Kender du det, at være en dårlig kommentator?

27. januar 2011

Nogle gange har jeg egentlig lyst til at skrive en kommentar hos en medblogger, men jeg ved, at den muligvis vil blive misforstået, og tro mig det er jeg blevet, hvorefter kommentarfeltet blevet lukket, så en mail bag om det hele måtte klares, så skribenten osse kunne se sit indlægget fra læseres side – kommentarfeltet,… ja det forblev lukket. 🙁

Andre gange dropper jeg osse kommentaren, simpelthen fordi jeg ikke gider den diskurion der evt. vil komme ud af, jeg ikke er enig med bloggeren (det er som ofte det tidsmedsige der er den største faktor). Jeg gider heller ikke kommentere bare for at “slike røv” og det fænomen florere desværre rigtig rigtig meget i blogland. 😕

Lige nu sidder jeg og overvejer for og imod om hvorvidt jeg skal skrive en kommentar på en blog, for jeg skal nemlig sige dig, jeg er langt fra enig med fantastiske i indlægget, men den holdning er jeg så den eneste der har, for alle andre kommentatorer kan næsten ikke få armene ned. Om de så er ærlige skal jeg lade være usagt.

Jeg holder nok bare min kæft, for at skrive min ærlige mening til en medblogger, det kommer der ikke noget godt ud af, her jeg jo erfaret. Det skrevne ord har en meget større slagkraft, end hvis man står ansigt til ansigt med vedkommende, for der, ansigt til ansigt, kommer kropssproget jo osse ind over, og det har altså en ret så stor indvirkning på vores medmennesker.

Så ja, jeg kender til det at være en dårlig kommentator.

I samme genre

38 kommentarer

  • Svar Anders 27. januar 2011 at 10:28

    Nogle gange er sandheden ilde hørt, desværre. At blogge betyder jo at man sænker alle parader og smider masken. At man så samtidig vil censurere læsernes kommentarer hænger jo ikke sammen i min optik – man kan jo ikke både blæse og have mel i munden 😉

    Nu har jeg vel ikke slikket dig for meget i røven, Catarina 😀

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 12:44

      @Anders: Nope Anders, dine kommentarer er altid velkommen for de kommer kun når du VIRKELIG har noget på hjertet – jeg kender dig jo. 🙂

  • Svar Jan 27. januar 2011 at 10:43

    Enig med Anders.

    Jeg har det nu engang sådan, at vil jeg smide en kommentar, så gør jeg det uanset “udfaldet”. Jeg gør ikke forskel på blogland eller det virkelige liv.

    Og ja – det kan give nogen knubs, men det gør livet jo.

    Der findes millioner af Blogs ligesom der findes utal af tv-kanaler. Jeg fravælger en masse af dem. Man behøver jo ikke læse alt endsige se alle kanaler/programmer fordi man har muligheden.

    Jeg har da fulgt nogen blogs i nogen tid og så droppet dem igen. De kunne være totalt uinteressante eller bare ikke indenfor min interesses-sfære (rabiate, religiøse, på det politiske overdrev or whatever).

    Sådan er det bare.

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 12:49

      @Jan: Jeg har også valgt de blogs fra som “ikke kan tåle mosten” for de er ikke værd at spile tid på. Der er så til gængæld kommet andre og mere åbne blogs til.

      Og som du skriver, hvis man vil blogge, så stikker man også næsen længer frem end andre og dermed må man også kunne tåle at indkassere nogle drag over næsen.

