Vidunderlig lørdag

4. juni 2011

Dagen startede allerede lidt over 7 hvor jeg snørrede løbeskoene og smuttede ud på en ualmindelig dejlig løbetur, krydret med et par fasaner, en enkelt hare og et enkelt dådyr. Jeg synes selv at det var et så vart, i forhold til at klokken ikke var så mange, så da jeg retunerede kikkede jeg lige engang på termometret og hold da helt op, der lidt over 8, var temperaturen allerede oppe på 18,9°. Fantastisk!

Søren og jeg blev hurtige enige om at et smut til Juelsminde efter lidt fisk, måtte være sagen. Så afsted mod det jyske. Inden fiskehandleren blev besøgt, smuttede vi lige ned på stranden for at se om der var badende og jeps, det var der, men dog var vandet mest til børn og barnlige sjæle. Jeg skulle ikke nyde noget, men jeg er jo osse en kylling. 🙂

Resten af dagen er gået med terrassehygge, en enkelt lille lur i skyggen og mere hygge. Grillen blev tændt og så var der ellers serveret. Jeg elsker når temperaturen når derop hvor vi kan opholde os ude det meste af tiden og måltiderne osse kan nydes i det fri. Det hele smager altså bare bedre.

Der er ligesom en del sommerferiestemning over sådanne dage og når det gode vejr og en masse fridage så ramler sammen, ja så bliver det ikke meget bedre.

Efter sådan en dag med masser af sol og varme træger krukkerne i den grad til en ordentlig omgang vand, så jeg har lige været en smule aktiv og vandet det hele. De to fade med vand som fuglene bruger til at morgen og aften bade i, er blevet rengjort (igen) og fyldt med rent vand. Nu venter teen ude i de lave hvide stole og jeg får følgeskab af Søren – slet ingen dårlig måde af tilbringe en lørdagaften på.

Nyd din. 🙂

I samme genre

6 kommentarer

  • Svar Hege 4. juni 2011 at 20:46

    Det har vært et fantastisk sommervær her hos oss også i dag. Det er en drøm å ha fri fire dager i trekk når været er som nå. Ha en fortsatt fin lørdag der nede.

    • Svar Catarina 4. juni 2011 at 20:53

      @Hege: Mange tak og rigtig meget i lige måde deroppe hos jeg. Jeg glæder mig til Pinsen, hvor tre dage venter – krydser fingre for at vejret bliver lige så flot og sommerlig. 😀

  • Svar Liselotte 4. juni 2011 at 21:01

    Det har været en dejlig lørdag 🙂

    • Svar Catarina 4. juni 2011 at 21:42

      @Liselotte: Så dejlig – lad os få nogle flere af dem. 🙂

  • Svar Moster Tulle 4. juni 2011 at 23:03

    En helt fantastisk lørdag eller rettere en helt fantastisk Kr. Himmelfartsferie, som lige præcis har føltes som en lille sommerferie…..

    • Svar Catarina 4. juni 2011 at 23:24

      @Moster Tulle: Og den har været tiltrængt og nydt i fulde drag. 🙂

      En god aften og nat. 🙂

    Skriv gerne en kommentar