Det var lige før, at jeg var ved at gå ud af mit gode skind og jeg tror Søren fornemmede det, for pludselig spørger han, om vi ikke skulle køre en lille tur til Nyborg og se os lidt omkring på havnen. Hvis det ikke var for mit elendige ben, var jeg fløjet ham om halsen. Nu foregik det i et lidt mere anstændigt tempo. Jeg fik bakset en sko på den hævede fod og så agerede Søren stok på vej ned af alle vores trapper.

Vi snuppede motorvejen og det var dejligt at se anden natur, end det jeg kan se herhjemme. Alle markerne med raps er sprunget ud og ligger som store gule plamager, rundt om den fynske motorvej.

Ned ved havne i nyborg, var der en smule gang i lystbådehavnen og et par enkelte både stak også til søs. Måske det var et par mødre om bord, som også trængte til lidt luftforrentning.

En lille vej førte os nu til Knudshoved, hvor der var godt gang i fiskestængerne og på den anden side var alle golfspillerne ved at gå golfbanen igennem.

Vi fortsatte til en lille plads omkring Nyborg Strandcamping, hvor der var et ishus og en dejlig udsigt.

En lille is røg indenbords inden ve vendte næsen hjemad. Hvor min ankel atter er kommet op i vandret stilling.

Nu går jeg/vi ikke op i mors dag eller far dag. Men hvis jeg skulle sige noget, så var denne lille tur den bedste gave jeg kunne få i dag.