      Jeg tror heldigvis også at de blogs som jeg er stødt på som ikke kan tåle mosten, høre til fåtallet, men derfor bliver jeg nu alligevel overrasket når jeg støder på dem som ikke kan, for hvorfor blogger de så offentligt. 😕

  • Svar Rejen 27. januar 2011 at 11:23

    Kritik er vel altid godt så længe det er konstruktivt, at man kan bruge det til noget, men kan egentlig godt forstå at du ikke gider bruge for meget tid på at udrede hvad du mener…jeg kan da også sagtens misforstå noget, men så håber jeg at det bliver rettet på “en god måde”…At en masse synes at noget er fantatisk afhænger vel også af den måde man ser på, der er jo sikkert lige så mange der IKKE skriver en kommentar fordi de IKKE synes at det er fantatisk..F.eks aner jeg heller ikke hvad jeg skal kommentere på dine spinning-indlæg!! så jeg lader være..;-D

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 12:52

      @Rejen: Præcis Annemarie og det er sådan jeg også helt vil have at der kommenteres på mine indlæg. Jeg ønsker ikke kommentarer for kommentarens skyld, for så er den ligegyldig. 🙂

      Ha’ en god dag. 🙂

  • Svar Rejen 27. januar 2011 at 11:47

    det er mig igen ;-D…du har mange gange kommet med gode råd, som jeg gerne tager imod fordi du ved en hel masse om fotografering, og det er ok..nogle gange svarer jeg jo så tilbage hvorfor jeg har valgt at gøre sådan og sådan og det er ikke fordi jeg bliver fornærmet…;-D der skal heldigvis mere til…;-D og det her er ikke “sødsuppesnakkeneftermunden”…

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 12:54

      @Rejen: Hi hi det ved jeg godt, for du er heldigvis, lige som jeg også sådan en person som kan tåle at få kritik, på den konstruktive måde og sådanne blogs elsker jeg at besøge, men de blogs “hvor vi alle skal være enige ellers får du ikke en kommentar på din blog”, dem gider jeg ikke bruge min tid på. 🙂

  • Svar Helle 27. januar 2011 at 11:51

    Jeg ville skrive kommentaren. For har man en blog og meninger, så må der nødvendigvis også være modsatrettede meninger. Og det er jo det gode ved bloggene-at man som blogger eller medlæser får alle vinkler belyst!

    Det kan da kun gøre godt, ikke?

    Men som du også skriver, så er ord så bastante og lette at misforstå, og hvis du tror at det vil blive misforstået af bloggeren, så vælg dem med omhu.

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 13:02

      @Helle: Velkommen som kommentator til min blog, dejligt med nye ansigter. 🙂

      Det er nemlig lige præcis det der er det fede ved at blogge, at man får input fra så mange forskellige sider af og hvis man har et spørgsmål, så kan man stille et her og så få en masse brugbare kommentarer. 🙂

      Jeg har kam lært lektien og vælger så sådanne blogs fra, for min tid er for kostbar til at spilde på dem. 🙂

  • Svar Anita 27. januar 2011 at 12:24

    Jeg har oplevet på egen krop (læs = egen blog/mail), hvad der sker, hvis man tillader sig at sætte spørgsmålstegn i/ved et indlæg, som alle andre jubler henrykt over. Hvis man tillader sig at have en helt anden mening, som ikke kun hælder til den positive side, så er fanden løs i (kvindernes) Laksegade og der kan hurtigt smedes møgbeskidte lænker på den konto. Og dét blir’ der! Uanset hvor fordomsfrit og pænt det hele ser ud på den offentlige flade.

    Engang brugte jeg frygtelig meget krudt på at forklare-mig-røv overfor selvsamme mennesker, for ikke at blive misforstået, men idag gider jeg ærlig talt ikke. Efter så mange år på blogscenen har jeg lært at skelne imellem godt og snot og min tid er simpelthen for kostbar til at blive brugt på nettet på den måde.

    Netop derfor lægger jeg yderst sjældent kommentarer på de blogs, hvor jeg VED de kun vil misforstå mine ord, og det er ejerne såmænd sikkert også taknemmelige for, tror jeg 😉

    PS. godt emne at tage op…

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 13:10

      @Anita: Du rammer så meget rigtigt, for jeg har kun oplevet ærtagenhed hos kvindelige bloggere. Derimod snes jeg, at det er meget lettere at have en anden mening hos mandlige blogger, det er meget mere legalt at kalde en skovl for en skovl osv…

      Jeg er også nået frem til at jeg ikke gider at bruge mit krudt på de side, men nogle gangefalder jeg alligevel over et indlæg hvor jeg virkelig har lyst til at sige min mening, men lader være for det er ikke besværet værd.

