Stor-shoppe-dag

3. august 2009

Christian drager jo på efterskole på søndag og i den anledning, har vi fået en ”pakkeliste” af skolen, så vi ved hvad de unge mennesker skal have med, udover tøj selvfølgelig. Der stod en del og det meste havde han i forvejen, men der var dog et par ting eller syv som manglede eller som jeg synes han skulle have ekstra af.

I dag stod den så på stor-shoppe-dag og også lidt mor søn hygge. Vi startede med at køre i Jysk, derefter i Bilka og vi sluttede af i Rosengårdscentret, hvor der, som så mange andre steder, også er udsalg i øjeblikket.

Rosengårdscentret
~Udsalg i Rosengårdscentret.

Nu er alt i hus og det fylder godt op skal jeg hilse og sige, så det er da godt vi bare kan stille det ind på værelset ved siden af Christians. I alt blev det til; dyne, hovedpude, rullemadras, stræklagner, gummistøvler, regntøj, ekstra sportstøj, vasketøjskurv, lappegrej, oppusteligt liggeunderlag og et par småting til penalhuset og vist lige et par enkelte ting mere som jeg ikke lige kan komme i tanke om lige nu.

Lidt mad skal der til
~Uden mad og drikke dur helten ikke.

Nu skal vi bare have sat navn i tøjet, ikke noget Christian er særlig glad for, men de anbefalede det på skolen. Og på den anden side, har han jo heller ikke lyst til at miste noget tøj, bare fordi de unge mennesker ikke lige kan finde ud af hvis der er hvis i vaskehuset. Når det er gjort, så er han ved at være klar til at ”flytte hjemmefra” i et års tid. Det bliver skisme lidt underligt, altså mest for mig. 😉

I samme genre

6 kommentarer

  • Svar Anne 3. august 2009 at 17:01

    Inden du ser dig om, er det år gået…han og du får et superår…her ser vi dagligt “høsten” af det efterskoleår 🙂

  • Svar Catarina 3. august 2009 at 18:17

    Anne
    Jeg er også sikker på at tiden komme til at løbe hurtigert og at vi alle får noget ud af dette år. Jeg glæder mig til at hører hvad Christian synes om det. 🙂

  • Svar Jens 3. august 2009 at 21:01

    Puha – sikken en masse I har købt. Vær glad for at du ikke var sammen med mig. Jeg hører til den slags mennesker som ikke kan udstå butikker. Der er alt for meget at vælge i mellem – det er fuldstændig urimeligt og umuligt med alle de beslutninger man skal træffe på alt for kort tid. For et par dage siden var jeg i Ikea og som sædvanligt var jeg ved at gå i panik, da jeg havde brugt 45 minutter på at afgøre om jeg skulle have 2 eller 3 nye håndklæder. Og skulle de være blå og røde? Og hvilken størrelse skulle jeg vælge? Og havde jeg overhovedet brug for dem? Men var det ikke lige meget, når de var så billige? Og så var vi tilbage til spørgsmål om de blå eller de røde ville se bedst ud på mit badeværelse? Og så gik jeg i panik og forsøgte bare at komme ud så hurtigt som muligt. Og inden jeg kom ud, syntes jeg egentlig selv at det var for fjollet – det var jo for pokker kun et par håndklæder til 15 kroner stykket. Og jeg ville jo gerne have dem. Så gik jeg tilbage igen…. og så begyndte det hele forfra.

    Historien endte med at jeg kom hjem uden håndklæder, men fuldstændig udmattet…….

    Tænk hvordan det var endt, hvis jeg havde haft en indkøbsliste som jeres! Gisp! 😉

  • Svar Bente 3. august 2009 at 22:21

    He he … ja, vi kan vist lige så godt prøve at vænne os til det først som sidst, at vi har store børn 🙂 . Og … helt ærlig … det giver altså også en ny og dejlig frihed (synes jeg i hvert fald).

  • Svar Catarina 4. august 2009 at 07:56

    Jens
    Jeg tror det handler om planlægning. Vi havde en plan inden vi tog hjemme fra. Vi vidste hvad vi skulle have, hvor vi nok kunne få det hende, og med det udgangspunkt shoppede vi. Når jeg kommer til en reol med det jeg skal have, så kikker jeg lige hurtigt om der er en anden kvalitet eller om der er tilbud, derefter tager jeg det jeg skal have og så direkte til kassen. På den måden når jeg aldrig ud i om jeg nu også skal ha’ det eller noget. Sådan shoppe jeg . 😉

    PS det er også sådan jeg handler ind til daglig. En indkøbsliste, planlæg hvor jeg kan få tingene og så af sted uden skelen til noget andet i butikkerne.


    Bente
    Ja de er ved at være store. Og ja det giver i den grad en ny, og som du siger, dejlig frihed, som jeg også nyder. 🙂

  • Svar Catarina » Blog Archive » Sønnikes sidste dag 7. august 2009 at 08:51

    […] og sønnike har fået øjne. Lidt senere skal vi lige have hentet et par småting som vi glemte i mandags, det bliver hyggeligt. Sønnike har sidste dag på arbejdet og han har lovet at ta’ kage med, så […]

  • Skriv gerne en kommentar