Lang offline periode

20. maj 2017

32 dage skulle der gå. Det er dælen dulme mange dage. Det er vist også første gang, at jeg har været så længe væk fra bloggen, siden jeg startede den i 2006 men….

Jeg havde simpelthen brug for at være HELT og aldeles offline og ikke bruge tid på bloggen eller de sociale medier. Det har været SÅ dejligt! Jeg har virkeligt nydt ikke at blive “bombarderet” (positivt ment) med andres hverdag- og gøren og alden i form af billeder på IG, opdateringer på FB og at læse med på de blogs jeg plejer at følge.

Jeg har udelukkende koncentrere mig om min egen hverdag og det har faktisk været ret så dejligt. Jeg har ikke engang taget ret mange billeder den sidste måneds tid, men jeg har mange dejlige billeder på nethinden, som jeg altid kan hente frem. Jeg har end ikke været særlig social ude i det virkelige liv og som en veninde sagde til mig, “du har jo nærmest forpuppet dig derude på landet” og det er vist rigtigt nok. Vi har dog været til en 50 års fødselsdagsfest i Aalborg, samt været til familiefødselsdag i Vejle, men det er vist også hvad jeg har haft af sociale arrangementer den sidste måned. Jeg har selvfølgelig besøgt mine forældre og de har også været her, men ellers ikke noget.

Vi har haft fornøjelsen at passet lille Cleo, ja faktisk fik vi lov til, at have den lille fis i hele 14 dage. Hende og jeg har hver dag gået ture i skoven og næsten hverdag var vi også været heldige at se rådyr, harre og fasaner. Skoven vi går i, ligger nærmest i min baghave, eller rette og sagt, så ligger den 500 m fra vores hoveddør. I skoven kommer der næsten ingen andre end mig. I de 13 år vi nu har boet her, har jeg mødt ét menneske ud over ejeren af skoven, så det er lige før jeg får ejerfornemmelser over skoven, som jeg nu kender ud og ind. Det er helt fint med mig, at der ikke kommer andre, for så er det let at finde ud af, hvor de store dyr befinder sig i skoven og på hvilke tidspunkter af dagen og årstiden.

Vi har nydt de dage med sommerlige temperature, ligesom vi har nydt, at været i have og se alt springe ud. Det er så dejligt derude på denne årstid og hvis bare varmen kunne komme flere dage og blæsten reduceres en smule, så skal I ikke høre mig klage. Vi har fået plantet et blommetræ, podet med tre forskellige sorter som er, italiensk sveskeblomme, victoriablomme og opal. Vi regner selvfølgelig ikke med at få blommer i år, men jeg er sikker på, at vi på sigt, nok sigt kommer til at spise os en mavepint til i blommer, for vi er begge vilde med blommer. Et lill Clara Frijs pæretræ kom i jorden i torsdags og det lille æbletræ vi plantede i efteråret, blomstre lystigt lige nu. Så om nogle år, kan vi kalde os frugtavlere – eller noget. 😉

Det var lige før, at jeg synes det er en smule vanskeligt at komme tilbage til skriverriet her på bloggen, for hvor skulle jeg egentlig starte. Men da jeg først fik placeret fingrene på tasterne, kom ordene flydende tilbage og fingrene har nu danset stille og roligt over tastaturet og jeg har nydt det.

Jeg har endnu lidt indlæg fra vores ferie som jeg gerne vil skrive og ditto billeder at vise. Men hvornår de indlæg kommer, er jeg en smule usikker på. Om de så er interessante for jer læsere, er nok mere usikkert, men så har jeg dem i det mindste for mig selv.

Med dette her lille indlæg, er jeg igang igen og jeg regner ikke med, at der de næste måneder kommer periode med lige så store pauser, men love noget, vil jeg ikke.

I samme genre

12 kommentarer

  • Svar Helle K. 20. maj 2017 at 21:19

    Jeg har tænkt på dig jævnligt, senest lige før jeg så dit indlæg 😊 men jeg vidste, at du var “i live” for jeg så dig skrive en kommentar på Fb 👍 Dejligt, at du har haft en god tid væk fra os.

