The Grand Palace

22. februar 2010

Efter turen ud til Ayutthaya, som jo foregik sammen med andre turister og guide, besluttede vi at vi ville se storslåede palads ”The Grand Palace” på egen hånd. Efter en dejlig morgenmad på hotellet tog vi en taxa til ”The Grande Palace”. Da vi ankom, lige efter åbningen, var der allerede masser af besøgende og der holdt flere store turistbusser og satte gæster af. Min erfaring fra dagen før, sagde mig at jeg hellere måtte smide en af mine saronger i ryksækken. Og det skulle vise sig at være meget godt, fro også her måtte jeg ikke vise det underste af mine ben. Synes ellers de er meget pæne. 🙂

Lige inden for indgangen sår der en del Thaier som, for et mindre beløb, tilbyder sig selv som guide. Vi kikkede os hurtigt omkring det den store plads og blev enige om, at det vist var en rigtig god idé, hvis vi bare skulle få en lille smule ud af besøget. En sød dame, hvis navn jeg bare ikke kan huske, blev vores guide for en time. Sikke hun kunne fortælle og sikke en viden hun lå inde med. Vi fik sågar lov til at komme ind et par steder som eller var lukket pga. restaurering. Jeg vil helt klart anbefale at tage en guide hvis man ankommer til palaset på egen hånd. Vi hørte om historien om abekongen, dog kun i store træk og så vægmalerier som fortalte hele historien. I samme rum som vægmalerierne er der en masse firkantede søjler hvor der på hver side er der en lille tavle med en masse skrifttegn på. Guiden fortalte at på hver søjle er historien som passer til det vægmaleri den står uden for.

Siden grundlæggelsen af Bangkok, som hovedstad har ”The Grand Palace” været den største arkitektoniske symbol for den thailandske kongefamilie. I dag bor den kongelige familie på ”Chitralada Palace”, mens ”The Grand Palace” kun bliver brugt til ceremonielle formål, som kroninger.

Inden for slottet kompleks er flere imponerende bygninger, herunder Wat Phra Kaew (Temple of the Emerald Buddha), som indeholder den lille, meget berømte og meget ærværdige Emerald Buddha, der daterer sig tilbage til det 14. århundrede. Buddhaen skifter klædedragt for hver årstid og der er kun kongen der må skifte klædedragten. Nu har kronprinsen dog overtaget, da kongen er gammel.


~Emerald Buddhaen ses her i sin vinterdragt.

Paladset dækker et areal på 218.400 kvm og er omgivet af en stor mur.

Hvis du har lyst til at se flere billeder fra The Grand Palace, så kan du klikke på det lille billede har nedenfor.

The Grand Palace, Bangkok, Thailand

 

I samme genre

6 kommentarer

  • Svar Jens 22. februar 2010 at 14:17

    Flotte billeder fra paladset. Jeg er dybt imponeret over alt det I har nået at se i Thailand. Har I overhovedet fået tid til at slappe lidt af og nyde det? Jeg kan godt forstå at man gerne vil se noget, men jeg kan ikke forstå, hvordan I har fået tid til så meget. 😀

    • Svar Catarina 22. februar 2010 at 14:24

      @Jens: Du kan tro vi har nået at få slappet af, det var jo derfor vi tog afsted. Men vi havde 3 ture på de 10 dage vi var der og resten var ren afslapning. Denne tur varede kun det halve af dagen og palasset lå kun 10 min. fra vores hotel.

  • Svar Bente 22. februar 2010 at 22:10

    Det er jo ren memory lane for mig for tiden her på din blog. Det ender med, at jeg må have mine gamle fotos frem (dem af papir 😉 ), så jeg rigtigt kan huske det hele :-).

    Og … tak for turen til Det Store Palads!

    • Svar Catarina 23. februar 2010 at 08:33

      @Bente: Ja, det var jo dengang intet var digitalt. Der var nu noget charmerende, at man ikke helt vidst hvordan et billede var blevet, før end de blev fremkaldt og der kunne være mange overraskelser iblandt. 🙂

  • Svar Bente 23. februar 2010 at 08:12

    Jeg tror, der ligger en kommentar fra mig i din spam-kasse 😉 – der var noget galt med WordPress i går aftes (ikke kun hos dig). Og jeg ved, at kommentarer andre steder er røget i spammen.

    • Svar Catarina 23. februar 2010 at 08:35

      @Bente: Du havde ganske ret, du var blevet smidt til spam. Men godt du nævnte det, selvom jeg nu plejer at tjekke min spammappe et par gange om ugen.:)

    Skriv gerne en kommentar