At være glemsom

10. september 2010

Efter en råkold dag med masser af skriveri smuttede jeg til en solid omgang spinning for jeg trængte til at blive rørt. Da vi var færdige står Jette (en veninde) og jeg og snakkede i regnen, inden vi køre hjem, vi er jo alligevel svedige og trænger til at komme hjem og få et bad, så det er kun forfriskende at stå der i regnen og sludre. Vel hjemme smutter jeg lige ind til Christian for at sige hej, han var nemlig ikke kommet hjem da da tog afsted. Han siger så sådan lidt henkastet, som en teenager nu kan sige det:

Du er godt klar over, at det er i dag at der er introduktionsmøde på skolen ikk?

F*** og pisosse, klokken er tyve minutter i 7 og det starter klokken syv og jeg ligner noget der er løgn. Hurtigt i bad, eller så hurtigt som det nu kan lade sig gøre med vask af laaaangt hår. Tørre tørre tørre det våde hår op i en fiks lille strit, makeup på øjnene, benene i et par jeans og en knaldrød bluse over hovedet. Jeg er klar og klokken siger 7 minutter i 7. Ned i bilen og så ellers afsted ind til Odense. Vi ankom til skolen i fin stil, fandt en parkeringsplads ret tæt ved døren og smuttede ind i den store sal. Vi kom 10 minutter for sent og missede kun velkomsten.

Hvorfor var det lige, at jeg ikke havde fået noteret det i min kalender, for jeg kan godt huske at jeg har læst brevet og tænkt, at så må jeg springe spinning over. Nå men det kan vel kun tilskrives alderen, jeg er jo tros alt blevet ét år ældre. 😆

I samme genre

2 kommentarer

  • Svar Helle K. 10. september 2010 at 08:10

    Nå men I nåede det jo – så pyt, det er den slags der sker 🙂

    • Svar Catarina 10. september 2010 at 08:40

      @Helle K.: Ja, heldigvis – men lidt træls at finde ud af det så sent. 😉

    Skriv gerne en kommentar