Jeg elsker

7. august 2013

Lige så meget som jeg elsker vores ferier til Egypten, Thailand og hvor vi nu tager hen og lader os forkæle af hotellernes, for os luksus, lige så meget elskere jeg, at holde sommerferie på den primitive måde.

Det, ikke at have noget der ligner de hjemmelige rum, med aircon, trådløst internet, et fuldt ekviperet køkken dito bad og TV, det er sommerferie for mig. Ferie på den helt afslappende måde, hvor uret flås af håndledet så snart sidste fyraftenfløjt lyder, og først kommer på igen om morgenen, den dag hvor arbejdet atter kalder.

Her i år var vi helt tilbage til basic, nemlig i telt, ligesom vi var for mange år siden, da alle drengene var mindre. Det at ligge i et telt er altså bare så fantastisk. Naturen er så dejlig tæt på (uden at jeg ligger og deler seng med myre, ørentvister og edderkopper, for fluenettet og den indbyggede bund er opfundet) at det næsten føles som at ligge under åben himmel. Fordelen ved et telt er, at det er varmeregulerende, forstået på den måde, at det har samme temperatur som den temperatur der er udenfor. Jeg føler at jeg har tilbragt hele min sommerferie i det fri og jeg kunne sagten smide teltet bag i bilen og suse afsted igen, hvis altså bare lige jeg havde ferie. 😉

Det, at det er muligt at møde nye mennesker og sidde omkring et lille bord på forskellige stole og dele en flaske vin uden at der skal gå “stor middag” i den – her var det bare lid tappas og hvad vi ellers lige havde i køleboksen – som heller ikke er et stort køleskab med indbygget fryser og isterningsmaskine, det er altså bare så meget mig.

Jeg elsker, at jeg kan stornyde begge slags ferier og jeg elsker, at Søren i den grad har det på samme måde. Jeg er meget meget priviligeret.

I samme genre

10 kommentarer

  • Svar Liselotte 7. august 2013 at 13:36

    Det ser herligt ud og der ligger stor frihed i at rejse på den måde. Det bliver aldrig min måde, men jeg glæder mig nu også til den sommerferie, hvor det bare er Kenneth og jeg og vi kan køre ud i det blå uden mål. Friheden der ligger i at rejse let 🙂

    • Svar Catarina 7. august 2013 at 14:52

      De sidste to somre har vi kun været os to, og det giver en stor frihed til bare at gøre og vælge præcis hvad vi vil og hvornår. Det er skønt og du kan godt glæde dig. 🙂

  • Svar Pernille 7. august 2013 at 18:53

    Det er også den ferieform jeg er vokset op med. Efter en del år hvor jeg ikke synes det var særlig sjovt at være primitiv er det ved at gå hen og blive en foretrukken ferieform 🙂

    • Svar Catarina 8. august 2013 at 10:08

      Jeg tror det kommer til enhver der er vokset op med det, men heldigvis går det over når man bliver “voksen”. Jeg elsker den frihed det giver 🙂

  • Svar Susanne 7. august 2013 at 19:37

    Jeg er desværre den eneste her på matriklen der ønsker at feriere i telt, så det sker nok ikke i dette liv. Men så tager jeg revance engang 😉 Jeg synes det må være så super dejligt, også at kunne veksle som I gør med anden overnatning.

    • Svar Catarina 8. august 2013 at 10:09

      Det er osse det vi elsker, det at vi ikke er låst fast til pladser eller steder og kan gøre hvad vi lige føler. 🙂 Ja, du må tage revanche engang. 😉

  • Svar Annemette 7. august 2013 at 21:49

    Eget bad der sætter jeg grænsen, så jeg bliver aldrig helt til telt 😀 Vi snupper altid et mobilhome når vi er afsted, hvis vi altså ikke er på “hotelferie” 😉

    • Svar Catarina 8. august 2013 at 10:10

      Godt der er lidt for enhver smag. 😀 Jeg kommer nemlig aldrig i et mobilhome, da jeg ikke kan lide at være låst fast, men vælger friheden. 🙂

  • Svar Karin Abildhauge 8. august 2013 at 01:16

    Det er en dejlig måde at opleve noget du ikke lige ser på turen med all inclusive.
    Impulsiviteten er i højsæde, og langt flere billeder bliver lagret på nethinden.
    Jeg kunne engang, nu skal lejet til natten være luksus, for dagen bliver interessant.

    • Svar Catarina 8. august 2013 at 10:11

      Ja, det kan være det osse kommer til os en dag. Altså at vi ikke længere er så mobile og er nød til at finde andre ferieformer. 🙂 Men indtil da, nyder jeg friheden og livet i det fri, i min sommerferie. 🙂

    Skriv gerne en kommentar