Den dejligste weekend

19. maj 2014

Det har været en dejlig lang weekend. Allerede fredag ved middagstid ankom Christian fra Aalborg med toget og da jeg havde hentet ham i Odense, kørte vi direkte ud til Odense Idræts center, hvor han kæreste og hendes kammerater fra Gug Rope Skipping Team allerede var ankommet. Den stod på DM i de forskellige discipliner og for nogle galt det om, at kvalificere sig til juli måneds WM i Hongkong. Helena og hendes team var allerede kvalificeret og dermed kunne de tage det roligt. Og det var heldigt, for den ene (de er fire i et team) var skadet og derfor tog de det DM som ren træning, da de kun stillede op med tre og det kan man ikke vinde med. Da alle fredagens konkurencer var færdige, kørte vi hjem og gik igang med aftensmaden som selvfølgelig blev indtaget på terrassen. De unge ville ind til skovsøen og have is, så da vi var færdige med maden og havde siddet og nydt solens varme, tog de den ene bil og kørte afsted. De kom sent hjem, for en lille tur hånd i hånd og en rundvisning af Odense skulle der jo også være plads til.

Lørdag smuttede de unde ind og så lidt mere af alle de forskellige discipliner (gymnastik, spring osv.) der blev afholdt DM i. Og også lørdag blev maden nydt på terrassen hvor snakken gik. Derefter skulle jeg og Christian se om vi bare kunne finde ud af en lille smule af det dersens sjipning. Jeg behøver ikke fortælle at vi slet ikke kunne finde ud af nogle triks, men ok, de tove vi sjippede i, var heller ikke lige vores størrelse, men alligevel grinede vi så meget, at jeg næsten tissede i bukserne. Aftenen gik på held og vi var alle lidt møre, så efter en hyggelig omgang Barnaby, gik vi i seng.

Søndag sov vi alle længe og sad og hyggede ved morgenboret, inden de unge smuttede ind til mormor og morfar. Da aftenen var ved at ankomme, sammen med de grå skyer og regnen, spiste vi aftensmad og kl. 19 kørte jeg de unge til toget.

I samme genre

10 kommentarer

  • Svar Celena 19. maj 2014 at 13:37

    Glad for, at du havde en god weekend! Glad uge til dig! Jeg håber, at det er solrigt og afslappet!

    • Svar Catarina 19. maj 2014 at 18:26

      Mange tak Celena 🙂 Det er så hyggeligt når drengene og deres kæreste har tid til at komme forbi. 🙂
      Det bliver sommer denne uge, med temperature op over 25° så det skal nydes i stor stil. :8

  • Svar Helle K. 20. maj 2014 at 09:11

    Sikke en weekend – hygge i lange baner, det er det bedste :)- du må også i gang med knibeøvelser 😉

    • Svar Catarina 20. maj 2014 at 18:43

      Ja, det må jeg vist Helle. 😀

  • Svar Pernille 20. maj 2014 at 16:06

    Sikken skøn weekend 🙂

    • Svar Catarina 20. maj 2014 at 18:43

      Den indeholdt alt det jeg elsker, så den kunne ikke være bedre. 😀

  • Svar gittesp 26. maj 2014 at 07:57

    Det er SÅ dejligt at have dem man elsker omkring sig… jeg nyder også sådanne dage i høj grad.
    God dag til dig 🙂

    • Svar Catarina 26. maj 2014 at 08:12

      Det er en helt anden måde man nyder det på, end dengang da de var her hele tiden 🙂
      Du må også have en god dag og ikke mindst en god uge. 🙂

  • Svar Karin Abildhauge 5. juni 2014 at 05:51

    Det er altid dejligt når de unge mennesker er hjemme, i nærheden. I Love It <3

    Sjovt med det der sjippe, jeg prøvede det til motionsboksning i mit træningscenter, dog var instruktøren over mig lidt for hurtigt (hun er min private fysioterapeut, og det der hoppe er forbudt område for mig, så det blev til en løftet pegefinger – øv – for det var sjovt at fjumre ) – derfor kan jeg se det for mig, hvis det bare var en smule af mit formåen.

    • Svar Catarina 5. juni 2014 at 12:06

      det er skønt når de lige har tid til at kikke forbi. Det bliver selvfølgelig ikke så tit, når de er så langt væk og har så meget de skal nå med både job, venner og ikke mindst studiet. 🙂 Du må heller høre efter hvad hun siger, hun ved jo bedst. 🙂

    Skriv gerne en kommentar