Sikke en weekend

4. april 2017

Lørdag kørte jeg til Aalborg for at mødes min dejlige store søn. Vi hvad en frokost-date. Det er længe siden jeg har haft en alene-frokost-date med Christian, så jeg glædede mig enormt meget. Jeg kørte hjemmefra lidt i 9 og var overrasket over hvor meget trafik der var hen over Fyn og helt op til Aarhus. Efter Aarhus, løsnede det op og det blev mindre anstrengende at kører. Jeg ankom til Christian adresse lidt før halv 12, og brugte så lige små 10 minutter, på at finde en parkeringsplads. Alle de pladser jeg fandt, var private, eller nogle hvor man skulle have en speciel Aalborg tilladelse for at parkere. Til sidst lykkedes det dog.

Efter jeg havde fået hilst på Christian og lånt deres toilet, gik vi ned til havnen og af havnekajen ud til Universitetet, hvor han de sidste 4 år har gået. Jeg har været der et par gange, men det var kun nede i kantinen/foyeren, men i lørdags fik jeg set de lokaler hvor han til daglig sidder og arbejder.

Universitet, der ligger ved havnen i Aalborg, blev bygget for 4 år siden og faktisk et rigtig pænt bygningsværk. Kantine med de kæmpe store vinduer, vender ud mod vandet og har dermed en fantastisk udsigt.

Jeg så også den, helt igennem fantastiske selvkørende robot som Christian lavede sidste semester, som en del af semesteropgaven. Den har nogle specielle skiver ved siden af hjulene, hvorpå der er nogle sorte mærker. De mærker var placeret med 86 mm imellem sig og dermed kunne en aflæser-ting tegne et kort over hvor den havde kørt og man også bede den kører et bestemt sted hen, og mens den kørte, tegnede den så også en kort. Jeg var virkelig imponeret over at han kunne bygge sådan en stor robot (den målte ca. 75x50x40 cm). Han viste mig også stedet hvor han sad og loddede de forskellige komponenter sammen.

Efter rundvisningen i nogle af de lokaler/værksteder han arbejder i, viste han mig det ene af de tre lokaler hvor de studere ‘virtual reality’, kaldet VR. Jeg fik lov til at prøve et spil, som de havde for sjov. Jeg klappede bl.a. en robothund som løb rundt mellem benene på mig, jeg bombede store kasser og tønder i et stort lager, med en katapult-ting og jeg skød med bue og pil, for at forsvarede fortet for indtrængende røvere.

På nedenstående lille video, kan du se hvad jeg så i vr-brillerne. Det var enormt livagtigt og jeg skulle både læne mig frem for at se noget, og holde bue og pil rigtigt, ligesom jeg skulle sigte, for at ramme, det jeg nu skulle ramme.

Det er altså fascinerende hvad man kan med teknologi i dag. Jeg er helt sikker på, at for vores børnebørn bliver det her en naturlig del af deres “legetøj” ligesom vores egne børn er vokset op med at bruge playstations, computere, tablets og smartphones.

Christian have bestilt bord til os på Restaurant Meat kl. 13, og det var vist meget godt at han havde det, for jeg kunne sagtens have hygget mig i mange timer med det der vr-games – hold nu op hvor er det bare vildt sjovt.

Da vi kom ud fra Universitetet var det stadig smukt solskin og der var kommet mange flere mennesker ned på havneområdet, hvor de sad og hyggede ved de mange små områder der er lavet til formålet.

Vi ankom præcis til Restaurant Meat og ville egentlig godt havde siddet udenfor, men der var alt desværre optaget. I stedet fik vi en fin plads indenfor.

Vi valgte begge deres tapas tallerken og vi bestilte også begge deres ost, som man kunne for som en ekstra tapas. Vi nåede begge to at blive godt sultne, for der gik lidt mere end en halv time inden manden kom. Den var til gengæld værd at vente på.

Efter den dejligt frokost, havde Christian fået besked fra hans kæreste Helena om, at hun var på vej hjem fra opvisning og at hun efter et bad, ville hun mødes med os i byen. Vi aftalte med hende, at vi kunne mødes ved Paradis Is, hvor vi så alle kunne få en is, inden vi skulle hjem til dem. Christian og jeg brugte tiden på at slentre rundt i byen og kikke på både det ene og det andet. Vi endte nede på det lille torv hvor overfor Brdr. Price har åbnet en restaurant, hvor vi fandt en ledig bænk i solen hvor vi kunne sidde og kikke på alle de mennesker der gik frem og tilbage.

