2005 Kroatien



Fakta om Kroatien:

Befolkning: 4,7 mio.
Valuta: Kroatiske kunas
Areal: 56.540 Km²

Hovedstad: Zagreb, 1.047.000 indb.
Andre vigtige byer: Split, 200.800 indb. Rijeka, 180.000 indb.

Kroatien deler grænser med Slovenien og Ungarn i nord, med Serbien i øst og har en kystlinie i syd og vest på 1.778 km langs Adriaterhavet, den dalmatiske kyst med talrige havne og kurbade.

Territoriet er opdelt i 3 forskellige regioner: bjergene i nærheden af Zagreb i nord; den klippefyldte Adriaterhavskyst; og dalene i den centrale del af landet ved Panonia.
Kilde: www.leksikon.org

Valid HTML 4.01 Transitional Valid CSS

Campingferie i Kroatien 2005:


Vi er 2 voksne Catarina og Søren, drengene er Daniel (16), Sebastian (14) og Christian (11). I sommer havde vi valgt at tage til Kroatien, og da drengene ikke ønskede at have campingvogn med, tog vi i stedet af sted med 2 telte, et 3 personers telt til os voksne og et 3 kabiners telt til drengene, så de har hvert deres "værelse". Vi tog af sted om morgenen den 4. juli og var hjemme igen den 21. juli om eftermiddagen.

Mandag den 4. juli 2005.
Vi tog først fra Vissenbjerg mandag morgen for at hente Daniel og Sebastian ved deres mor i Billund, hvor Sebastian gerne ville holde sin fødselsdag den 3. juli inden vi tog af sted. Alle var i godt humør og klar til ferie, men Sebastian var lidt træt er gårsdagens eskapader. Da vi var kommet senere af sted end vi plejer holdt vi i kø en halv time før Elbtunnelen, og kort efter Hamborg holdt vi ind for at få en sen morgenmad/tidlig frokost i 32° varme.

   
   

Herefter fortsatte turen ned gennem Tyskland, hvor der et par gange små køer med meget langsom kørsel af ca. en halv times varighed, men da vi nærmede os Nürnberg var der meddelelser om at motorvejen mellem Nürnberg og München var spærret p.g.a. væltede træer i forbindelse med det stormvejr der var i Sydtyskland. Vi havde regnet med at tage på et hotel i nærheden af Rosenheim, men besluttede i stedet at tage ind til Nürnberg og finde en hytte på KNAUS Campingpark Nürnberg. De lejede dog kun hytter for 3 dage af gangen, så vi kørte lidt tilbage for at få lidt aftensmad på en McDonald vi lige havde passeret, og da vi gik ud kom en taxachauffør og vi spurgte om han kendte til et prisbilligt hotel i nærheden. Det gjorde han og vi tog derhen, til Hotel Trichter og fik et dobbelt- og et tresengsværelse for 150 € men så var der også et alle tiders morgenbord includeret og der var ren og pænt.

   

Tirsdag den 5. juli 2005.
Vi tog af sted kl. 8 om morgenen og kom fint forbi München og Salzburg men kom til at holde i kø i 1 time ved Tauern tunnelen i Østrig, og fortsatte i regnvejr til Karawanken tunnelen på vejen ind i Slovenien.

   

Turen gennem Slovenien gik udmærket uden de store problemer, og med den første kø ved grænsen til Kroatien. Efter at have vekslet lidt penge efter at vi var kommet over grænsen fortsatte vi mod camping Bijela Uvala. lige syd for Porec, som vi havde udvalgt os inden ferien.
Vi var der sidst på eftermiddagen og mens Catarina lavede det mad vi havde haft med hjemmefra og som vi ikke fik spist i går satte vi andre teltene op.
Efter vi var færdige gik vi alle ned og fik en dukkert i havet og et dejligt bad.

