Skildpaddeviskeren

26. marts 2016

For det meste har jeg styr på teknik, men enkelte gange kan det tekniske snyde mig. Den aller første lille snorkeltur vi havde hernede, var uden for den ene bar. Vi havde fået at vide, at der var et lille bitte koralrev et stykke ude og det ville vi da lige tjekke ud. Vi var ikke mere end lige kommet under vand, før end jeg spotter en havskildpadde. Jeg får Sørens og Anitas opmærksomhed så de også kan se den. Den ligger i søgræsset og æder og tager ikke notits af os. Lige der, irriterede det mig grænseløst, at jeg ikke havde taget kameraet med og jeg lovede mig selv, at det helt sikkert kom med på de næste ture under vand.

Maldiverne_20160324_023 copy

Vi havde aftalt, at vi efter morgenmaden den følgene dag, ville cykle ud til det aller sydligste af øren, til noget der hedder Coral Garden. Lige som vi var ankommet, kom der to andre danskere derud og de havde allerede været her en uge, så de fortalte os, hvor der var bedst at hoppe i. Vi fulgtes med dem længere sydpå end hvad vi havde regnet med og gik ud der hvor de sagde der var bedst at snorkle (det viste sig at de også var dykkere, så de vidste hvad de talte om). Jeg havde kameraet med og var i den grad klar til at få nogle undervandsfilm i kassen. Mn men men, fjolset til mig, have ikke tjekket om kameraet (telefonen) nu også stod på film eller på enkeltbilleder. Og igen havde vi ikke været længe i vandet, før end jeg igen ser en havskildpadde, men der er dog lidt mere sky, så det var kun Anita og jeg der nåede at se den, før end den var svømmet fra os. Så jeg har fået et nyt tilnavn… skildpaddeviskeren.

Jeg fik skudt mange film, både skildpadden og de mange fisk, ligesom de 2-3 baby-revhajer på 40-50 cm, som vi så et par meter fra kysten. Da vi kommer hjem, kunne jeg ikke forstå hvor filmene var blevet af, for de var ikke på telefonen under film……underligt. Men så kom jeg til at kikke under billeder. Pisosse! Alle de film jeg troede jeg havde lavet og som jeg skulle til at klippe sammen og klippe ud af, var kun billeder, og de fleste kunne slet ikke bruges og resten var ikke noget at råbe hurra af, men de beholdes, bare sådan »just in case«. Her nedenunder kan I se nogle af mine fejlskud.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Men i overmorgen, skal Anita og jeg på en snorkeludflugt og det glæder vi os til. Forhåbentlig bliver der en masse at se og ikke mindst, for jeg denne gang filme noget.

I samme genre

6 kommentarer

  • Svar Karin 27. marts 2016 at 08:09

    Et ordsprog siger 3. gang lykkens gang 😉
    Dine fejlskud kan da godt bruges, meningen er der, og det jeg ser, er noget jeg sandsynligvis aldrig kommer til at opleve, da jeg ikke kan svømme.
    Det er spændende det der med cykler, og en god måde at tænke på miljøet. Jeg er vild med ideen, og af alle steder, så er det jo vigtigt at tænke CO2 etc.
    Glæder mig til at se hvad du og Anita får med fra jeres tur.
    Vi ved du er langt hjemmefra, og langt ude i det Indiske Ocean. Du er kommet af sted for at slappe af, opleve, og nyde det, så kan vi godt vente herhjemme 🙂

  • Svar Jytte Due 27. marts 2016 at 12:57

    Næh, Karin, der udledes nok ikke så megen CO2 på cykelture, men mon det opvejer flyveturen derned? ; – ) Når det er sagt, synes jeg også, at cykelture med og uden vind i håret og solskin eller regn i ansigtet er noget af det bedste. Under alle omstændigheder ønsker jeg også Karina en lige så skøn ferie, som det tegner til.
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

  • Svar Celena 27. marts 2016 at 22:05

    Det må have været fantastisk! Har du en god snorkeludflugt i morgen! Jeg ser frem til detaljerne 😉 xox

    • Svar Catarina 31. marts 2016 at 17:55

      Det er noget dejligt vand at snorkle i og glæd dig til den lille film jeg har lavet. 😀

  • Svar Lars 2. april 2016 at 09:20

    Tak fordi du deler 😀 <3

    • Svar Catarina 2. april 2016 at 10:04

      Velbekomme ars – jeg hygger mig jo med det. 😀

    Skriv gerne en kommentar