Så…

16. august 2009

..er Sønnike atter på vej ned på efterskolen. I dag skulle jeg ikke køre, da jeg jo havde Mathias med hjem i fredags, var det i dag Mathias far der tager turen til Ballebro. De skal med færgen over til Als kl. 19:45 og så holder bussen fra skolen og tager imod dem.

Christian og jeg

Det er lidt underligt kun at have ham hjemme en weekend og om han kommer hjem næste weekend, får jeg at vide på tirsdag. Han er heldigvis glad for, at være dernede og han har også allerede fundet en masse nye kammerater, som han kommer godt ud af det med. Og hvis han er glad, så er jeg også glad. 😉

I samme genre

10 kommentarer

  • Svar anette 16. august 2009 at 19:36

    Sikke et skønt billede 🙂

    • Svar Catarina 16. august 2009 at 19:42

      Anette
      Takker. 🙂

      Det er et af de der fjollede selvportrætter.

  • Svar Pia 16. august 2009 at 20:49

    Kæft i ser dejlige ud, han udstråler seriøst den samme livsglæde som du Cat., wauv det er godt det der:o))))

  • Svar Catarina 16. august 2009 at 21:05

    Pia
    😀 tak søde, ja han er sku en dejlig dreng med appetit på livet. 🙂

  • Svar Karin 16. august 2009 at 23:35

    Jeg er enig – Et vidunderligt billed af mor og søn.

    Jeg kan godt følge dig i din tanke omkring savnet. Jeg oplevede det først da mine flyttede hjemmefra, og de 2 små var kun fra vores lejlighed til en anden i samme by. Christian er meget langt hjemmefra, og noget yngre.

    Dejligt i har fundet samkørsel, det letter hverdagen.

    Godnat/godmorgen herfra.

    • Svar Catarina 17. august 2009 at 09:26

      Karin
      Tak skal du have. 🙂

      Jeg tror det er meget godt jeg prøver det nu, for så kan det være det ikke er så slemt når han rigtigt flytter hjemmefra. 🙂

  • Svar Karolina 17. august 2009 at 21:03

    Aj, hvor I er søde. Et smukt billede! 🙂

    • Svar Catarina 17. august 2009 at 21:16

      Mange tak for de søde ord Karolina. 🙂

  • Svar Hege 17. august 2009 at 22:56

    Det var et flott og livsbejaende bilde.

    Selv har jeg gjort den erfaringen at jeg bare savner mine unger om de savner meg. Hvis de ikke savner, så gjør ikke jeg det heller. Årsaken er selvfølgelig at mitt savn knyttes opp mot engstelsen for at de ikke skal ha det bra.

    • Svar Catarina 18. august 2009 at 07:29

      Hege
      Jeg tror også at det med tiden bliver lettere for mig, for han har det jo rigtig godt og stortrives. 🙂

    Skriv gerne en kommentar