    • Svar Catarina 21. maj 2017 at 06:38

      Det var vist bare tiltrængt Helle og nogle gange må der ekstra tid til 😀

  • Svar Karin 21. maj 2017 at 06:57

    Jeg nåede at blive bekymret, og fik bekymringen manet til jorden, med et dejligt livstegn fra dig.
    Det er så vidunderligt du har nydt dine 32 dage hvor du har begrænset online livet til IRL, et par dejlige begivenheder, familie, Cleo og arbejdslivet. Der er brug for stunder stikket trækkes.
    Det er en vidunderlig tid vi går i møde, der har været et par dage der har været helt perfekte, her i maj, og flere hvis ikke vind, eller havgus her hos, ikke lige gør temp. lave. Vi kan hurtigt blive enige om fælles fodslaw omkring vejret 🙂
    Ser frem til næste livstegn, og væbner mig med tålmodighed 🙂

    • Svar Catarina 21. maj 2017 at 17:42

      Ingen grund til bekymring. Jeg havde bare brug for tiden og også til at samle mig om skriverriet og det der følger med. 😀
      Jeg elsker denne tid og nyder i den grad at livet kan udfoldes under åben himmel og uden alt for meget tøj på kroppen. Nu venter en lille kort uge, inden vi igen bliver beriget med ekstra fridage 😀

  • Svar Malin 21. maj 2017 at 10:15

    Hvor skønt at se dig igen 🙂 Jeg har godt nok været forbi din blog mange gange i løbet af de 32 dage for at se, om ikke der var noget nyt. Tænkt, som bloggere bliver man næsten helt bekymret når en “af os” pludselig er væk. Men jeg kan godt følge hvad du mener, og mon ikke det er enormt sundt at holde en pause fra de sociale medier en gang imellem. Uanset om man kan lide dem eller ej, så kommer de jo nemt til at optage vores tid. Velkommen tilbage, ser frem til at høre mere fra dig ❤️ Knus Malin

    • Svar Catarina 21. maj 2017 at 17:44

      Det er helt sikker godt, for jeg er ikke sikker på at vi kan holde til at få så meget i hovedet som vi får fra alle steder af i dag. Jeg tror at megen af den stress vi ser i dag, er fordi vi sammenligner os med alt havd vi ser på alle sociale medier og vi skal leve op til det hele og det er der ingen mennesker der kan.
      Jeg tog et brake og det gjorde godt 😀

  • Svar venterpaavin 21. maj 2017 at 14:09

    Smukke smukke billeder (;

    • Svar Catarina 21. maj 2017 at 17:44

      Tak skal du have 😀

  • Svar Layoni 21. maj 2017 at 14:29

    Selvfølgelig er vi følgere på din blog en del bekymret, når der ingen “livstegn” sker i flere uger, men du skal vide, kære Catarina, det er FORSTÅELIGT, i hvert fald fra min side, for indimellem trænger man altså bare til og VÆRE, virkelig bare VÆRE SIG SELV……så derfor ingen yderligere kommentarer fra mig, men derfor skal du alligevel vide : DU MILDE MOSES, HVOR HAR JEG DOG VÆRET BEKYMRET, OG ER VIRKELIG GLAD FOR DU GAV LIVSTEGN, så den med ingen yderligere kommentarer kan du godt glemme alt om, for denne kommentar skulle altså lige klemmes ud mellem sidebenene;)
    glade sommerhilsener fra Layoni 🙂

    • Svar Catarina 21. maj 2017 at 17:47

      Du må love mig ikke at bekymre dig en anden gang og hvis du alligevel kommer til det, så smid mig en mail hvor jeg så kan berolige dig. Der er flere der har skrevet til mig, både på sms og mail og der har jeg svaret at jeg har det godt, men lige trængte til lidt luft. 😀
      Du har helt ret – man (jeg) trænger til at være sig selv og ikke dele ud af sig selv som man jo gør når man blogger også selvom ikke alt bliver delt her, så er det en ret stor del der gør.

  • Svar Celena 21. maj 2017 at 23:52

    Velkommen tilbage 😉

    • Svar Catarina 22. maj 2017 at 17:25

      Thanks 😀

    Skriv gerne en kommentar