      Jeg jeg tror også a der er nogle som er glade for at jeg ikke kommer med min uforbeholdne mening eller i det heletaget kommentere hos dem. 😉

  • Svar Helle K. 27. januar 2011 at 12:58

    Jeg skriver altid min mening, MEN jeg undlader også at kommentere, hvis jeg ikke er enig, hvis jeg ikke gider, orker, har overskud til en diskussion. Men som Anita, så undlader jeg nok også at besøge de sider, hvor jeg ved/tror, at en anden mening ikke vil være velkommen.
    Som Helle skriver, så behøver man jo ikke være grov eller hård, man kan sagtens være uening og stadig venlig 😉
    Jeg gør på bloggen, som jeg gør i virkeligheden – taler pænt til andre mennesker også når vi ikke er enige.
    Jeg har prøvet, at en ønskede at komme op at skændes med mig og blev ved med at skrive provokerende kommentarer, men jeg lod som ingenting og forsatte min pæne tone 😉 og så ebbede det ud – det var vist ikke sjovt i længden, at jeg ikke gad skændes.

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 13:21

      @Helle K.: Jeg er også altid ærlig i mine kommentarer og som dig prøve jeg også at holde en sober tone, men selv den kan misforstås på skrift og det uanset hvor mange smilyes man smider på. Så de steder jeg ved ikke kan tåle min ærlighed, dem er jeg stille og roligt begyndt at vælge fra.

      Ja, hvis man ikke falder for “fristelsen” og hopper med på den grimme tone, så ebber det som regel ud, sådan er det i hvert fald i den virkelige verden. 🙂

      Jeg elsker at blogge men vælger mine kommentarfelter med omhu. 🙂

      PS. Dejligt at se dig igen Helle. 😀

  • Svar Anette 27. januar 2011 at 13:55

    Jeg har det på samme måde. jeg vil meget gerne have folks konstruktive kommentarer / gode råd og idéer på en pæn måde men hvis man er uenig med mig er det fint.
    Man kan være lige gode “venner” af den grund og tale / skrive pænt. Jeg kan godt finde på at holde mig tilbage hvis jeg ikke er enig med en person i det vedkommende skriver. Det er så nemt at misforstå det skrevne ord. Det kan være ment på en helt anden måde end det opfattes. Spændende emne – jeg håber du får flere kommentarer til det 🙂

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 20:28

      @Anette: Helt enig, man kan sagtens være “gode” venner selvom man er uenig, sådan er det jo også i den virkelige verden, eller det er den i min. 🙂 Det er nemlig meget meget let at misforstå det skrevne ord, se bare på alle de fortolkninger der kan kommer ud af et lille digt vi fik læst op i folkeskolen. 🙂

  • Svar Therese 27. januar 2011 at 14:45

    Åh, hvor jeg dog kender det!

    Jeg undlader også ofte at kommentere, ligesom jeg i perioder synes at det virker så fladt at skrive “hvor er den pæn, tihi fnis, smiley” og den slags.
    Det er jo fedt med en god debat, og helt ok at man er uenig…men jo….jeg orker ikke være den eneste som skal forsvare, hvis alle andre synes indlægget er super duper.

    Så i bund og grund, forstår jeg dig.

    🙂

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 20:29

      @Therese: Det er nemlig også de kommentarer som jeg noglegange er i mod, men det bliver også skerevet af mig, fordi jeg føler at jeg burde. Men jeg synes ikke de er konstruktive og jeg skriver den da heldigvis heller ikke så ofte som jeg gjorde i starten af mit bloggeri. 😀

  • Svar Annette's space 27. januar 2011 at 15:29

    Hvis man ikke vil have modsatrettede holdninger til noget man skriver, skal man nok overveje simpelthen at lade være med at skrive indlægget…..er min holdning til dette lille problem.
    det er da kun herligt hvis der kan luftes forskellige synspunkter 😀

