I omdrejninger

14. marts 2009

Alle på her på matriklen, er så småt ved at komme op i omdrejninger, selv vaskemaskinen er kommet op i omdrejninger. Den er i gang med dagens første tur, når den er færdig ryger sengetøjet i. Jeg har et lille håb om, at sengetøjet kan komme ud på tørresnoren og tørre uden at blive stift af frost og uden at blive drivende vådt. Jeg tror jeg har heldet med mig i dag.

Vaskemaskinen snurre

Søren har jeg send ud for at proviantere. Der er et par hylder i spisekammeret som godt kan trænge til at blive fyldt helt op, og hvis der er nogen der er god til at slæbe til huse uden at få stress af alle de andre handlende, så er det Søren.

Christian har også udstødt de første spæde grynt, men det vare nok lidt endnu, inden han er helt oppe i vanlige gear. Sådan en fredagsfest efter en lang uge, kan godt hænge lidt i kroppen.

Syvsover

Jeg går og nusser rundt mens radioen er stillet ind på Mads og Monopolet. Den sidste blomsterbuket, er nu rykket ud i bryggerset og skal senere, når jeg altså lige gider, at hoppe i træskoene, ned på kompostbunken. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så kommer der nok nye friske blomster til huse senere på dagen.

Jeg elsker at have vaser med forårsblomster stående hist og her. Jeg tror et par bundter påskeliljer og et par bundter sprøde tulipaner vil gøre sig godt.

Nå det var den kompostbunke der skulle have næring, kan jo lige så gøre det først som sidst…

I samme genre

Ingen kommentar

Skriv gerne en kommentar