   

Onsdag den 6. juli 2005.
Her havde vi et par dage som vi brugte på at bade (efter at have købt badesko p.g.a. klipperne) og slappe af, og nyde det dejlige vejr. Om aftenen gik vi ned på den lille restaurant på pladsen med udsigt over den lille bugt, og fik et dejligt aftensmåltid, hvor alle hankønnene fik Cevapcici, pommesfrites og vist nok hvidkålssalat, mens Catarina fik en røget skinke tallerken og en meget stor salat.

   

På pladsen var der et stort supermarked med alt hvad vi havde behov for, og med det sædvanlige 25 % campingpladsoverpriser. Temperaturen på den lille pynt på campingpladsen var om dagen på behagelige ca. 26-28° i hele perioden vi boede der.

Torsdag den 7.juli 2005.
Efter morgenmaden tog vi den første af mange ture ind til Porec for at handle og efter at have fundet et supermarked og handlet ind til dagen tog vi tilbage til pladsen for at bade og slappe af.

   

Om aftenen fik vi gang i vores nye Cobb grill og lavede bagte kartofler (nede i grillen), mens vi fik tomatbrød (Ristet brød smurt Miracle Whip rørt op med meget hvidløg og tomatskiver eller peberfrugter ovenpå og salt) som forret, hvorefter vi stegte kødet.
I løbet af ferien var der flere der lige skulle se nærmere på, hvad det var for en grill da den så meget praktisk ud. Temperaturen på campingpladsen var som før nævnt ca. 26-28° men da vi kom den ene km ind i landet på vej til Porec steg temperaturen lige 2°.

Fredag den 8. juli 2005.
I dag beslutte vi os for vores førte sightseeing tur, som skulle gå til Pula for at se colosseum og lidt på byen. Vi tog af sted tidlig om morgenen, men det tog alligevel over en time at komme de ca. 50 km inden vi var fremme og holdt i nærheden af Colosseum. Efter at have betalt entre gik vi rundt en times tid og nød det gamle flotte bygningsværk, som desværre er skæmmet af scene, stole og projektører, som bruges i forbindelse med de forskellige arrangementer. Herefter gik vi den korte afstand ind til centrum for at se på byen, hvor vi først fik lidt at drikke og gik derefter ud for at se på butikker og boderne i de så hyggelige gader. Christian og Sebastian fandt da også noget legetøj (pistoler og plastikkugler) mens vi andre bare kiggede. Omkring frokosttid bestilte vi pizza på en af de små fortovsrestauranter/pizzariaer og til vores overraskelse kostede en stor pizza ikke mere end 25 kuna (ca. 25 kr) og Catarina og jeg fik en kun med tomat, ost og røget skinke, som simpelthen er den bedste vi nogensinde har fået. Efter frokosten osede vi lidt rundt inden vi kørte tilbage til pladsen, hvor vi hurtig fik badetøjet på og i poolen.

billede billede billede billede billede billede billede
billede Anbring markøren på det ønskede billede for at få en let forstørret udgave og en forklarende tekst.



billede billede billede
billede billede billede
billede billede billede
billede billede billede


Lørdag den 9. juli 2005.
Dagen gik med badning, hygge og afslapning på pladsen.

Søndag den 10. juli 2005.
I dag tog vi alle sammen tidlig ind til Porec for at se os lidt nærmere rundt i de små og hyggelige gader og så bl.a. lidt af gudstjenesten i kirken i en af de små stræder. Byen er meget flot og det er dejligt at være tidlig på den, så man kan se lidt af byen uden at der er for mange turister som fylder alle gader og stræder. Herefter gik vi en tur ned til havnen, hvor vi købte nogle miniatureudgaver af kager og croissonter til 1 kuna pr.styk, og fortsatte hen til markedet.