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 20:32

      @Annette’s spac: Du rammer hovedet på sømmet Annette. Nogle gange burde jeg nok osse lade være med at skrive et indlæg, for ofte er der ikke megen substans i det – nærmere en sludder for en sladder. 😉

      Jeg er glad for de (få ) indlæg som rent faktisk afstedføre lidt forskellige holdninger. 🙂

  • Svar mette b 27. januar 2011 at 17:35

    Det er et godt og følsomt emne, du tager op her. Jeg har lige siddet lidt og tænkt over, hvad jeg vil sige. Jeg er en ægte pivskid, som trækker følehornene til mig, når noget bliver ubehageligt. De fleste gange.

    Derfor skriver jeg ikke, når jeg er uenig. Det medfører nogle gange, at jeg trasker rundt og tænker på og over et emne, hvor jeg egentlig burde skrive det, jeg tænker, fordi jeg er uenig eller fordi jeg synes, jeg kan rette fokus mod noget andet i diskussionen.

    Der var et indlæg for et par dage siden, som netop har rumsteret i mig, fordi det indeholdt holdninger til et emne, jeg brænder for at udbrede kendskabet til – tabu og nedbrydning af tabu vedrørende psykiske sygdomme. Når jeg selv skriver eller taler om det, er jeg åben og meget ærlig, men når så 10-12 andre synes præcis det modsatte af, hvad jeg gør, kommer jeg i tvivl og holder mund. Både her og ude i den virkelige verden.

    Der er noget, jeg skal tænker mere over – tak for et godt indspark og god aften til dig

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 20:42

      @mette b: Jeg tror at der er rigtig mange der har det på samme måde som dig, jeg har det da selv nogle gange sådan at jeg heller vil trække følehornene til mig en t komme ud i lage og udmattende diskurioner. Men andre gange bliver jeg simpelthen bare nød til at sige min mening og får så også ofte et ordentlig slag over næsen, for den ærlige mening er altså ikke særligt tit velkommen, selvom vi alle siger at den er det. 😕

      Jeg går også og rumstere og andres indlæg hvis jeg ikke er enig og også de indlæg hvor jeg har fået et slag. De rumster og jeg vender og drejer indlæget,for at se om det er mig der helt misforstår eller…

      Jeg holder mig dog sjældent tilbage hvis det virkelig er et emne jeg selv brænder vildt meget for. 🙂

  • Svar Trine Louise 27. januar 2011 at 18:10

    Hvor befriende at læse denne debat – jeg kender som alle andre også til dette dilemma. Jeg har både prøvet at komme med et modsat synspunkt og blive sablet ned for overhovedet at have en mening om det. Og så har jeg prøvet at få kritiske kommentarer på min egen blog, hvor jeg oplevede det som et personligt angreb snarere end en diskussion af emnet. Det føltes heller ikke rart.
    Den gyldne mellemvej er for mig at ‘gå efter bolden og ikke efter manden’ og forklare hvorfor man mener det modsatte. Og hvis det ikke tåles på den pågældende blog, så holder jeg enten helt op med at læse med, eller med at kommentere.

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 20:48

      @Trine Louise: Jeg tror at vi alle har prøvet at få kommetarer som ikke drejer sig ret meget om selve indlægget, men mere er en kommentar der skal ramme en personligt og få en ikke konstruktiv dialog/debat igang og dem har jeg altså ikke meget til over for.

      Din “gå efter bolden og ikke efter manden” går jeg osse ind for. For tænk, det kan jo være at vi rent faktisk kan lære noget af hinanden og dermed udvikle os. Det tror jeg i hvert fad på. 🙂

      Her har jeg også slettet bloggere som ikke tåler kritik fra ming læseliste. 🙂

  • Svar Hege 27. januar 2011 at 18:50

    Jeg forsøker å kommentere så ofte som mulig, – om ikke annet, så som en slags kvittering på at jeg har vært innom. Som blogger vet jeg jo selv hvor mye det betyr å få respons. Denne rævslikkinga (Det er et mye styggere ord på norsk, C, – og jeg ville aldri brukte om ikke du hadde vært først ute:-)) har jeg også oppdaget at det er mye av i enkelte bloggsirkler, og jeg liker det heller ikke så godt. Jeg vil gjerne ha ros og gode kommentarer, men det skal være ektefølt.

