Gode intentioner

24. juni 2011

Da jeg ramte sengen i aftes, havde jeg de bedste intentioner om en god nats søvn uden forstyrrelser eller afbrydelser af nogen art. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg var ikke lige mere end landet i drømmeland da jeg blev vækket af et ordentlig brag. Først tænkte jeg at det måske var torden og derfor lå jeg lyttede om jeg kunne høre regnen uden for vinduet. Men nej, der var ingen regn. Lidt efter endnu et brag og denne gang kunne jeg høre hvad det var for et brag, det var fyrværkeri.


~Arkivfoto

Den næste lille time, blev der fyret af, men mellemrum, sådan at det var umuligt at falde i søvn, for lige som jeg jeg dykkede ned, var den der igen. Da det havde stået på en lille times til, fra der midnat til 1, gik Søren ud og spurgte de to ungersvende og en eller anden lalleglad mand på en 30 stykker, om de havde tilladelse til at fyre af og om de var klar over, at der altså var folk som skulle op tidligt næste dag. De lovede at stoppe, hvilket de osse gjorde efter endnu et knald. De skulle jo lige have det sidste ord. 😕

Så det der med en udhvilet og frisk Catarina, bliver der ikke noget af her til morgen. Men hvad pokker, jeg kan jo sove når jeg engang bliver gammel eller noget. 🙂

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Helle K. 24. juni 2011 at 09:25

    Festlig nat 🙂 Jeg tror, at der skulle mere end fyrværkeri til at holde mig vågen – jeg kan slet ikke forestille mig hvad det skulle være 🙂

    • Svar Catarina 24. juni 2011 at 09:47

      @Helle K. Nu fyrede det ikke småtteri-fyrværkeri af men pænt store batterier og noget der lignede kanonslag. Og det ikke mere end små 75-100 meter fra vores åbne soveværelsesvindue. 🙂

  • Svar FruE 24. juni 2011 at 09:46

    Man bliver bare gammel før tid, hvis man har for mange af sådanne nætter. Håber du kan tanke lidt energi i løbet af eftermiddagen 🙂

    • Svar Catarina 24. juni 2011 at 09:48

      @FruE: Det er jeg sikker på jeg gør, for jeg har jo fri til middag, så det skal nok gå. Det havde været mere træls hvis det var en tirsdag eller onsdag. 🙂

      God fredag. 🙂

    Skriv gerne en kommentar