Det’ allerede d. 29. december

29. december 2016

Sikke tiden dog går, når man næsten ikke laver noget. Eller det gør jeg så alligevel, ikke meget men dog en smule.

1. juledag

Denne dag, dagen efter en dejlig juleaftensdag- og aften, er altid hellig, i den forstand at vi ikke skal til nogen julefrokost, eller anden festivitas. Vi nyder dagen og tager den stile og roligt og spiser julerester. Det gjorde vi også i år, men vi havde lige en lille “bagkant”, for kl 21. kom Helena, Christians kæreste, med toget fra Aalborg og hun skulle jo hentes. Heldigvis har Christian kørerkort, så det stod han selvfølgelig for.
Da hun var ankommet, hyggede vi et par timer og hørte om hendes jul og havd hun havde fået af gaver.

2. juledag

Traditionen tro holdt mine forældre julefrokost denne dag og vi var alle inviteret til dejlig dejlig mad og dito dessert, som er noget af det bedste vi har fået i år. Efter alt den dejlige mad, kaffe med hjemmelavet chokolade og masser af snak, var det blevet mørkt og vi sagde alle tak for en skøn dag og trillede hjem.
Det blæste nu temmeligt meget, men ikke mere, end at Sebastian, ankom med Cleo ved 22 tiden, hvorefter han fortsatte hjemad mod KBH. Vi fik en sms fra man over midnat, at han var kommet sikkert hjem.

3. juledag

jeg ved ikke om der er noget der som sådan hedder 3. juledag, men her varer julen til den dag. De unge mennesker som længe og da vi nåede middag, var de klar til at låne bilen og kører ind til Odense, for at tjekke udsalget ud.
Da de unge var kørt afsted, sad vi og fik en enkelt kop kaffe, hvorefter vi besluttede, at tage julepynten ned, dog skulle juletræet, stå til den efterfølgenden formiddag – eller det var meningen, for da først alt det andet var pakket væk, besluttede jeg mig for, at også juletræet skulle pakkes sammen. Og sådan blev det.
Da de unge kom hjem med med poser fyldt med dejlige sager, lavede vi mad og fik tømt de aller sidste rester af julemaden, inden de pakkede sammen og jeg kørte dem til bussen.
Normalt tager de toget hjem, men tidligere i år, er det nu muligt at tage bussen, den såkaldte Rødbillet, helt fra Odense til Aalborg, uden at skulle skifte i Aarhus. Og da der er gratis kaffe, wifi og film, i bussen og den kun koster en brøkdel af DSB, er det oplagt når man er studerende. Det tager så 30 minutter længere at komme til Aalborg end med toget, men det betyder ikke så meget. Faktisk kom de hele 15 minutter tidligere til Aalborg i tirsdags.

Der var virkelig mange der skulle afsted med bussen fra Odense af i tirsdags, ja, faktisk endte det med at der var hele 5 busser (det halve skulle sikkert til KBH og resten til Jylland) og der var nærmest en stemning af “lejerskole”, for de var alle unge mennesker og mange af dem var sikker også studerende. I alt kostede det kun 214,- for de to, 99 pr. næse og 8 kr, for at de kunne sidde ved siden af hinanden. Til sammenligning, kostede Christians ene billet fra Aalborg til Odense den 22. december, 250,-, så der er en del at spare.

Da de unge var kørt afsted, fik vi ordnet alt sengetøjet dito håndklæder og er nu igen klar til at få overnattende gæste.

Julen gik hurtigere end havd jeg lige havde regnet med og egentlig er det lidt synd, men jeg kan ikke stanse tiden og må bare prøve at følge med.

I samme genre

2 kommentarer

  • Svar Karin 29. december 2016 at 18:54

    Vidunderlige dage
    Det med 1. juledag er “hellig” til ingenting, har jeg også som tradition, det har den været helt tilbage til min barndom.
    2. juledag står som oftest på julefrokost, dog var dagen åben her i år, der var lidt stort mandefald grundet udlandsrejser etc. blandt de indbudte.
    Hos mig er der noget der hedder 5. juledag, så hvorfor ikke 3. juledag. 5. juledag var dagegen hvor Den Selskabelige Forening havde juletræs fest for børn og voksne, dengang jeg var barn, så den hører med til juledagene i mit voksne liv, og det til trods for jeg er på job.
    Denne rødbillet er en god løsning, og mere SU venlig 👍🏻
    Skønt du har Cleo på besøg, hun bliver med garanti forkælet.

    • Svar Catarina 30. december 2016 at 19:40

      Vores traditioner omkring jul og julens dage er vist meget lige hinanden og faktisk tror jeg at præcis det scenarie er meget lig andre børnefamiliers. Jeg elsker 1. juledag, hvor afslapning, hygge og restemad står på programmet.
      Jeg kunne selv godt finde på at bruge Rødbillet, for det er da noget billigere og sikkert også stabilt end DSB.

    Skriv gerne en kommentar