Nostalgisk aftenhygge

11. februar 2013

I aftes fandt jeg en film lavet helt tilbage i 2006. En film fra julefrokosten i det forrige firma jeg arbejdede i. Jeg smed den på Apple Tv og sad så eller og grinede for mig selv.

Firmaet havde dengang tradition for at, alle medarbejder, i de lande hvor firmaet havde afdelinger og de løse, hvor der kun var konsulenter, blev inviteret til Danmark for at deltage. Jeg var dengang i julefrokostudvalget og det betød, at vi selv stod for underholdningen mellem hovedretten og desserten. Det år, havde firmaet desuden 110 års jubilæum så vi fandt på at ville holde en Eurovision Song Contest, hvor de repræsenterede lande skulle være de lande hvor firmaet havde større kontore, det vil sige Sverige, Norge, UK og Danmark. For Sverige skulle Abba optræde med ‘Waterloo’, Norge med Bobbysocks med ‘La det swinge’, Cliff Richard med ‘Crongratulation’, og sidst men ikke mindst, Danmark med Birthe Kæjr som skulle synge ‘Vi maler byen rød’.

Da det ikke var alle i festivalen, der var så glade for at synge (for ja, vi sang rigtige), så var vi to piger som måtte på venen to gange.

Jeg beklager den ringe billede kvalitet, men videoen er i den bedste kvalitet og skærmillederne her nedenfor, viser det ret så tydeligt.

20130210-203710.jpg
~Her ses de to værter, som introducerede hvert nummer og det forgik selvfølgelig på dansk, svensk, norsk for herrens vedkommende og engelsk, fransk og spansk, for kvindens.

20130210-203715.jpg

De første der gik på venen var Abba og som det kan ses lignede vi vildt meget de rigtige. 😆 Mændene var blevet til Frida og Agneta og jeg og B, var Björn og Benny. Det er mig yderst til venstre.

20130210-203721.jpg

Næste mand på senen var Cliff Richard og han kunne virkelig charmerende alle vores 150 kollegaer med sin sang.

20130210-203725.jpg

Så blev det Norges tur og mens Cliff sang, havde B og jeg, været ude og skifte fra mandetøj til noget lidt mere feminint. For pokker hvor var jeg nervøs da vi hoppede op senen. For et er at synge på engelsk, noget andet er norsk. Men det kik rigtigt godt og jeg tror de fleste kan se, at det er mig til venstre.

20130210-203730.jpg

Birthe Kjær sluttede af og som det kan set, er det een meget høj og ikke særlig køn Birthe, og det var selvfølgelig en mand der spillede Birthe.

20130210-203733.jpg

Efter en kort votering og med salen som sidste dommere, var det selvfølgelig Danmark der vandt. Og alle deltager gik på senen en sidste gang.

En skøn aften, hvor vi var flere som virkelig fik rygget vores grænser.

Sjovt at gense den video og sjovt at tænke tilbage på alle de julefrokoster, jeg igennem tiden har oplevet med det firma.

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Nola 11. februar 2013 at 12:53

    hi hi, ja man har jo ikke andet end det sjov man selv laver 🙂
    Jeg var for mange år siden med til noget lignende til en 30 års fødselsdag….. Abba og Tina Turner…..det var for vildt. Men skønt at kigge tilbage på 🙂
    God mandag 🙂

    • Svar Catarina 11. februar 2013 at 13:49

      @Nola – Lige præcis og sådan en omgang underholdning er meget mere værd end den der kan købes for penge. Det skal god siges at der kom et band og spillede op til dans. 🙂

      Osse en go mandag til dig. 🙂

  • Svar Lone 12. februar 2013 at 07:22

    Det lyder som en herlig julefrokost. Det er altid sjovt, når kollegaer optræder for hinanden 🙂
    Kunne have været sjovt at se videoen, så vi fik lyden med 🙂

    • Svar Catarina 12. februar 2013 at 07:28

      @Lone – Kvaliteten er ikke den bedste, men man kan høre os synge. 😉

      Videoen kan jeg desværre ikke vise, da jeg jo ikke har tilladelse til at smide den op. Måske jeg kan gøre det så kun inviterede kan se den – det vil jeg lige tænke over. 🙂

    Skriv gerne en kommentar