Catarina.dk header image 2

Lørdag

søndag d. 26. juli 2009 kl. 10:30 · Gemt i Her hos os · 4 kommentarer

Efter en dejlig løbetur efterfulgt at et tiltrængt bad, var jeg klar til at gå på jagt. Søren og jeg var blevet enige om, at vi hellere måtte se om der fandtes andre stole som vi bege kunne lide. En tur rundt i alle Odenses møbelhuse for, at kikke efter alternativer, blev indledt. Vi fandt en enkelt som også var sådan ok, men den er nok mere over i den klassiske genre, hvor Monoen, som vi faldt for i går, er lidt mere ”spøjs”. Jeg tror vi ender mod Monoen, men det vil tiden vise.

Olivia

Da vi havde været igennem de fleste forretninger, smuttede vi ind på vores yndlingscafé Olivia Café & Brasserie i Vintapperstræde og fik lidt godt til maven. Det er altid en dejlig afslappet stemning på Olivia, og så er det et dejligt blandet publikum. Der er i så at sige alle aldre, fra de unge i starten af 20erne og til de lidt ældre i 70erne. Dejlig at der findes et sted hvor alle kan komme. Da vi var på vej hjemad, smssede Sønnike, at nu, var han klar til afhentning hos kammeraten.

Min aften gik med lidt html og javascript – ganske hyggeligt, mens de to andre så tv. :-)

4 kommentarer ↓