    Men så til saken. Det er en slags kommentarer jeg savner veldig på min blogg. Hvis jeg skriver om blomstene i hagen min, om mine barn eller om en god kake, – så får jeg gjerne en del kommentarer. Skriver jeg derimot om noe som virkelig betyr noe for meg, for eksempel et innlegg som fokuserer på noe i nyhetsbildet eller en politisk sak, er det ofte taust som i graven. Det forundrer meg og det skuffer meg, intet mindre. Hvorfor kan ikke flere kaste seg utpå for å delta i en diskusjon? Det er da ikke farlig. Jeg liker den maktfrie diskusjonen der man forsøker å overbevise hverandre med det beste argument, og jeg går aldri ut av en sånn uten å ha flyttet mine egne standpunkt en eller annen vei. Det kalles utvikling, og det trenger jeg.

    Det var hva jeg hadde å si i sakens anledning. Takk for et interessant innlegg.

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 21:00

      @Hege: Normalt bruger jeg heller ikke så stykke ord på bloggen eller i det virkelige liv, men her var det nødvendigt for at understrege alvoren i det. 🙂

      Jeg tror at mange undlader at kommentere på de lidt mere kødfyldte indlæg, af den simple grund, at de er bange for at udstille deres egen mening og den måske nettop ikke er den samme som din. Og så er det altså også bare lettere at kommeter en smuk blomst ved at skrive “Aii sikke en smuk blomst og farven, den er da bare helt fantastisk”, der skal ikke tænkes over sådan en kommetar, det skal der til gengæld over en til et indlæg som omhandler noget menneskeligt, der kan man/vi ikke bare skrive en lille hilsen og slutte af med god weekend.

      Jeg er selv slem til at skrive kommentare til sådanne indlæg, da tiden nogle gange ikke er der til det. Jeg kunne så også skære ned på de t antal blogs jeg læser, for på den måde at have tid til ordentlige kommentare. Det var faktisk værd at overveje. 🙂

  • Svar Septemberliv 27. januar 2011 at 19:52

    Så nu har jeg skrevet min kommentar om 3 gange, for som du skriver, er det skrevne ord et svært et!

    Jeg hører nok til en af dem, helst undgår duskussioner både i den virkelige verden, som på bloggen. Det har nok noget at gøre med, at jeg får svært ved at formulere mig, når jeg bliver ivrig, irreteret eller på anden måde følelsesladet.

    Jeg kommenterer, når jeg syntes, der er noget at kommeterer og regner med at andre gør det samme på min blog.

    Mit emne i lørdags om awards, var faktisk meget grænseoverskridende for mig at skrive, for hvordan ville det blive taget imod. Ville jeg få “hak i tuden” eller “klappet på skulderen”. Dem med “awardfri” blogs svarede og dem der er til awards var tavse. Men der var de måske lige som vi er, når vores mening er modsat andres. Så hellere være tavse.

    Tak for emnet og rigtig god aften til dem, der har en mening om det 😉
    (og så trykker jeg på sendknappen)

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 21:09

      @Septemberliv: Wauw, jeg har det præcis på samme måde som dig, jeg er eller ikke særlig god til at formulere mig o undgår også store diskutioner, men jeg elsker til gengæld alle de forskelige meninger der kan komme frem, hvis man sidder og snakker uden de store armbevægelser.

      Jeg tror som du at de kommenrar som udeblev i lørdagens indlæg hos dig, nettop er dem som ikke er enige. Jeg ville dog ønske at vi kunne være uenige på den pæne måde ude at råbe (skrive me store bogstever) og svine hinanden og andre til. Det er der bare nogen der ikke kan. Træls.

