Dejlige lørdag

19. september 2015

DSCF6153

Lørdag er stille, for kun kun mit eget åndedræt og mine fingres dansen over tastaturet giver genlyd i den lune stue. Udenfor er der lige så stille, det er som om, at verdenen sover længe og venter på, at de tunge regndråber fra nattens regn fordamper. Søren er taget afsted for at får handlet lidt og jeg nyder en lille time i eget selskab. Inden længe indstilles radioen på P3 hvor Mads & Monopolet skal underholde mig indtil middag.

Lørdag er også dagen, hvor der skal gøres lidt rent og vasketøjsskufferne skal reduceres til ingenting. En lørdag som mange andre menneskers lørdag, men så alligevel ikke, for der er ingen lørdag, som min helt egen.

Godmorgen derude.

I samme genre

6 kommentarer

  • Svar Karin Abildhauge 19. september 2015 at 08:56

    Lørdag er noget helt specielt, mange lytter til Mads & Monopolet, mange får bund i vasketøjskurven, mange får finder koste og spand frem. De mange gør det præcis i det tempo, og på deres helt egen måde. Vores lørdag er gør vi til vores egen.
    Du skriver det så smukt <3

    • Svar Catarina 19. september 2015 at 17:16

      Jeg har nydt lørdagen som, udover alt det praktiske og hyggen også bragte en lille udflugt med sig. Dejligt med plads i kalenderen til spontane udflugter og specielt når vejret er så flot som det har været i dag. 😀
      Ha’ en dejlig aften Karin.

  • Svar Helle K. 23. september 2015 at 11:02

    Billedets kvalitetet er fantastisk – jeg går ud fra, at det er taget med dit nye kamera. Jeg tager lidt med mit, men jeg er jo mest til at tage snap-shots og faktisk kan jeg ikke finde ud af at indstille alle knapperne, jeg har altid brugt “idiot-knappen” med det forudindstillede. Jeg overvejere gang på gang at få styr på det, men jeg synes, at det er svært. Jeg kigger på nettet, men har endnu ikke fundet stedet, hvor man tager det hele fra bunden og hjælper en novice. Jeg skal helst se det live på en video, at læse hjælper mig ikke så meget, jeg glemmer lynhurtigt det hele igen.

    Siden i går har jeg fundet en god video på you-tube, han forklarer alt i mit tempo og viser der på kameraet, så den kanal har jeg tænkt mig at kigge lidt mere på. Faktisk, så har jeg i dag forsøgt mig med at indstille kameraet – jeg er startet med en ting og må så arbejde mig videre. Det billede jeg startede med, er faktisk det bedste, jeg har taget med kameraet indtil nu – med mine egen indstilling – så det er ren op-tur.

    • Svar Catarina 23. september 2015 at 19:19

      Alle billeder fra den dag jeg fik kameraet er taget med X-t1 og jeg er vild med den måde den levere billederne på. Og en anden ting jeg også er vil med, er at man kan se hvordan billedet ser ud i søgeren inden man tager billedet, det kan man jo ikke på et spejlrefleks kamera. 🙂
      Du skal nok blive dus med det og ikke mindst hvis du tager dig til til at finde ud af hvad de forskellige knapper skal bruges til. For det er jo dem der gør at et billede ikke bare er et “mobil-dublikat” men et du har kreeret 😀

  • Svar Helle K. 24. september 2015 at 14:27

    Nå ja sådan kan man jo også se på det/sige det, at det er en kopi, men motivet skal man jo trods alt selv finde og det synes jeg næsten, er det vigtigste, når man fotograferer, skidt med teknikken, hvis motivet ikke er spændende.
    Når jeg skal tage et billede, så synes jeg, at det er svært at huske hvad og hvordan, det skal nok lige sidde på rygraden. Jeg er foreløbig gået i krig med aperture indstillinger, shutter på A og så selv forsøge at indstille apeture. Det er også svært, men det lykkes af og til.

    • Svar Catarina 24. september 2015 at 18:33

      Det er rigtigt Helle. Men det giver en vis tilfredshed, med at man selv har lavet billedet. 😀
      Det med at huske det hele, skal nok komme og at starte med A, er et rigtig godt sted at starte, det gjorde jeg selv. 😀
      Jeg læste også denne bog (den lille) den gang jeg gik i gang og den er super let at forstå.

    Skriv gerne en kommentar