      
      

Mandag og tirsdag den 11. og 12. juli 2005.
Nød et afslappende dage på pladsen med badning og badminton og var kun inde i Porec for at handle til aftensmaden. Christian og Sebastian var specielt vilde med at bade og snorkle i havet, når de ikke lige skulle finde et afsides sted til at skyde med deres nye pistoler. Daniel spurgte den høje belgiske pige overfor om hun havde lyst til at spille badminton og kort tid efter ville Sebastian og lillesøsteren også spille med, så de fik spillet nogle gange inden belgierne tog videre nogle dage senere.

   
      

Tirsdag den 12. juli 2005.
Dagen gik med badning og afslapning og en gang minigolf på pladsen.

   

Onsdag den 13. juli 2005.
Gitte (Sørens søster) og Søren (Gittes kæreste) kom på besøg i dag, da de også havde besluttet at tage en tur til Kroatien inden de skulle til deres favoritplads i Østrig.Vi havde i købt lidt kage og havde en hyggelig eftermiddag. Om aftenen gik vi ned på vores hyggelige restaurant ved vandet og fik en god og rigelig aftensmad (vi bestiller altid ekstra pommesfrites med 3 drenge i den alder).

   

Torsdag den 14. juli 2005.
I dag havde vi bestilt en sejltur til Limfjorden, Rovin og til "den røde ø". Vi tog tidlig af sted til Porec , for at være ved båden i god tid, for at få nogle pladser. Da vi kom til den store turbåden fik vi et tilbud om at tage med en mindre, da der skulle nogle store selskaber med den store. Vi tog imod tilbudet og gik hen til den anden båd og var de første der kom, og gik ombord og fik de yderste pladser i stævnen, så vi rigtig kunne nyde sejlturen.

   

Vi sejlede af sted kl. 9.30 og turen gik først meget smukt mellem øerne til Limfjorden, hvor vi var inde at vende uden dog at være i land, som vi havde regnet med, men vi fik dog set grotten på afstand. Mens vi sejlede kan vi godt se at vi er i et område, hvor naturistpladser er meget udbredt, idet vi sejlede forbi fler naturistpladser, samt så flere speedbåde, hvor folk sejlede rundt uden en trævl på kroppen.

Ved middagstid kom vi til Rovin, hvor turisterne på båden blev delt op i 2 grupper, for hvem der skulle have frokosten først, så vi valgte at tage frokosten først inden vi gik på sightseeing. Efter at have fået en grilltallerken med enten fisk eller kød med pommesfrites, salat og drikkevarer, gik vi af sted for at se på byen. Rovin er en meget hyggelig by med huse helt ned til vandet, og efter at have forladt skibet gik vi op mod kirken af de smalle gader (stier). Christian var oppe ved kirken på ingen tid og da vi kom derop ville Daniel og Sebastian ind og se kirken (Christian havde allerede været derinde), mens vi blot nød udsigten over vandet og byen. Herefter gik vi ned til centrum igen, hvor vi fik lidt is inden turen fortsatte med båden til "Den Røde Ø", hvor vi havde et længere stop. På øen fik vi alle hurtig badetøj på så ellers ud i det klare, kølige vand, hvor der var betydelig flere vandplanter og fisk at se på ind inde ved campingpladsen, og vi var alle enige om at det var sådan det skulle være.
Herefter sejlede vi tilbage til Porec, hvor vi gik hen til bilen og kørte tilbage til pladsen, og vi syntes alle at det havde været en dejlig tur.

billede billede billede billede billede billede billede
billede Anbring markøren på det ønskede billede for at få en let forstørret udgave og en forklarende tekst.



billede billede billede
billede billede billede
billede billede billede
billede billede billede

Se en lille film her fra vores tur langs kysten og ind i Lim-Fjorden.

Fredag den 15. juli 2005.
Dagen stod på aktiviter på pladsen efter egen lyst og en lille indkøbstur til Porec, svømning. Om aftenen var drengene ned ved aktivitetsscenen, men vi voksne sad og hyggede os.

