Tidligt oppe, måske også for tidligt

6. maj 2012

Pludselig her kl. 05:30 ringede vores fastnet telefon. Det er ikke meget den ringer til os på det nummer da alle bruger vores mobilnumre, faktisk er det kun mine forældre der gør det, så jeg fløj ud af sengen for at tage den. Det var Christian der var i den anden ende (puha). Han kunne ikke få fat i en taxa efter at have været i byen i Odense og bukserne bussen ville først gå inde fra byen kl. 08:30 om det var sådan han kunne blive hentet. Og selvfølgelig kunne han det.

Han var gået noget af vejen hjem og derfor skulle jeg ikke til midtbyen. Da jeg hentede ham i Bolbro, spurgte jeg hvorfor han havde ringet til det nummer og ikke direkte til min mobil, var svaret, at hans mobil var løbet tør for strøm og fastnetnummeret var det eneste han kunne huske. Så jeg tror ikke lige at vi nedlægger det nummer sådan lige med det samme, selvom vi har snakket om det.

20120506-063527.jpg

På vej hjem, så jeg at diselen var ned i en fornuftig pris og da bilen alligevel snart skulle fyldes op, blev det den det her til morgen. Slet ikke tosset at stå der og nyde morgensolen mens bilen blevt fyldt.

Sønnike er gået i seng og Mellemstemanden og svigerdatteren er endnu ikke vågen, så Søren og jeg hygger med kaffe og te, og den ro der lige nu hersker i verdenen. Måske jeg snupper en lille lækkerlur inden længe, for forude venter en føsdelsdagsbrunch. En veninde har inviteret til Champagnebrunch på Grand Hotel i Odense.

Godmorgen. 🙂

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar qvinde 6. maj 2012 at 09:33

    God fornøjelse kære veninde- og hils 🙂

    • Svar Catarina 6. maj 2012 at 10:12

      @Pia – Tak søde, det skal jeg nok. 🙂

  • Svar Merete 6. maj 2012 at 14:55

    Smart med buKser der selv kan gå – også selvom det først er fra klokken 8:30 😉
    (Sorry, kunne ikke lade være *G*)

    • Svar Catarina 6. maj 2012 at 16:00

      @Merete – Hi hi helt ok, det var tidligt det indlæg blev skrevet såå. 😀

    Skriv gerne en kommentar