Forældredøgn

26. september 2009

Traditionen tro inviterer vi jer forældre til at være efterskoleelever for et døgn, og håber I kommer til at mærke lidt af atmosfæren på slottet.

Sådan startede indbydelsen som vi fik fra Sønnikes efterskole. Og jeg takkede ja, hvorimod Søren var nød til at takke nej, da der var noget arbejde der trængte sig på. Egenbetaling for arrangementet var rørende 100 kr.

Nordborg Slot

Program:
Fredag:

kl. 15.00 – 18.00: Trivselssamtale m. kontaktlæreren
Fik det sædvanlige at vide, at Christian er et sødt og omgængelig ungt menneske, som ikke laver ballade. Derudover er han faldet rigtigt godt til og hygger sig meget sammen med han ny kammerater.

kl. 18.00 – 18.30: Indkvartering
Alle forældre blev indkvarteret i elevernes værelser. Vi kvinder på pigeværelserne og mændene på drengeværelserne. Men i stedet for at bo to og to, var vi tre, én som skulle sove på en madras på gulvet. Det var mig. 😉

Eleversnes telte

kl. 19.00 – 20.15: Spisning
Aftensmaden blev indtaget forskellige steder på slottet, for i spisesalen var der ikke plads til 100 elever, 150 forældre plus lærer. Vi valgte at smutte op på 1. sal og sad i et af klasseværelserne. Menuen var; Beef Stroganoff med mos og bønnesalat, til dessert fik vi fløderand med masser af frisk frugt.

Spisning i klasseværelset på 1. sal

Jeg er imponeret over at kokken, sammen med køkkenholdet, har kunne stable sådan en middag på benene og at alt var varmt og smagte fantastisk.

kl. 20.30 – 22.00: Fællesarrangement
Da middagen var overstået, blev vi alle bedt om, at komme udenfor til fællesarrangementet. Vi skulle lave en stor rundkræs og stå med pigeelev/framand og drengeelev/mor og derefter stod den ellers på dans. To af lærerne, som også har performerslinjen stod for undervisningen. Det lykkedes faktisk for os alle, at få det til at se helt fornuftigt ud. Sikke et syn det var, at se 200 mennesker danse rundt der på slotspladsen.

Der gøres klar til dans

Efter dansen var det tid til at få lidt slotshistorie. Så vi begav os alle ind i gymnastiksalen, hvor der var linet op med stole til forældrene. Eleverne måtte side foran senen på gulvet. Et par dejlige sange fik i også sunget og så fik vi ellers historien om slottet. En ganske fascinerende historie, med indlagt gys og hvin fra pigerne. 😆

kl. 22.00 – 00.00: Forældrecafè
Efter fællehygge i gymnastiksalen, skulle eleverne nu ud og ha’ lidt luft og et par muffins og vi forældre smuttede over i spisesalen, hvor kokken sørme havde lavet en buffet med pøler, oste, frugt, frønt og hjemmebag. Vi var alle meget overrasket over denne ”midnatsbuffet” og synes det var helt fantastisk. Selvom de fleste af os egentlig ikke var sultne, så så det hele så lækkert ud at vi måtte smage. Og for pokker hvor var det godt. Nu da eleverne var ude af arrangementet, kunne vi købe øl, vand og rødvin. Snakken gik lystigt og jeg må sige, at det i den grad er nogle dejlige forældre de unge mennesker har, for det er ikke meget søvn jeg har fået.

Lørdag:

Kl. 07.45 Morgenmotion
For de morgenfriske og dem hører jeg jo til ;-), var der mulighed for at løbe Nordborg Sø rundt, det meldte jeg selvfølgelig mig til. Kl. 07:15 skulle vi mødes på hovedtrappen. Vi endte med at blive 12, 10 mænd og to kvinder. Wauw sikke en smuk og kuperet tur rund om søen.

