Sikke en frokost

21. juni 2013

Efter alt for lidt søvn og en følelse af at der var nogen som have slået os lidt i hovet med et par flasker, vågnede vi alle til en ret grå fredag. Vi startede stille og roligt omkring langbordet, hvor der var kaffe og te i krusene, men intet at spise. Aftenens aftensmad, lå stadig tungt i maven og vi vidste at frokosten skulle indtages i Odense.

Da vi have sidde og småsludre og fået gjort os i stand kørte Københavneren og jeg til Odense midtby, hvor der normalt er ret let at finde en central parkeringsplads, men ikke i dag. Vi måtte faktisk lede lidt efter sen pads til bilen og først i treddie hug, lykkedes det og det var en af de sidste.

Det første vi gjorde, var at smutte ind på apoteket og købe nogle Pnodiler, for det der mænd i øverste etage spøgte stadig. En vandhane blev fundet og par af de små hvide slugt. Så…. nu var vi ligesom klar til at shoppe og spise frokost.

Vi have på forhånd bestemt at frkosten skulle indtages på Bryggeriet, da vi veninde igennem mange år er kok derinde og Københavneren osse godt lige ville hilse på hende. Vi spurgte havd hun kunne anbefale og hun anbefalede os deres rugbrødssandwich. Og sikke en sandwich. Jeg har aldrig fået en så lækker og rugbrødssandwich nogle steder før og jeg kan klart anbefale den, hvis du en dag skulle være på de kanter.

IMG_1925

IMG_1926IMG_1927

Inden vi dog var helt færdige med at spise, begyndte det at blæsde op og regnen satte ind, så vi fortrak indenfor og blev hurtigt enige om at vi ikke gik ud igen, før end regnen stoppede. Det tod en rum tid og derfor måtte vi have lidt te og kaffe, samt lidt af deres super lækre kager.

Da solen endnu engang brød frem, fik vi betalt og kik så ellers igang med at kikke på butikker. Der er udsalg i odense i disse dage og derfor var det let for at at svinge dankortet. Vi kom begge hjem med nogle gode basisting og inden Københavneren atter satte sig bag rette igen bil, nåede vi lige en hurtig kop kaffe/te.

Nu er hun velankommet i staden og Søren og jeg er klar til at indtage weekenden. Et skønt dogn forsvandt alt for hurtigt, men heldigvis ses vi inden alt for længe igen. Næste gang bliver det staden der skal besigtiges og det på cykel.

I samme genre

Ingen kommentar

Skriv gerne en kommentar