Catarina.dk header image 2

Py, sikke en dag

torsdag d. 3. december 2009 kl. 17:36 · Gemt i Arbejdslivet, Mig · 8 kommentarer

I går da jeg sad i møde i Odense, tikkede der en mail ind på min Magic, at jeg lige skulle ringe til XXX, et rekrutteringsfirma som har til opgave, at finde rette vedkommende til en stilling i et firma, som har hovedsæde i Odense. Jeg fik snakket med rekrutteringsfirmaet og vi aftalte at jeg skulle komme ind her til formiddag. Jeg kom til aftalte tid og synes selv jeg var velforberedt. Men hvad jeg ikke var forberedt på var, at jeg skulle igennem en masse forskellige test og profilanalyser, samt samtaler mellem testene. Efter ca. 2 ½ time gik jeg derfra lettere brugt i den øverste etage, men med en dato for næste samtale. Den næste samtale kommer til at foregå i ude i selve firmaet og uden rekrutteringsfirmaets deltagen.

Hygge

Jeg er glad for at jeg er nået så langt som jeg er. Nu er jeg iblandt de tre personer som skal til den afsluttende samtale. Selve jobbeskrivelsen er som skrevet til mig, så det er faktisk ret spændende hvordan udfaldet bliver.

Nu vil jeg tage til spinning og så sørge for, at få svedt alle jobtanker ud af kroppen. :)

8 kommentarer ↓