Ture om Nordborg Sø, højdemeter

Det var fuldstændig vindstille og kun ænder, blishøns og gæssene var vågne og skræppede lidt da vi kom løbende. Da vi, lettere svedige, kom tilbage på slotte, var alle de andre forældre og elever i gang med deres morgenmotion som sluttede af med en lille gå tur. Det passede så fint med, at jeg kunne smutte i bad inden de kom retur. Så det gjorde jeg.

kl. 09.00 – 09.45: Morgenmad
Efter et dejligt bad og oprydning, var det tid til morgenmad. Endnu engang, har kokken klarede det helt suverænt. En dejlig stor buffet, men alt hvad hjertet kunne bægre, stod til vores disposition. Selv de blødkogte æg, var rent faktisk blødkogte. Rigtig lækkert.

kl. 10.00 – 10.45: Workshop 1workshop1
Jeg have valgt Lego Mindstorm som den ene af to Workshops som vi skulle deltage i. For pokker hvor Sønnike og jeg hyggede os med at programmere robotten. En af opgaverne gik ud på, at få den til at kører frem, derefter at vende rundt og bakke ind i en parkeringsbås og selvfølgelig klarede vi det og vi havde endda tilføjet en lyd til sidst, så dan den var færdig med at parkere, sagde den ”Fantastic”, ja lidt nørdede er vi vel. 😀

Kl. 11.00 – 11.45: Workshop 2workshop2
Efter et lille frikvarter, hvor der var kaffe og the til os voksne, var det nu tid til Workshop 2, som var Søøkologi. Vi fik først noget viden om søen og det som der nu gøres for at gøre den mere ren og hvilke dyr der lever i den. Derefter fik vi nogle bakker og en slags fiskenet udleveret. Nu skulle vi se hvad vi kunne finde omkring bredden. Da vi alle havde ”fisket” et kvarters tid, skulle vi op og se og hører hvad vi havde fanget. Ganske interessante fund var det blevet til. Vi havde bl.a. fanget, vandkalve, sølopper som ligner rejer og som også er i familie med rejer. Derudover fik vi også en skorpionsfisk (tror det var det den hed) som var ved at suge livet ud af et andet dyr, ved hjælp af et enzym som langsomt opløste dyret.

Jeg kan godt forstå, at Christian er glad for at gå på skolen, for de lære der er dernede, brænder virkelig for deres fag og kan i den grad formidle det. Dejligt med engagerede lære.

kl. 12.00: Fællessamling og frokostbuffet
Efter en stor frokostbuffet, var det tid til at sige farvel og vende næsen hjemad. Christian fulgt ned til bilen jeg fik et dejligt lang knus og jeg takkede for et dejligt døgn hvor jeg har oplevet en smule af efterskolestemningen og den er bestemt anbefalelsesværdig.

Eleverne skal bliver på skolen resten af weekenden, da der i morgen er Efterskolernes Dag, med åben hus arrangement.

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Madame 27. september 2009 at 09:13

    Det lyder helt fantastisk, Catarina – sikke en dejlig oplevelse! Og en god idé at lade forældre lære stemningen at kende på efterskolen.

    God søndag til dig 🙂

    • Svar Catarina 27. september 2009 at 13:37

      Madame
      Det er en rigtig god idé – for mange har jo netop ikke selv været på efterskole. 🙂

      Du ønskes også en god søndag.

  • Svar Olines 27. september 2009 at 10:10

    Sikke et skønt arrangement de har stablet på benene!
    Idag drager vi også til efterskolernes dag og besøger mellemste. Jeg håber, at yngste bliver inspireret og bliver skrevet op til en plads når hun skal i 9 kl.
    God søndag til dig.

    • Svar Catarina 27. september 2009 at 13:38

      Olines
      Rigtig god fornøjelse og jeg krydser fingre for at yngste bliver inspireret, for her er der slet ingen tvivl om at det bare er toppen at komme på efterskole. 🙂

    Skriv gerne en kommentar