Jeg sidder og bider mig i tungen

9. september 2013

… for ikke at sige en hel masse jeg bare ikke kommer nogen vegne med. 👿

Hvorfor er kollegaer ikke altid som kollegaer er flest. Eller bare som resten af holdet her i firmaet.

I samme genre

8 kommentarer

  • Svar Helle K. 9. september 2013 at 15:02

    Kan du ikke sparke til en skraldespand eller noget andet?
    men mennesker er jo forskellige …

    • Svar Catarina 9. september 2013 at 15:16

      jeg har lige været ved at sparke, men lod være – skal jo heldigvis snart hjem. 😉

      ja, mennesker er forskellige og der er nogle som bare giver mig fniller, konstant og fra dag ét – det her er sådan et eksempel.

  • Svar Trine 9. september 2013 at 16:59

    Åhh hvor jeg kender det… Jeg plejer at råbe RØØØV på hjem…

    • Svar Catarina 9. september 2013 at 17:37

      Tro mig Trine – det gjorde jeg så snart jeg kom ned i bilen 😀 og det hjalp, sammen med lidt højt musik. 🙂

  • Svar Karin Abildhauge 9. september 2013 at 17:56

    Desværre er det ofte sådan. Godt at komme af med det.

    Hvad med at få en boksebold hængt op et sted hvor den genere mindst. Bare lige en tanke 😉

    • Svar Catarina 9. september 2013 at 17:57

      Hi hi, det var en god idé Karin – den tror jeg at jeg vil foreligge chefen. 😀

  • Svar Susanne 10. september 2013 at 14:42

    Håber pulsen er kommet ned igen, søde 🙂 men sådan nogle mennesker er der jo også, men vedkommnde behøvede jo selvfølgelig ikke være lige ved siden af dig.

    • Svar Catarina 10. september 2013 at 16:27

      Nej, vedkommende måtte godt sidde så langt væk fra mig som muligt – måske engang i fremtiden, det håber jeg da. 🙂

      Ja, pulsen er kommet ned igen, men den fløj op og ned igen idag. :-/

    Skriv gerne en kommentar