Et par nye måtte der til

20. maj 2012

For et par år siden købte jeg to meget, som i virkelig meget, billige minidrivhuse/mistbænk og dem har jeg været meget glad for, men efter den sidste vinter, hvor jeg ikke fik dem sikret ordentligt inden belæst, regn, sne og frost, var de efterhånden noget slidte og medtaget.

20120520-132659.jpg

For noget tid siden købte jeg et par nye, ikke helt så billige som sidst, men nok mere solide, da rammerne er lavet i træ. Men jeg må sige at vejret ikke lige har tænt lysten i mig til at få dem samlet og sat op. Altså det ikke før end i dag. Både Søren og jeg gik i gang med at skille de gamle ad og sortere aluminiummen for sig selv og alt andet i en anden bunke. Derefter fandt jeg spaden frem og fik gravet jorden grundigt igennem, mens Søren samlede de nye.

20120520-133721.jpg

Nu er de begge sat op og jeg synes faktisk de ser ret fine ud. Nu mangler jeg bare lige et par planter til den ene, måske der kommer en chilli eller to i. Vi får se.

Søndagens gode vejr nydes i det fri og det er slet ikke ringe det vejr. For pokker hvor er det dejligt at temperaturen nu endelig er på et normalt niveau. 🙂

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar susanne 21. maj 2012 at 14:58

    Nej hvor er de flotte,håber du får noget godt ud af dem…

    • Svar Catarina 21. maj 2012 at 15:45

      @Susanne – Det plejer jeg, så mon ikke. 🙂

  • Svar Dorthe 21. maj 2012 at 18:15

    Sikke et skønt projekt. Chili lyder som en god idé.

    / Dorthe

    • Svar Catarina 22. maj 2012 at 07:34

      @Dorthe – Måske også basilikummen får plads, nu må vi se. 🙂

    Skriv gerne en kommentar