Ups…1. del

17. marts 2015

I sidste sommerferie begyndte vi at snakke om, at når vi ikke skulle arbejde mere, eller måske lidt før den tid, så ville vi igen have en campingvogn. Men ikke en spritny af slagsen, den måtte godt have 2-4 år på bagen, da vi jo af erfaring ved, at også campingvogne taber i værdi de første år, godt nok ikke så meget som biler, men alligevel.

Da vi var i Herning på feriemesse her i februar, var det for at se hvad der evt. kunne komme på tale til om en 3-5 år, hvor vi regnede med, at vi igen ville købe en campingvogn.

Efterfølgende så vi, at et par forhandlere i Jylland havde fået et par af de nye modeller hjem, dem ville vi godt se igen, uden den trængsel som der var på messen. De sidste par weekender er blevet brugt til, at besøge dem og se vognene en gang til. Sidste lørdag, havnede vi så i Vejen, hvor vi ville se en af de nye fra Caravelair, som var faldet i vores smag i Herning. Den havde desværre ikke helt den kvalitet, som vi synes den havde, da vi så den i Herning. Øv.

Da vi alligevel var i derover, kunne vi jo lige så godt se havd de ellers havde. Det skulle vi aldrig have gjort.

De havde nemlig en anden Caravelair, en Caravelair Allegra, fra 2012, som var i en super fin stand. Vi faldt for vognes luftige indre og alt hvad den ellers havde og ikke mindst, så tiltalte prisen os. Vi kørte hjem, men hele resten af lørdagen sad vi og snakkede om den vogn. Og om det var nu vil skulle købe, eller holde os til planen, og vente til om 3-5 år.

Til sidst besluttede os for at tage over over og se den igen søndag og hvis forhandleren var frisk på en handel, med alt det ekstraudstyr som vi ville have i (mover, solceller osv.), så ville vi handle, hvis vi ellers kunne blive enige om prisen. Efter nogle forhandlinger, kom den ned i den pris vi ville give og vi gav hinanden hånden. En slutseddel blev lavet, dog med én klausul. Vores Peugeot, skulle nemlig vejes op, for at den måtte trække vognen, og det vidste vi endnu ikke om den kunne, men det ville ville vi vende tilbage med, så snart vi havde hørt vores bilforhandler af. Så handlen afhang af det.

IMG_5065

IMG_5066IMG_5064

Jeg tog ikke nogle billeder af campingvognen indefra, men jeg har fundet en lille film, hvor der er en anden der viser vognen frem. Selvom vores er en brugt, så fremstår den som helt ny indeni.

2. og sidste del af vores ups, kommer inden længe.

I samme genre

15 kommentarer

  • Svar Helle K. 17. marts 2015 at 16:09

    Tillykke med vognen og den hurtige beslutning 🙂 den bliver I da helt sikkert glade for. Jeg glæder mig til at se billeder fra turene.

    • Svar Catarina 17. marts 2015 at 16:11

      Mange tak skal du have Helle. 😀
      Det kommer helt sikekr billeder fra årets sommerferie og de småture det kan blive til i foråret, ikke at jeg tror der bliver så mange, men alligevel. 😀

  • Svar Helle K. 17. marts 2015 at 16:10

    hmmm 2. del 😉 hvad har I nu gang i?

    • Svar Catarina 17. marts 2015 at 16:23

      Du må have tålmodighed, jeg skal lige have det skrevet og sådan 😉

  • Svar Karin Abildhauge 17. marts 2015 at 17:31

    Hvilken ups, men skidt pyt, det bliver dejligt til jeres ture syd over om sommeren, hvor er den super lækker. Tillykke med købet.
    Det bliver i et lidt andet tempo når i kommer syd for grænsen, og skidt pyt, for det er da langt hyggeligere, så når man da også at se noget, og opleve lidt andet end suset af biler, måske bliver der flere afstikker på de lokale vejnet, nogle helt andre billeder til os, der holder så meget af at se det i nyder derude.
    Jeg glæder mig allerede så meget på jeres vegne.
    Nysgerrighed er en af mine svagheder, men må væbne mig med tålmodighed til del 2 udkommer 🙂

    • Svar Catarina 17. marts 2015 at 18:23

      Mange tak skal du have søde Karin 😀
      Ja, det er ikke sådan en lille ting, og den kom også en 3.5 år før en vi havde talt om. Men nu er vi VILDT glade og glæder os i den grad til at trille på sommerferie med den på hægtet bag på bilen. Ikke mindst glæder vi os over at vi har fået den til en god pris og med det tilbehør som vi sætter pris på.
      Der kommer helt sikkert billeder fra ferien og helt sikkert også nogle fra vognens indre 😉

      Du må lige væbne dig med tålmodighed lidt endnu, for indlægget er endnu ikke færdigt, men det kommer snart, altså nok ikke i dag. 😀

  • Svar Helle K. 17. marts 2015 at 20:18

    Godt, jeg er meget tålmodig ☺️

    • Svar Catarina 18. marts 2015 at 19:22

      Hi hi, somom. 😉

  • Svar Celena 17. marts 2015 at 23:54

    I WANT ONE!!!! Tillykke! 🙂

    • Svar Catarina 18. marts 2015 at 19:23

      Mange tak skal du have Celena 😀

  • Svar Susanne 18. marts 2015 at 12:53

    Tillykke, tillykke det var jo et dejligt UPS at komme til at lave, glæder mig til 2. del 🙂

    • Svar Catarina 18. marts 2015 at 19:23

      Det er slet ikke så ringe, som manden sige på jysk. 😀

  • Svar Per Teilmann 18. marts 2015 at 14:39

    Hva pokker … er der nogle, der sælger campingvogne i Vejen 😉 og så var jeg ikke en gang hjemme 😀

    • Svar Catarina 18. marts 2015 at 19:24

      Jeps, en bette forhandler derover. 😉 Nej, du var ikke hjemme, men du er jo osse sådan en globetrother. 😀

  • Svar Et smut i Herning – Catarina 27. februar 2016 at 17:25

    […] skulle selvfølgelig lige over og hilse på dem som vi ar købt vores egen campingvogn af og også lige se de nye vogne inden for Caravelair. Da vi nu var over ved dem, fik vi også lige […]

  • Skriv gerne en kommentar