Catarina header image 2

Billund→ London→ Qatar→ Kathmandu

fredag d. 11. september 2009 kl. 12:20 · Daniel · 11 kommentarer

Her i morges tog vores store søn Daniel, af sted på en tre måneders tur til Nepal og Tibet, han fløj fra BIllund til London, videre derfra til Qatar for engang i morgen at lande i Kathmandu. Heldigvis rejser han ikke på egen hånd, for så kan det godt være, at vi var en smule nervøse, de næste tre måneder. Nej han rejser med Adventure.dk, som arrangerer grupperejser for unge mellem 18 og 30. Den første måned står den på rundreje i Nepal og Tibet og de sidste to måneder, skal han arbejder som frivillig på et børnehjem i Kathmandu.

Rejsen starter i Kathmandu hvor han og de andre unge mennesker, starter med en ugen, hvor de lige finder hinanden og sig selv. Derefter fortsætter de til forskellige bjerglandsbyer, ud i jungle, og til Tibet. Undervejs kommer de til at udforske landet med lavlandstrekking, rafting, kajak, junglesafari og en fantastisk jeep-tur med udsigt til verdens højeste bjerge.

Kathmandu
~Billedet er lånt fra Stock.XCHNG og forestiller Boudhanath Stupa i Kathmandu.

Det bliver en fantastisk oplevelse for ham, én han aldrig vil glemme. Så var det, jeg godt ville være ung igen, for sådan en tur kunne jeg da også godt tænke mig at komme på. ;-)

Daniel har talt om, at skrive lidt ned undervejs og så sende det til mig evt sammen med nogle billeder, så jeg kan lægge det ind på bloggen her. Så måske er jeg og I heldig, at der kommer lidt indlæg fra Daniels hånd. Men nu får vi at se, det kan jo være, at han får så meget at se til, at han ikke har tid til at skrive.

11 kommentarer ↓