Pludselig tikkede der endnu en sms ind på Christians telefon. Helena var nu på vej, så vi forlod også bænken i solen og gik stille og roligt op mod Paradis Is. Efter små to minutter ankom Helena og vi stillede os i den ret så lange kø til is. Da vi alle tre havde fået vores is, gik vi hjem til Christian og Helena, hvor Christian serverede te for os.

Da kokken nærmede sig fem, takkede jeg for en enormt hyggelig dag og begav mig ned til bilen og hjemad mod Fyn. Hjemturen forløb uden den store trafik, hvilket var dejligt og jeg landende herhjemme lidt over syv. Lidt brugt og træt, men med en enormt stor glæde i alle afkroge af kroppen over at se, hvordan Christian stadig stortrives i Aalborg, at han nyder byen, livet og ikke mindst, hans studie.

Søndag brugte jeg, for en gang skyld på at sove længe. Ja faktisk sov jeg helt til 6:45, hvilket slet ikke ligner mig og jeg sov ualmindelig godt, hvilket desværre heller ikke har været tilfældet det sidste stykker tid. Men det var dejligt og jeg kunne mærke, at jeg egentlig godt kunne lukke øjnene og sove lidt længere. Jeg gjorde det dog ikke, for jeg ville jo heller ikke “spilde” min søndag på at sove. Jeg havde som ofte, booket mig ind på spinning kl. 10:30 og ville gerne lige hygge lidt med manden inden jeg tog afsted.

Siden fredag har vi haft vores campingvogn hjemme. Den er kommet ud fra dens vinterhi og skulle tjekkes igennem, og køres klar til den kommende sæson. Mens jeg var i Aalborg, tjekkede Søren alle de væsentlige dele og søndag brugte vi så begge på, at få lagt de sidste småting i vognen og tørre den af for støv og hvad der nu ellers kommer af små-skidt. Selvom den har stået under tag hele vinteren, så kommer der alligevel lidt skidt ind. Da alt var klaret kørte Søren ud den ud til opbevaring, men denne gang på græsarealet omkring vinterhiet.

Det var også søndag, at vi fik solgt vores letvægts telt fra DWT, der kom et par lidt yngre end os, som lige havde erhvervet deres første campingvogn, og så på det. De var glade for hvad de så og tog teltet og alt tilbehøret med sig.

Resten af søndagen blev brugt på afslapning, cykelløb i tv og nydning sammen med manden.

I samme genre

4 kommentarer

  • Svar Karin 4. april 2017 at 07:28

    Vidunderlig lørdag i Aalborg. Spændende med al den teknologi, og hvor har du ret, kan se Otto allerede er ferm til youtube, etc.
    Lækker anretning, tænker på min kedelige madpakke der ligger klar til frokost, får så meget lyst til snart at forkæle mig selv med en tur ud at spise.
    Tænker på tiden du brugte på din hjemtur, og hvor lang tid det tog for min søn at komme fra Aarhus til Holstebro søndag formiddag, ikke turen fra Aarhus til Herning, men de 34 km. fra Herning til Holstebro, nogle dage skal der sættet en god time til 34 km. 2018 og den nye motorvej gør det meget bedre.
    Har i så købt det fortelt i afprøvede sidste år? eller noget der er “nyere”.
    Skøn weekend, og godt du fik sovet, søvn er nødvendig.

    • Svar Catarina 8. april 2017 at 07:43

      Det var en af den slags dage hvor man bare er så glad helt ind til knoglerne og glæden er i kroppen flere dage efter.
      Det er vildt med den teknologi og jeg er ikke minder end stolt af at min søn kan finde ud af sådan noget og selv fremstille moteller som rent faktisk virker og så kun på ét semester.
      Jeg gad godt blive 200 år og se alt den teknologi der kommer de næste mange mange år. Vores børn og børnebørn for den ind med modermælken og det er kun dejligt.
      Puha, sikke en transportid – det havde jeg ikke tålmodighed til 😉

  • Svar VenterPaaVinBlog 5. april 2017 at 11:38

    Dejligt indlæg – elsker min by, og både havnen og Meat er altså nogle gode spots at udvælge (:

    – A

    • Svar Catarina 8. april 2017 at 07:43

      Det er bestemt også en dejlig by, som jeg nyder hvergang jeg er der.:-D

    Skriv gerne en kommentar