Hvor der er vilje er der vej

23. januar 2015

…eller man kan hvad man vil.
For små 14 dage siden skrev jeg om mit første forsøg med at hugge brænde og som bekendt, så var det bestemt ikke nogen susses. I dag da jeg havde gjort hytten ren og alt var klar til Søren kom hjem, ville jeg tænde op i brændeovnen, men der var ikke mere brænde. Så jeg tænkte, at det kunne altså ikke passe, at jeg ikke kunne finde ud af det der med at hugge brænde. Jeg hentede øksen og gik udenfor.

D71_7016

Og minsanten om jeg ikke fik det rigtige sving på øksen og jeg flækkede en knude i første hug. Så så man lige mig stå der og jublede højlydt for mig selv. De to halvdele blev hurtigt delt endnu engang. Jublen ville ingen ende ta’. Jeg snuppede endnu en knude, denne gang lidt større end den første og i andet hug, var også den delt og delt igen. Jeg var ikke til at stoppe. Nu er der hugget en ordentlig stak, sikkert nok til hele den kommende uge, eller i hvertfald til midten af ugen.

Wiii, jeg kan hvad jeg vil!

I samme genre

6 kommentarer

  • Svar Pernille 24. januar 2015 at 00:09

    Hvor er du sej 🙂

    • Svar Catarina 24. januar 2015 at 07:23

      Det synes jeg faktisk også Pernille. 😀

  • Svar Celena 24. januar 2015 at 01:03

    Woo hoo! Jeg er rigtig stolt af dig 🙂
    Nu kan du hygger!

    • Svar Catarina 24. januar 2015 at 07:23

      Hi hi, tak Celena. Og ja, nu hygges der.:-)

  • Svar Karin Abildhauge 8. februar 2015 at 08:26

    Så sejt – jeg vil ikke dyste mod dig. Kan lige se for mig at du står blandt en stor flok mænd, dem med ekstrem overkrop, det er i et tivoli, hvor de dyster om at slå en jernklods op at ringe, ingen kan, og du tager over, klodsen ringer ved alle forsøg 🙂

    • Svar Catarina 8. februar 2015 at 11:09

      Hi hi, ja det kunne være sjovt, men jeg tror dog at der er meget lang vej til at det sker. Men det er faktisk ret sjovt at hugge brænde, når jeg nu har fået taget på den måde øksen skal svinges på 😉

    Skriv gerne en kommentar