Godt gået Catarina

7. maj 2009

Forrige tirsdag, da jeg var ude at løbe med arbejdet, vrikkede jeg om, noget sådan alvorligt syntes jeg, for jeg vrikker ofte om på grund af mine delvis hypermobile led. Nå, men jeg kunne nu mær det om aftenen, men næste morgen, onsdag, var det ikke så slemt og jeg besluttede mig for, at løbe en sidste 6 km. om eftermiddagen efter arbejde. Da jeg kom fra hjem, hoppede jeg derfor i løbetøjet og smuttede ud ad døren. På de 6 km. kunne jeg godt mærke en let ømhed, men jeg bed det i mig. Senere samme aften blev jeg mere øm og var glad for, at der var to dage til jeg skulle løbe halvmaraton.

Torsdag og fredag, gik det egentligt meget godt og jeg passede også på ikke at overanstrenge mig. Lørdagen kom og det var tid til Lillebælt Halvmaraton. De første 10 km var egentlig ok, men derefter kunne jeg godt mærke anklen. Men når jeg er derude på ruten, så tror jeg, at jeg på en eller anden måden, kan abstrahere fra smerten, for til sidst følte jeg den ikke. Da jeg kom i mål var anklen ret øm, men den var jo også lige blevet brugt. Senere, derhjemme var den ret så øm og jeg humpede rundt, ikke noget kønt syn og Bot formanede mig ind og så is på, hvilket jeg også gjorde efter de var kørt.

Mig ved 11 km. mærket
~Billedet er fra i lørdags og ude ved 11 km. mærket.

Det blev så ikke bedre søndag og mandag tog jeg et par piller for at kunne gå rimeligt normalt på jobbet. Det har jeg så gjort indtil i dag, hvor jeg ikke kunne spore nogen bedring og valgte at tage til lægen. Ja jeg ved det, det er måske en smule sent, men bedre sent end aldrig, ikk?

Nu er jeg returneret fra lægen med forbinding og påbud om ro og hvile, mindst weekenden over, for anklen er forstuvet, hvem fanden kunne også vide det. Godt gået, at løbe en halvmaraton med en forstuvet ankel. Pisosse! 😥

I samme genre

16 kommentarer

  • Svar Helle 7. maj 2009 at 12:57

    Ja – tak skal du have! Et halvmarathon på en forstuvet fod?!
    Du ser fantastisk godt ud på billedet – og så efter 11 km. Imponerende! 🙂

  • Svar Stine 7. maj 2009 at 13:53

    Av for pokker da! God bedring. Min kæreste spillede engang en fuld fodboldkamp med forstuvet ankel, hvor knoglen havde fået slået en flis af. Stædigheden tager over, når der er noget man gerne vil. Håber snart du bliver helt frisk igen!

  • Svar anjoe 7. maj 2009 at 14:29

    Det må være “Godt løbet, Catarina” – men nu må du pleje anklen de næste tre dage, og det hvadenten solen smiler eller regnen siler 😉

  • Svar Catarina 7. maj 2009 at 14:31

    Helle
    Tak for de rosende ord – jeg følte mig faktisk ret frisk selvom det var ret varmt. 🙂


    Stine
    Det har da gjort nas på din kæreste. Jeg håber også snart jeg kan tage løbeskoene på i gen. 😀

  • Svar Catarina 7. maj 2009 at 14:33

    Anjoe
    Du smuttede lige indenom. 😀 Du kan tro jeg ikke overbelaster den mere end aller højst nødvendigt, jeg skal jo gerne snart have mine løbesko på igen. 🙂

  • Svar Søren (Kbh) 7. maj 2009 at 16:30

    Det er da super løbet og så med en forstuvet fod. Af såvel kvinder som mænd fik du en nr.1410 plads (side 47 af 87)!
    Bravo 🙂
    http://resultat.webtilmeld.dk/viewconcreteresults.aspx?Type=FemaleIndividual&Rounds=1
    Nyd haven i weekenden og god bedring 🙂

  • Svar Catarina 7. maj 2009 at 16:45

    Søren (Kbh)
    Tak for roserne. Jeg må dog rette dig, jeg blev nr. 1409 og det er kun iblandt kvinderne. 🙂

  • Svar Søren (Kbh) 7. maj 2009 at 16:54

    Nå ja, mændene haltede bagud ligesom jeg gør 😉

  • Svar Catarina 7. maj 2009 at 18:31

    Søren (Kbh)
    Hi hi ellers render I bare efter pigerne. 😆

  • Svar Marianne 8. maj 2009 at 08:02

    Du er altså for sej – eller dum 🙂 Du minder om datteren der bare skal til London på en mega forstuvet fod og selvfølgellig kan man shoppe igennem. Så kan smerterne total fortrænges akkurat som med dit løb… Men det er noget møg med de hypermobile led – man vrikker kontant om….

  • Svar Catarina 8. maj 2009 at 08:20

    Marianne
    Jeg tror at både Mille og jeg g alle andre med sådanne led, har lært at fortrænge smærten, for det er simpelthen for ofte vi vrikker om.

    Jeg vil dog tilføje, at det med alder er blevet meget mindre. Så der er håb forude. 🙂

  • Svar Pia 8. maj 2009 at 10:26

    Kæft hvor ser du lækker ud kone, hvem er fotografen der har “skudt” dig?

    Jeg er faktisk slet ik forundret over at du gennemførte med den fod, oplevede ligesom at du gennemførte eremitagen sidste år, til trods for flere opkastelige ture i skoven undervejs. Du har bare en vilje stærkere end stål:o)

  • Svar Bot 8. maj 2009 at 10:31

    For filen da, av av.
    Så tror da faen at du havde så ondt, godt du gik til lægen og seeeejt at du gennemførte løbet 🙂

  • Svar Catarina 8. maj 2009 at 10:46

    Pia
    Lettere opkogt vil jeg nu sige. 😆

    Fotografen er dem fra MY-foto,
    http://www.my-photo.dk/

    De skrev i en af de sidste mails, at vi gratis kunne downloade billeder fra løbet.

    Min vilje er som ikke stærkere end andres tror jeg.


    Bor
    Det var nødvendigt til sidst, for jeg kunne faktisk ikke støtte på foden uden at jeg næsten fik våde øjne. 😉

  • Svar Madame 9. maj 2009 at 08:28

    Det er et helt skønt billede af dig, Catarina! Men det er bare så ærgerligt med din fod …

  • Svar Catarina 9. maj 2009 at 08:45

    Madame
    Tak for de søde ord – en smule var ser jeg dog ud. 😀

  • Skriv gerne en kommentar