Kødsovs

20. november 2011

I dag, stod den på noget så simpelt, som spaghetti og kødsovs til frokost/aftensmad. Ja, vi spiste altså her til eftermiddag, da ingen af os havde fået frokost. 🙂

20111120-171817.jpg

Indgredienser:
• 2 kg hakket magert oksekød
• 1 1/2 kg løg
• 1 1/2 kg gulerødder
• 1 helt bladselleri
• 6 fede hvidløg
• 1 fl. Rødvin
• 250 g hakkede og flåede tomater
• 280 g tomatpasta
• 1-2 oksebulion terninger
• Salt, peber, timian, oregano

Fremgangsmåde:
• Hak alle grøntsagerne fint – vi bruger foodprosesoren til formålet.
• Brun oksekødet lidt af gangen så det ikke bare koger, men bliver brunet. Tag det derefter op og i en skål.
• Svist nu løg og hvidløg til de er gyldentbrune.
• Tilsæt bladsellerien og gulerøderne og lad dem svitse med.
• Hæld nu det brunede kød op til grøntsagerne og rør det hele godt igennem.
• Tilsæt nu noget salt, peber og kryderierne og rør igen.
• Smid nu 1 eller 2 bullionterninger i sammen med den hele flaske rødvin og de flåede tomater samt tomatpastaen.
• Når det hele begynder at koge, tilsætter du salt, peber og krydderier. Men husk at smage til undervejs, da grøntsagerne godt kan tage noget af saltet.

Lad hele molevitten stå og simre mindst i et par timer, men gerne mere.

Nu har du kødsovs til en solid omgang spaghetti og lasagne.

Vi plejer at spse spaghetti den dag vi laver “sovsen” og resten fryses ned i passende portioner, så vi kan tage op på dage hvor vi ikke rigtig gider at lave mad.

Denne her omgang her, skal bruges på lørdag, hvor jeg laver lasagne til hele banden. Alle drengene med påhæng kommer nemlig hjem til vores traditionsrige julehyggeweekend. ❤

I samme genre

3 kommentarer

  • Svar Gitte RAV OG KRAT 21. november 2011 at 17:26

    Jeg kan kun sige en ting MUMS ! 😉

    • Svar Catarina 21. november 2011 at 17:36

      @Gitte – var/er i den grad mums og rigeligt til overs. 🙂

  • Svar Vores ældste er blevet 10 år - sikke tiden går 18. februar 2013 at 22:20

    […] til at vælge aftenmenuen på hendes fødselsdag. Og der er hun slet ikke i tvivl. Det skal være pasta med kødsovs til forret og til dessert skal vi have pandekager med is. Så er det rigtig fødselsdag for […]

  • Skriv gerne en kommentar