Verdenen er til tider ret så lille

1. juli 2010

Kantinen på min arbejdsplads er sådan placeret, at den forbinder produktionen og lageret med administrationen, så hvis du skal fra lageret og produktionen til administrationen, er den eneste vej igennem kantinen. I dag er der 25 års jubilæum i firmaet og i den anledning er der reception i det halve af kantinen og der er indkaldt ekstra personale til at hjælpe i kantinen. Jeg havde lige været ude i service afdelingen for at hjælpe en kollega med noget Excel, da jeg på vej tilbage til administrationen gik igennem kantinen og der kom en af hjælperen med et fad med som skulle ind til receptionen og jeg var bogstaveligtalt lige ved at støde ind i hende. Og minsandten om det ikke var Karin. en gæv pige som jeg stod i lære sammen med, for mere end 27 år og senere var vi også kollegaer på et par restauranter i Odense, det var inden jeg smuttede til UK og senere ud på QE2. Hold da op hvor Karin lignede sig selv og i hendes øjne gjorde jeg det også. Vi nåede lige at sludre lidt og fik fortalt hinanden det er gået os, inden hun fik fri. Hvor var det dog et kærkomment gensyn. 🙂

Nu sider jeg og glæder mig over, at hun og hendes mand ,som jeg stod i lære under, samt hendes to børn har det godt.

I samme genre

2 kommentarer

  • Svar Helle K. 1. juli 2010 at 22:06

    Sikke en sjov oplevelse 🙂 men det er rigtigt, at verden er lille og lige pludsellig løber man ind i en man slet ikke ventede.

    • Svar Catarina 2. juli 2010 at 07:01

      @Helle K.: det er egentlig underligt at vi kan bo på samme ø og så alligevel ikke løbe ind i hinanden ør så mange år efter. 😉

    Skriv gerne en kommentar