sammen til en blød masse. (Det kan godt være lidt hårdt for armene)
Når du er færdig med at rører, deles portionen i tre og hver af portionerne lægges på bagepapir som rulles/trækkes til en lang “pølse” som puttes i fryseren.

Vi plejer at lade rullerne ligge i fryseren til næste dag, da de derved er lettere at skærer i skiver og ligge på bageplade.

Småkagerne (2 plader ad gangen) bages ved 200° varmluft i ca. 8 min.
Når småkagerne tages ud af ovnen, trækkes bagepapiret med småkagerne på, ud på en bagerist og småkagerne får lov til at stå sådan i 5 min. Derefter fjernes bagepapiret og kagerne køler yderlige inden de evt. kommes på dåse.

















Jeg kunne forstille mig at sådan et fad hurtigt får ben at gå på
De ser vildt gode ud
Valdemarsro.dk
Du skulle prøve dem, de er fantastiske. Og du har ret, sådan et fad holdeer ikke længe.
Mmmmmm, endnu et guldkorn fra den smukke fynbo fuld af overskud:)
Det ser jo alt for godt ud
Jeg kunne såmænd spise den rå dej uden videre
Pia
overskud, du overdriiver, det er dig der har overskud.
Leif
Dejlen smager næsten lige så godt som de færdige kager, specilt når den er frossen.