      Tak for din kommentar, den er jeg glad for. 🙂

  • Svar FruE 27. januar 2011 at 20:12

    Nogle steder i blogland er der kvalmende meget slik røv, som du så pænt udtrykker det 😉 Jeg gider normalt ikke, at kommentere når er uenig med flertallet af kommentatorerne. Af helt samme årsag som dig.

    Jeg undrer mig over, at man kun vil have positive kommentarer. Det giver ingen dialog og man kan ikke udfordre sine holdninger.

    Eks. mit indlæg på B40+ er der en kommentar, hvor jeg ikke selv deler holdningen og det er jo det der gør det spændende. At høre andres holdninger og årsager til det. Nogle gange kan ens egen holdning jo rent faktisk flyttes lidt.

    Thumbs up til ærlige kommentarer 🙂

    • Svar Catarina 27. januar 2011 at 21:14

      @FruE: Præcis, jeg er også ked af at der ikke er plads til at være uenige på den søde måde, den måde man også kan være uenig med sine børn og kæreste/ægtefælde på. Uenighed i blogland bliver på et eller andet tidspunkt i kommetar rækken personligt og derfor afstår flere og flere nok fra at kommenter.

      De forskellige meninger og synspunkter er jo nettop med til at gøre livet i al almindelig mere spænende, når bare dialogen holdes på et sobert plan og ikke på et skurvogn/rejekællinge plan.

      Jeg vil bestræbe mig på flere ærlige kommentare og så ellers sætte et plaster på næsen,når den bliver slået på. 😀

  • Svar Brian Rasmussen 27. januar 2011 at 22:08

    Hej Catarina…

    Sikke et dejligt og spændende emne du smider ud sådan en torsdag formiddag..

    Hmm jeg er egentlig enig i det meste af det der er skrevet, men jeg har en ting som jeg ikke helt deler flertallets mening om (ellers har jeg bare misforstået pointen -hvilket ikke er umuligt).

    Røvslikkeri er selvfølgelig ikke fedt, men efter min mening er noget af det vigtigste for mennesker anerkendelse, det behøver ikke være hverken positivt eller negativt – det handler i virkeligheden bare om at blive set. derfor mener jeg at de anerkendende kommentarer om at man har set bloggerens indlæg er vigtige og motivere bloggeren til at komme med mere, og måske åbne mere op for posen.

    Dermed mener jeg bestemt ikke at vi skal hoppe rundt og slikke hinanden, men jeg mener det er vigtigt at vi tilkendegiver at vi ser hinanden.

    Jeg mener bestemt at man skal sige sin mening, og jeg håber bestemt at du siger din mening når du besøger de tre gale tosser på fotomalia (det er mit indtryk) og håber også at du /alle føler at deres kommentarer bliver taget seriøst positive som negative.

    Når man som blogger ligger noget ud, er det vigtigt for den person at læserne ser det, hvis man ikke har lysten til at give sin mening så lad være med at gøre det, men husk at anderkende at man har set personen – det motivere måske til at blogge mere og derved måske komme med noget der virkelig inspirere.

    Hold da op beklager at jeg næsten har lavet et helt indlæg på din blog, men jeg syntes det er spændende og et fedt emne..

    Brian

    • Svar Catarina 28. januar 2011 at 17:24

      @Brian Rasmussen: Jeg er helt og aldeles enig med dig i at noget at det vigtigste for mennesker er anderkendelse, men ligesom med et lille baren som kommer med sin første spæde krussedulle tegning til dig, og du siger at den er den flotteste tegning du nogensinde har set, efter 10 tegninger som ligner, begynder du også at sige til barnet, at det kunne være sjovt at se om den røde farve osse ville være flot og så frem deles.

      Og ja vi skal vise hinanden at vi kommer forbi og kikker med, men de steder hvor de samme kommentatore er enige med blogskriveren, uanset om vedkommende i går havde en helt anden mening, er for mig tomme og er udtryk for én ting, nemlig ass licking. 😉

      Du skal slet ikke undskylde for et “næsten indlæg”, jeg synes kun det er herligt med så mange forskellige vinker sådan en lille tanke som var i mit hovede, kunne frembringe. Jeg tror heller ikke jeg nogensinde ar skrevet så lange svar til mine kommentatore. 😉

  • Svar Brian Rasmussen 27. januar 2011 at 22:12

    Flot så fik jeg lige lavet dagens længste kommentar, som endda er længere end dit indlæg, dejligt at jeg er så god til at gøre det kort..

