5-kornsstykker m/tranebær og choko

10. marts 2017

Jeg kan godt lide, at eksperimentere og raffinere de opskrifter jeg allerede en gang har fundet på. Det er noget af det sjove ved mandlavningen, synes jeg. Efter at have lavet mine lækre Choko-rug-stykker, en del gange, kom jeg til at tænke på, at tranebær og chokolade jo egentlig også passer fint sammen. Da jeg også altid har kunne lide blandingen af korn der forefindes i en 5-korns blanding, måtte jeg lige prøve en min nye kombination og denne gang er hvedemelet også byttet ud med fulkornshvedemel.

Ingredienser:
Giver ca. 16 stk. (ca. 130 kcal pr. stk. )
• 3 dl 5-korns blanding
• 4 dl vand
• 2 dl havregryn
• 2 dl rugmel
• 1 dl fuldkornshvedemel
• 2 tsk. Bagepulver
• 1 tsk. fint salt
• 3 dl skyr
• 50 g hakket mørk chokolade
• 50 g tranebær

Pynt:
1-2 dl solsikkekerne

Fremgangsmåde:
• Tænd ovnen stil den på 200°C.
• Kom 5-kornsblandingen og vand i en gryde og bring det i kog, og lad det koge i et par minutter
• Bland nu havregryn, rugmel, fuldkornshvedemel, bagepulver og salt i en skål
• Tilsættes nu den helt afkølede 5-korns blanding, samt den resterende vand fra gryden (hvis de ikke kornene er afkølede nok, smelter chokoladen når den kommes i)
• Tilsæt nu skyren og bland dejen godt igennem*
• Hak chokoladen og bland den og tranebærrene i dejen
• Form en dejkugle på størrelse med en goldbold og ‘klap’ den flad, så den er omkring 1 cm høj og sæt den på bagepapir
• Drys med solsikkekerne på hver dej-kage

*TIP: Jeg bruger altid engangshandsker når jeg bager og dermed er det ingen sag, at blande- eller forme dejen.

De her grove 5-kornsstykker er slet ikke tossede og lige nu, kan jeg slet ikke bestemme mig for, om den ene slags er bedre end den anden. Så måske jeg bare skifter med at lave den ene- og så den anden slags. For de er så lette at lave og tillige en ret sund snack.

I samme genre

5 kommentarer

  • Svar Karin 11. marts 2017 at 07:14

    Det er dejligt med lidt lækkerier til kaffen/teen eller bare som snack. At der så ikke kun er 1 favorit er bare en luksusproblem (hihi)
    Det er jo en god ide det med engangshandsker, ser det mere og mere rundt i diverse køkkener, både i private og offentlige.
    Nu vil jeg gøre klar, yngstedatteren kommer lige forbi mig her meget snart, har fået et lift i Bilka til lidt storkøb, ikke at det er billigere at handle der, men der kan handles stort, og det kan jo ikke være på cyklen (hihi)

    • Svar Karin 11. marts 2017 at 07:15

      Ønsker dig en dejlig weekend.

      • Svar Catarina 11. marts 2017 at 18:24

        Og rigtig meget i lige måde 😀

    • Svar Catarina 11. marts 2017 at 18:24

      Vi bruger den faktisk som en slags lille kafe til kaffen og da de så også er lidt sunde, så må man godt tage to 😉 Jeg har igennem de sidste par år brugt sådanne handsker, da jeg ikke altid er vild med at spise andres mad, hvis de “kun” har brugt fingrene (altså hvis jeg har set det, ellers ikke) – lidt sippet er jeg vist blevet på mine “gamle” dage.
      dejligt med et lift i Bilka, så behøver du ikke handle ret meget ind den kommende uge, kun småtteri. 😀

  • Svar Weekend med sønnike – 19. marts 2017 at 17:56

    […] og lækker skinke, nok til at sønnike kunne en stor pose med hjem. Jeg bagte til gengæld mine choko-rug med tranebær, så snart jeg havde været i bad, da han de sidste par dage havde smagt- og godkendt dem. Og […]

  • Skriv gerne en kommentar