Heldig kartoffel

15. september 2009

Jeg har skrevet om det før, men heldet fortsætter åbenbart for sønnike. Her i weekenden havde han glemt at tømme lommerne på hans jeans, da han smed dem til vask, med resultat at hans mobiltelefon var med i en 40° vask som varede i 1 ½ time. Jeg havde godt nok hørt en ekstra rumlen fra vaskemaskinen, men blev enig med mig selv om, at det bare var en af lynlåsene fra trøjerne, der larmede. Det var først da jeg åbnede lågen jeg så der lå en mobiltelefon derinde.

Jeg gav den en lille tur med føntørreren og derefter har den fået lov til at ligge adskilt og lufte. Her til morgen så displayet tørt ud og jeg satte batteriet og bagdækslet på og tændte den. Og minsandten om den ikke bare virkede. Han er og bliver en heldig kartoffel.

Nu tror jeg der er én der bliver glad, for lige nu er han i København, udstyret med sin gamle telefon, som ikke er lige så fiks som den nu meget rene telefon. 🙂

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Gitte 15. september 2009 at 12:11

    Nej hvor er sønnen heldig. Vi har også lige vasket en mobil, men den overlevede ikke. Prøvede flere genoplivningsforsøg, men den var ikke til at få liv i. Men tilgengæld lærte “man” at tømme lommerne inden “man” smider til vask.

  • Svar Catarina 15. september 2009 at 13:09

    Gitte
    Har I prøvet at lade den ligge og tøre helt ud inden i tændte for den?

    Ja de lære af det, specielt når den nye skal købes for egne lommepenge. 🙂

  • Svar Helle K. 16. september 2009 at 11:54

    Hvor godt 🙂
    Som du måske husker, så har jeg vasket adskillige telefoner 😳 men der er kun to, som har overlevet – plus den som overlevede en badetur 🙂

  • Svar Catarina 16. september 2009 at 15:50

    Helle K.
    Ja så er det nok mere held en forstand, at den første vask af mobiltelefon endte så godt. 😀

  • Skriv et svar til Catarina Cancel Reply