Aller sidste gang

26. juni 2010

Lørdag morgen er en a de hyggeligste morgener for her er der masser af tid at gi’ af og det holder jeg rigtig meget af. I dag er tiden dog ikke uendelig, forude venter en lille kørretur til Als, nærmere bestemt Nordborg hvor frokosten skal indtages. Christian har dimension i dag og dermed er dagen også kommet, hvor han skal sige farvel til Nordborg Slot Efterskole og det skole år, som han selv siger er; “det bedste skole år, EVER”.

Vi har hørt fra andre at dagen i dag også kaldes “stor-tude-dag” så vi har fundet lommeletterne frem. Og det ender sgu med, at det ikke kun er Christian der får brug for dem, moren bliver nok også en smule påvirket. 😉
Det bliver rigtig dejligt at få Christian hjem igen, selvom han har været hjemme i mange af weekenderne, så er det ikke det samme som at have hverdagen sammen. Jeg glæder mig!

I samme genre

10 kommentarer

  • Svar Anne 26. juni 2010 at 08:53

    Du får brug for lommeletter….tro mig (sidder allerede med våde øjne, bare af det du skriver 🙂 )

    • Svar Catarina 27. juni 2010 at 15:47

      @Anne: Du havde ret , der kom gang i dem 🙂

  • Svar Fru E 26. juni 2010 at 09:50

    Åhh Catarina. Det er en stor dag. Der ér bare nogle bestemte dage i vores børns liv, hvor vi bliver rørte til tårer og det er jo heldigvis en af de dejlige ting ved, at være forældre.

    Rigtig god tur derned 🙂

    • Svar Catarina 27. juni 2010 at 15:48

      @Fru E: Tak skal du have, vi havde en fantastisk dag og det var en meget følelsesladet dag. 🙂

  • Svar Pia 26. juni 2010 at 13:56

    Ka jeg godt forstå, savnet af ens børn ka bare slet ik måles med noget. Go fornøjelse Cat:o)

    • Svar Catarina 27. juni 2010 at 15:48

      @Pia: Der er skønt at have ham hjemme igen. 😀

  • Svar Bente 26. juni 2010 at 18:01

    Håber du ikke er gået helt i opløsning 😉 – og at I har haft en skøn dag. Og at Christian fik sagt ordentligt farvel til efterskolen, kammeraterne m.m.

    • Svar Catarina 27. juni 2010 at 15:49

      @Bente:Vi fik nået det hele og fik afsluttet på fineste vis. 🙂

  • Svar Ellen Lund 26. juni 2010 at 22:17

    Vi har også været til “store tudedag” i Askov, de hulkede så man næsten ikke kunne høre sangen til sidst. Vi fik dog ikke sønnen med hjem, han drog videre mod Roskilde, og en uges festival. Vi får kun lov at have ham hjemme kort tid, 2. august begynder han på landbrugsskole.God aften.

    • Svar Catarina 27. juni 2010 at 15:50

      @Ellen Lund: Her hulkede pigerne også højt. 🙂 Det var ikke meget i fik ham at se, men Roskilde skal jo også passes. Her starter sønnike først d. 8 august, så han har lige en uge mere ferie. 🙂

    Skriv gerne en kommentar