Camp-Let – en let teltvogn

30. maj 2016
En teltvogn som er meget nem at forelske sig i – og det gjorde vi også.

Rømø_20160528_022 copy

Lørdagens faglige indslag med AltOmCamping.dk, var en tur til Camp-Let fabrikken som ligger i Arnum, syd for Gram. Direktør Hans Jørn Nissen mødte os ved indgangen og bød velkommen. Hans Jørn er 3. generation i familiefirmaet som blev grundlagt 1969 af brødrene Poul og Hans Nissen.

På de to fotografierne her nedenfor, kan man se at der hænger billeder oppe i loftet af familier på ferier i en Camp-Let. Det er noget af den kvalitetssikring som de foretager på fabrikken. De vil på den måde minde deres medarbejder om, at hvis en vogn forlader fabrikken uden af alle har gjort deres bedste, så er det en familie som allerede er kørt på ferie, som står med eventuelle fejl og dermed får en ferie ødelagt. Så kvalitetssikring er ikke noget man tager let på hos Camp-Let.

Camp-Let bliver bygget på et glasfiberkarrosseri som derefter monteres på en galvaniseret undervogn, mens teltet bliver fremstillet af forteltfabrikken Isabella A/S i Vejle.

Produktionen af Camp-Let har igennem årene gennemgået flere ændringer og ikke mindst forbedringer og står nu som et tidsløst dansk kvalitetsprodukt med et flot design og en høj funktionel værdi. Man får rigtig meget teltvogn for pengene. Hvis man ikke er helt sikker på, at den ferieform er noget for en selv og familien, så er det muligt at købe den helt billige model, Camp-let 2Go som kun koster 34.900,-. Hvis man inden for 18 måneder, finder ud af, at den ferieform præcis er det man har søgt, så er det muligt for 15.000,- at opgradere ens egen vogn til en større model, som har et andet telt, samt indbygget køkken og andre finesser.

Rømø_20160528_054 copy

Søren og jeg faldt pladask for den “lille” Camp-let 2Go da den minder rigtig meget om almindelig teltcamping som vi jo også holder rigtig meget af, dette bare i en luksusudgav, hvor man ikke ligger på luftmadrasser og helt nede på jorden. Meeen, vi holder os nu til vores campingvogn.

Rømø_20160528_058 copy

Efter rundvisningen blev vi budt på smørrebrød og lidt “våttelse” (drikkelse), et udtryk jeg lærte af en af mine medcampister, som er fra den del af Jylland.

Rømø_20160528_060 copy

Hans Jørn er en meget levende formidler og jeg synes det var et virkelig spændende besøg hvor jeg fik rigtig meget med hjem fra Arnum.

Husk du kan klikke på billederne for at se en lidt større udgave.

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Karin 30. maj 2016 at 15:24

    Hvor er de lækre disse camp-Let vogne. Lysten til denne ferieform trækker i mig, vil dog ikke være så nemt bag efter cyklen 🙂
    Kan godt forstå det rykker i jer, dog ville jeg også beholde den vogn i har, den er så lækker.

    • Svar Catarina 30. maj 2016 at 15:46

      De er vikelig dejlige og så vejer de heller ikke ret meget, men nok for meget til at du kan smide den efter cyklen 😉 Men faktisk kan helt små biler (ikke mikrobiler) kører med dem bagpå, så de er virkelig anvendelige 😀

  • Svar Günter Clausen 31. maj 2016 at 17:25

    Vi har kørt siden 1985 denne vogn, og kan kun rose den. Da vi for første gang fik problemer med taglugen, henviste forhandleren os til Arnum, vi kontaktede Hans Jørn og i løbet af ingen tid var det bare ordnet. Det kalder jeg service, som mange forhandlere kunne lære af.
    Det findes ej heller en bedre vogn at køre med og den er hurtigt stillet op, og alt er klar.

    • Svar Catarina 31. maj 2016 at 19:06

      Ja, det er da i den grad en god service og jeg kan godt forstå at du I er glade for sådan en dejlig lille let vogn. Jeg er da også ret så forelsket og hvis jeg ikke lige havde købt en campingvogn sidste år, så kunne vi som godt have kastet os ud i købet af sådan en let teltvogn 😀

    Skriv gerne en kommentar