    • Svar Catarina 28. januar 2011 at 17:25

      @Brian Rasmussen: Du er altid mere end velkommen til at smide lange kommentare osse selvom de er længere end mit indlæg. For generelt er mine indlæg ikke så lange. 😉

  • Svar Hege 28. januar 2011 at 19:49

    Takk for svaret, Catarina. Jeg tror du har rett i årsakene til at folk velger å ikke kommentere på de kjøttfulle innleggene. Likevel er det synd. Bloggland kunne blitt så mye mer ekte og utviklende om vi diskuterte mer med hverandre i stedet for å skygge unna. Du har i hvert fall truffet en nerve her. Det ser jeg av alle kommentarene.

    • Svar Catarina 28. januar 2011 at 21:00

      @Hege: Jeg ville også ønske at jeg have flere kødfulde indlæg, for det skaber altså en helt særlig dynamik over et indlæg og hvis vi alle kommenterede de kødfulde lige så som have indlæggene, så ville blogland være meget mere levende og udviklende. 🙂

  • Svar Pia 29. januar 2011 at 17:58

    Her kommer jeg så, altid lidt sen i optrækket- savner blogbot til at orientere mig når nye indlæg er lagt ud rundt omkring fra.

    Nå, men altså, jeg mener jo oftest noget- også her.
    Når jeg kommenterer nogle steder, så gør jeg det fordi jeg synes at ville give min mening til kende, om jeg så vil tilkendegive at jeg er enig, uenig eller bare vil anerkende skribenten for det skrevne er meget forskelligt.
    Nogle, bl.a. dig Cat., er jeg oftest enig med, hvilket jeg så nogle gange tilkendegiver at jeg er. Om det er at slikke nogen steder er så helt ok for mig, jeg synes jo for pokker at du er røvhamrende dejlig som menneske, jeg synes du har en skøn mand og nogle lækre drenge og så har du et menneskesyn jeg sympatiserer med.

    Men, er jeg uenig med nogle der skriver et indlæg eller deres øvrige kommentatorere, og jeg ikke kan tie, ja så ryger min mening lige ud i mediet, og det uden tanke for om de andre på tråden synes om eller ej. Og tilmed går jeg kun ind i det som en diskussion hvis jeg lyster det, der står jo ingen steder at vi skal være enige, ej heller at vi skal forsvare vores kommentar bare fordi andre synes jeg er en “nar”.

    Skriv og kommenter fra hjertet, det er det der gør bloggeriet interessant og endda til tider spændende:o)

    • Svar Catarina 31. januar 2011 at 17:47

      @Pia: Tusinde tak for de meget flotte ord om mig og min familie, jeg bliver ski helt flov ved de. 😳

      Hvis du brugte Google reader, så kunne du se om nogle havde lavet nye indlæg eller ej. Den bruger jeg selv og har gjort det ret så længe og det fungere altså ALTID. 🙂

      Med slikkerri mener jeg de steder hvor skribenten den ene dag mener det ene og den næste noget andet og de samme kommentatorer synes det samme. 🙂

      Jeg ved godt at du altid siger din mening og er 100 % ærlig, det er sgu noget af det jeg så godt kan lide ved dig, men du kender også det der med tiden og nogle gange orker jeg bare ikke at forklare mig og forsvare min mening, så jeg dropper kommentaren. 🙂

      Jeg kan vildt godt lide den sidste sætning: Skriv en kommentar fra hjertet, må jeg bruge den under mine inglæg??

      Og ja, blogland ville være et mere interessant sted, hvis så også skribenterne kan klare mosten, desværre er det ikke alle der kan det, som jeg også skrev i mit indlæg. 🙁

    Skriv gerne en kommentar