En skøn uldtot

30. september 2009

Jeg var oppe hos Jeanette, fra min jobklub i går. Jeanette bor helt oppe i Måle på Nordfyn så det var noget af en tur på de små landeveje. Men for pokker hvor er naturen altså smuk helt derude hvor ”kragerne vender”, det er godt der er noget der hedder gps, for ellers havde jeg aldrig fundet derop. Vi havde aftalt at vi lige ville gå nogle ting igennem til og jeg havde også en ansøgning, som jeg havde brugt hele mandagen på at få skrevet, samt et tilrettet cv, som jeg godt lige ville have andre øjne til at se inden det blev sendt af sted.

Da jeg kom, blev jeg modtaget af den skønneste lille uldtot. Emma. Emma er en amerikansk cocker spaniel, som har de yndigste øjne, jeg var solgt på stedet.

Emma

Der gik en rum tid, inden vi egentlig kom i gang med det vi skulle, for Jeanette havde også bagt nogle yderst velsmagende boller og da jeg ikke havde spist morgenmad, gav det sig selv at bunden lige skulle lægges.

Vi fik rettet og kikket ansøgning og nu vi var ved det med ansøgninger, så fik jeg også lige taget nogle ny billeder af Jeanette, for dem hun brugte, så mildes talt noget mormoragtigt ud.

Da jeg endelig returnerede til matriklen her, var det ved at være tid til en god omgang spinding. Mens jeg var ude og gi’ den en skalle, sørgede Søren for en let aftensmad til os. Det var så at sige den tirsdag.

I samme genre

8 kommentarer

  • Svar Gitte 30. september 2009 at 18:54

    Det var dog noget af det yndigste – nej hvor er den bare dejlig:-) Og jeg er bestemt ikke den store hunde-elsker, men tabte helt mit hjerte til denne lækre uldtot.

    • Svar Catarina 30. september 2009 at 21:19

      Gitte
      Ja ikke, jeg kunne, uden tøven, have taget hende med hjem. 🙂

  • Svar Helle K. 30. september 2009 at 21:07

    Nøj hvor er hun sød – næsten lige så sød som min Emma 😉

    • Svar Catarina 30. september 2009 at 21:19

      Helle K.
      🙂 ja.

  • Svar Pia 1. oktober 2009 at 20:17

    Naaaaarj hvor er hun bare nuller, øj hun er da ikke til at stå for:o)

  • Svar Catarina 2. oktober 2009 at 07:49

    Pia
    Du ville have taget hende med hjem i tasken. 😀

  • Svar Pia 3. oktober 2009 at 17:03

    Det er jeg os helt sikker på jeg ville, hold da kæft sådan en yngling der er lig med daglige store store smil:o)

  • Skriv gerne en kommentar