Camping Lac De Panthier

8. juli 2015

Camping Lac De Panthier var vores første mål på turen og ud fra hvad vi havde set hjeme fra, så det ud til at være en dejlig plads, med en indbydende sø lige neden for.

Vi ankom omkring midt på eftermiddagen og der var i den grad travlhed og et mylder af mennesker. Ikke kun fra campingpladsen, men også de lokale, som parkerede på den lille vej neden foran campingpladsen og ud til søen. Det var deres lokale badested og det var søndag såå…

I receptionen fik vi et kort og fortalt hvilket område der var ledigt. For at komme ned til de pladser, skulle vi faktisk ud af pladsen og kører ca. 200 m længere ned af vejen, for igen at køre ind på pladsen, da der ikke var forbindelse mellem de to områder. Vi fandt hurtigt en ret lækker parcel og gik så tilbage til receptionen, mens vi zig-zakkede mellem biler og de mange badegæster. Ikke helt så charmerende.

Vi fik fortalt receptionen hvilken parcel vi havde valgt og fik så at vide, at de badefaciliteter der lå tættest ved, ikke var i funktion. Helt fint, for der var var nogle andre, inden for små 100 m.

Vi kom hurtigt på plads og ville så op i poolen, som ikke lå så forfærdeligt langt væk. Som det også kan ses i linket, så er det et fint poolområde. Men. Ja, der er et men. Det var så meget klor i vandet, at det næsten ikke var til at holde ud og vi fandt hurtigt ud af, at det selvfølgelig er en “sikkerheds anordning”, for der var ingen toiletter i nærheden og dem der var tættest, var præcis de samme som vi havde fået at vide ikke var i brug! FLOT.

Som aftenen skred frem, havde vi mindre og mindre lyst til at være der, og derfor blev vi enige om, at kører til Tournon-Sur-Rhone, næste morgen. En køretur på ca 300 km.

Sommerferien_150705_020

Sommerferien_150705_021

Sommerferien_150705_019

Lidt i 6 om morgen ser alt ret så idylisk ud og er det også, men op af dagen, er der bare for mange mennesker. Vi er mest til mindre pladser med luft og en hyggelig atmosfære, det synes vi ikke der var her. Da vi havde drukket vores morgen kaffe/te, satte vi campingvognen på bilen og kørte. Lige der, var vi glade for at vi havde betalt forud og kun for én nat.

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Susanne 8. juli 2015 at 07:21

    Ej hvor øv, vi prøvede det samme engang i Kroatien, vi nåede heldogvis ikke helt ind med bilen, før vi kunne mærke at det bare ikke var ok. Håber resten af ferien bliver skøn

    • Svar Catarina 8. juli 2015 at 07:26

      Lidt træls, men det tager vi med – vi har jo ferie og ikke noget som sådan vi skal nå. 🙂
      Vi nyder det hele også kø på mortovejen og denne plads var en ups’er, men ikke noget der kan ødelægge vores gode feriehumør 🙂

  • Svar Karin Abildhauge 8. juli 2015 at 07:44

    Straks da jeg læste din beskrivelse om mange biler og mennesker tænkte jeg – er det noget for jer, men i fik jo en god parcel, kan det opveje, og de skønne billeder.
    Nu er det prøvet, har på fornemmelsen det ikke bliver en gentagelse. ja, det var en ups, op i bilen og videre. 😉

    • Svar Catarina 9. juli 2015 at 07:03

      Du har helt ret, sådan et mylder er slet ikke os, vi er mere til det stille og rolige hvor der ikke foregår det store. På den måde kan vi selv opsøge “begivenhederne” når vi har lyst. Men nu er den prøvet og vi kom videre 🙂

    Skriv gerne en kommentar