Fødselsdag i det jyske

15. maj 2015

Min svigerinde, Sørens søster, fyldte 60 år i forgårs og i går var vi inviteret til fødselsdag hjemme hos dem selv i Vejle. Vejret var fantastisk og vi nød, at kunne side udenfor på deres forskellige terrasser og bare nyde, at solen lunede godt (jeg tror endda jeg har fået lidt farve i ansigtet).

Blandet_150514_086Blandet_150514_087

Blandet_150514_088Blandet_150514_091

Stemningen var afslappet og dejlig hjemmelig, lige sådan noget jeg godt kan lide. Vi startede med kaffe, hjemmelavede boller og kage. Da aftenen meldte sin ankomst, var det tid til at gå indenfor, hvor vi blev forkælet med de skønneste og veltillavede tapasretter.

Andebryst med bøgerøg og druesalat
Serranoskinke med bagt tomat og grillet asparges
Røgede laks med stenbiderrogn og urtecreme
Skaldyrssalat med aioli og spiregrønt
Tigerrejer med ramsløg og chili

Aspargesfrikassé med kylling og Pancetta
Simrekalv med urter og kartoffelpuré
Sæsonens salat

Rav Ost med syltet jalapeño
Karamel og bær støbt i rabarber
Solbær parfait med krydret jord
Gateau Marcel med abrikos

Da vi kørte hjem var vi så mætte, at vi nærmest kunne have trillet hjem. En dejlig og meget hyggelig Kr. Himmelfartsdag i det jyske blev afsluttet med en kop kaffe og te på vores egen lille terrasse uden foran, inden vi væltede omkuld.

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Layoni 15. maj 2015 at 09:04

    Hold da op:) det var da noget af en lækker menu 🙂 så står den da vist på lidt let til aften, med alt det dejlige I smagte på i går 🙂 god weekend til Jer 🙂

    • Svar Catarina 15. maj 2015 at 14:10

      Det var fantastisk lækkert Layoni og nej, vi skal ikke have andet end en omgang salat med lidt tun i aften 😀
      Du ønskes også en god weekend 🙂

  • Svar Karin 15. maj 2015 at 11:20

    Jeg bliver så lækkersulten, nå ja, min frokost er jo også lige om hjørnet, men den er da så super kedelig sammenlignet med alt det lækre mad i fik i går. Mon i stadig triller (hihi)

    Dejligt med en fridag efter sådan en hyggelig dag i går, en fridag hvor du bare kan gøre det du lige lyster.

    Ønsker dig/jer en fortsat god fredag/weekend.

    • Svar Catarina 15. maj 2015 at 14:11

      Det var utroligt lækkert og jeg elsker jo sådan småretter, hvor der er meget forskelligt at smage. 🙂
      Det er nemlig skønt med en fridag inden weekenden for alvor går i gang og den nydes kan du tro 😀
      Du ønskes også en dejlig weekend

    Skriv gerne en kommentar