»Der var engang«

28. august 2013

Sådan starter alle eventyr, og dermed også dette. Eventyret som skrives på de næste linjer, er her kun et lille bitte fragment af eventyret, i virkeligeheden er det et dejlig lang, stort og smukt eventyr, som stadig fortsætter, men bare på en anden måde.

Der var engang en ung kvinde som fik en skøn og smuk lille (4750 g) dreng med dejlige brune øjne. En dreng som allerede var elsket før end kvinden vidste at det blev en dreng.

Kvinden til den lille smukke dreng var mig og jeg er usigelig stolt over, at det nettop var mig han valgte som mor. Jeg håber, at jeg har givet ham den mest fantastiske barndom og et liv, som han vil se tilbage på med glæde og kærlighed.

Jeg vil gerne sige ham tak fordi han lader mig elske ham og han har, i den grad, gjort det let for mig at elske ham. Han fylder mit liv med glæde og kærlighed, som ingen andre kan gøre på samme måde.

“Jeg elsker dig”, er små ord i forhold til hvad han egentlig betyder. Jeg glæder mig over, at have haft muligheden for at bo- og være sammen med han (næsten) hver dag af hans liv, indtil nu.

I badDanser

Sover og roderSover

CoolStudent

Nu er han på vej til et andet liv, et liv som kommer til at foregå langt fra mit. Et liv som studerende i Aalborg de næste mange år. Selvom det er et lille land vi bor i, så kan han ikke, som så mange andre, lige komme hjem til aftensmad en onsdag, dertil er rejsen alt for lang.

Om lidt pakker vi bilen og sætter os godt til rette og kører afsted, med Aalborg sat ind på GPS’en. Jeg glæder mig over, at han ser frem til nye udfordringer og jeg er næsten sikker på, at jeg har klædt ham godt på til at stå på egne ben, og alt der der følger med. Men jeg ved osse, at han ved, at jeg altid vil være der for ham. Og hans mor vil jeg altid være, uanset hvor han er. ♥ ♥ ♥

I samme genre

8 kommentarer

  • Svar Susanne 28. august 2013 at 12:15

    Håber I kom godt afsted og fået ham installeret så godt I kan på de promisser der er til stede lige nu, og så krydser vi fingre for at et ordentligt tag over hovedet snart kommer på plads. Det bliver rigtig mærkeligt ikke at have ham hjemme til maden, og der kommer en hel ny tid for os mødre nu, men vi skal nok komme igennem den. Knus 🙂

    • Svar Catarina 29. august 2013 at 07:28

      Tak Susanne, han er blevet installeret og det er som ok, men jeg håber da virkelig han snart får noget bedre. 🙂
      Ja, det bliver skisme mærkeligt at vi på hverdage kun er to herhjemme og at det ikke kun er en overgang. Men ja, vi overlever. Knus 🙂

  • Svar Nola 28. august 2013 at 22:17

    Det er en stor og mærkelig dag…og dine tanker og ord dybe og smukke. Det vigtigste er at han glæder sig og føler sig parat, det gør det lidt nemmere for os. Men det er jo en god fornemmelse, år du/I har fyldt rygsækken ordentlig op. :-*

    • Svar Catarina 29. august 2013 at 07:30

      Det er nemlig det vigtigste, at han glæder sig og jeg ved at han falder hurtigt til, for sådan er han. Han går ind til nye tng og udfordringer, men en ro og en gå-på-mod, som man godt kan misunde ham. 🙂

  • Svar Karin Abildhauge 28. august 2013 at 22:26

    En dag hvor følelserne bliver mærket.
    Krydser fingre for det Aalborg kommune tilbyder som nødløsning kan bruges en kort periode.
    Jeg har selv boet i Aalborg fra jan 1979 til juli 1980, dengang var den skøn, masser af dejlige tilbud til studerende, kender flere der læser der nu, og her hører jeg masser af genkendelse plus masser af nyt og spændende.
    Fra i morgen skal du og Søren huske, det kun er jer i hverdagen, og den tredie tallerken skal ikke frem.
    Velkommen til det nye liv, hvor alle børnene er flyttet hjemmefra, vil ikke kalde det den tredie alder, måske en ny epoke af voksen livet.

    • Svar Catarina 29. august 2013 at 07:32

      Ja, det kan godt bruges for en tid, så det går nok, selvom det ikke er optimalt. Men jeg er sikker på at det han får, bliver meget bedre og når så han får sine møbler derop og bliver rigtig installeret, bliver det rigtig godt. 🙂

      Ja, nu skal vi til at vende os til et nyt liv som kun to, der går nok lige en rum tid, inden det bliver hverdag. En ny epoke, er en god måde at betegne det på.

  • Svar Ravogkrat 30. august 2013 at 21:58

    Jeg blev ski’ helt rørt af de smukke ord <3

    • Svar Catarina 30. august 2013 at 22:16

      De kom fra hjertet Gitte. 🙂

    Skriv gerne en kommentar