Lørdag den 16. juli 2005.
Her til morgen stod vi tidlig op for at tage en hyggetur til Rijeka, som ligger 90 km fra Porec. Temperaturen på den lille pynt på campingpladsen 28° , men så snart vi var kommet et par km ind i landet steg den til 33°. Vi havde regnet med lidt over en time, men da der var køkørsel de sidste 10 km ind til Rijeka tog det næsten 2 timer.
Vi havde en hyggelig formiddag med at gå rundt og se på butikker i gågaden og ellers nyde det fine vejr med is og vand, og til frokost fik vi lidt at spise udenfor på en McDonald på gågaden. Vedr. McDonald skal det lige nævnes at de har andre ting end det de har i Danmark, så det er OK, hvis man som her i Rijeka havde alltiders bord udenfor på gågaden.
Efter at have handlet og været i byen i ca. 4 timer kørte vi tilbage til campingpladsen, hvor vi slappede af og hyggede os.


Søndag den 17. juli 2005.
Her tog vi en dag på pladsen med badning, badminton, skydning og som man kan se på billederne af Daniel og Catarina spillede vi også bordtennis på bordene nede ved den lille havn.

   

Mandag den 18. juli 2005.
Havde en afslappende dag på pladsen og tog tidlig på aftenen ind til Porec, hvor vi osede lidt mens vi ledte efter en hyggelig og bedre restaurant, hvor vi kunne sidde udendørs og spise. Vi fandt efter en halv times tid og fik en skyggefuld plads udendørs og nød både omgivelserne og maden.


   
   

Efter aftensmaden gik vi en tur ned langs vandet til Tivoliet vi havde set en af de andre dage og selvfølgelig skulle Sebastian og Christian køre lidt ræs (de to i midten).

Tirsdag den 19. juli 2005.
Vi havde besluttet at tage hjem om onsdagen, så dagen gik med at få det pakket sammen, som kunne pakkes, og ellers badede og hyggede vi os på pladsen. Om aftenen hentede vi pizza i pizzariaet på pladsen, og de var ikke helt så gode og billige som dem vi havde fået i Pula.

Onsdag den 20. juli 2005.
Tog tidlig af sted om morgenen, og efter at have checket ud gik turen uden for mange køer og i solskin gennem Østrig til vores nyopdagede stoppested Hotel Trichter i Nürnberg.

   

Efter at have checket ind på hotellet tog vi hen på den McDonald vi havde været på, på vejen ned, og fik aftensmad og hyggede lidt inden vi tog tilbage til hotellet for at bade og sove.

Torsdag den 21. juli 2005.
Om morgenen stod vi tidlig op og fik den fremragende morgenmad på hotellet inden vi tog af sted hjemad, og heldigvis var der ikke de store trafikale problemer. Lidt over middag tog vi ind på en autohof mellem Hannover og Hamborg, hvor vi fik lidt at spise inden vi fortsatte til Billund, hvor Daniel blev fordi han skulle til grøn koncert i Vejle. Sebastian tog med og var vi hjemme omkring kl. 19.
Vi fik alle tømt bilen, pakket væk og så fik drengene (og Søren) gang i fjernsynene og computerne mens Catarina fik gang i vaskemaskinen (som hun plejer).

Kroatien 2005 i tal :

Vi kørte 3958 km svarende til 11,7 km/l i Ford Mondeo 2.0 Trend stationcar fra 2001.

Overnatningspriser:
  2 hotelovernatninger på Hotel Trichter i Nürnberg á 152 EUR/nat for 5 personer incl. en alle tiders morgen buffet.
15 campingpladsovernatninger i Kroatien á 387 kr/nat for 5 personer.

Turen kostede:      
Overnatninger ca.   kr. 8.100
Transport, Benzin og vejgebyrer ca.   kr. 3.300
Mad og fornøjelser ca.   kr. 10.600
Ferie i alt ca.   kr. 22.000
Excl. egne lommepenge.